Nøgletalsnyt - August: Afdæmpet vækst i økonomien

Månedens nøgletal giver et samlet billede af en stabil økonomi. Der er bevægelser som indikerer afmatning men ingen markante udsving som giver anledning til større bekymring. Vi ser eksempelvis positiv vækst i både inflation, BNP, beskæftigelse og ledighed, og vi dykker ned i nogle af forklaringerne herunder.

01. sep. 2023

Medicinalindustrien trækker BNP, men beskæftigelsen klarer sig også uden

Bruttonationalproduktet voksede i 2. kvartal med 0,3 pct. Den positive vækst skal, ligesom ved tidligere opgørelser, tillægges den store positive vækst i medicinalindustrien. Medicinalindustriens betydning kommer eksempelvis til udtryk ved den halvårlige vækst. BNP-væksten for første halvår af 2023 opgøres samlet til 1,7 pct., men uden medicinalindustrien ville den have været -0,3 pct.

Beskæftigelsen opgjort i nationalregnskabet voksede ligeledes i 2. kvartal, med 0,2 pct. Modsat væksten i BNP, er beskæftigelsesvæksten også nærværende i mange andre brancher end industrien.

Ledigheden er stadig langsomt voksende

En beskeden stigning på 600 personer siden juni betyder, at ledigheden i juli var på 83.500 fuldtidsledige. Væksten er drevet af flere dagpengemodtagere, hvorimod antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet en smule.

Niveauet for ledigheden er stadig historisk lavt og næsten 20.000 lavere end april 2019, som havde det laveste niveau i 2010-erne. Desuden betyder udviklingen i arbejdsstyrken, at ledighedsprocenten fortsat er konstant på 2,8 pct.

Nu stiger priserne igen

Inflationen voksede efter 8 måneders uafbrudt fald fra 2,5 pct. i juni til 3,1 pct. i juli. Kerneinflationen, som tidligere har udviklet sig forskudt af den samlede inflation, voksede fra 4,9 pct. til 5,3 pct.

Prisudviklingen for overnatninger og fødevarer er blandt de centrale forklaringer på væksten i de to inflationsmål. I juli var priserne for overnatningsfaciliteter 22,9 pct. højere end året forinden, og hele 41,8 pct. højere end i juni. Fødevareinflationen har en langsomt nedadgående tendens og en inflation på 6,2 pct. i juli. Gruppen er desuden blandt de tre med størst positivt vækstbidrag til inflation.

Udløbet af den midlertidige rabat på elafgiften er medvirkende til, at priserne på el mv. var 12,6 pct. højere i juli end i juni. Det betyder, at det store negative vækstbidrag til inflationen er blevet væsentligt mindre, selvom priserne stadig er 17,9 pct. lavere end året forinden.

Fødevarevirksomhederne forventer ikke faldende priser

Mens prisforventningerne for servicebranchen fortsætter sin nedadgående tendens, stiger nettotallet i august for både byggeri og detail. Især detailbranchens prisforventninger ændrer sig markant fra et nettotal på -13 i juli til 2 i august. Det betyder, at der blandt detailvirksomheder nu igen er flere der forventer stigende priser end faldende priser.

Udviklingen er drevet af virksomheder der handler med fødevarer, hvor 14 pct. forventer enten stigende eller faldende priser, mens hele 86 pct. forventer uændrede priser. Der er dermed udsigt til, at den ovenfor nævnte træghed i fødevareinflationens fald fortsætter de kommende måneder.

Og arbejdskraftmanglen er stadig nærværende

I august melder ca. en tredjedel af virksomheder inden for byggeri og service om produktionsbegrænsende arbejdskraftmangel. Det er lidt færre end i juli, hvilket dog sagtens kan være sæsonudsving. Niveauet er stadig relativt højt og understreger, at der stadig er pres på arbejdsmarkedet, selvom det ikke er lige så ekstremt som i perioden omkring starten af 2022.

Beskæftigelsesvækst igen-igen-igen

I juni var der endnu engang positiv vækst i lønmodtagerbeskæftigelsen, der siden maj voksede med 3.500 personer, svarende til 0,1 pct. Hvis junis vækstrate fortsætter, vil der være over 3 mio. lønmodtagere i august. Hastigheden i væksten ser dog ud til at være aftagende, med næsten 44.000 flere lønmodtagere i første halvdel af 2022 og mere beskedne 23.000 i 2023.

Det er den private sektor der med en vækstrate på 0,3 pct. driver udviklingen. Den offentlige beskæftigelse faldt med 0,1 pct. i juni, hvilket dog ikke er nok til at ændre på andelen af offentligt ansatte, som forbliver 29,3 pct.

Antallet af pædagogmedhjælpere stabiliseres en smule

Det samlede antal kommunalt ansatte udvikler sig stabilt over tid, med et niveau i maj 2023 der er lidt under 5 pct. højere end i januar 2015. Det samme er tilfældet for både SOSU’er og pædagoger.

Lovkravet om minimumsnormeringer i daginstitutioner er gældende fra 2024 og har forårsaget en stigning på 29,8 pct. i antallet af pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter siden januar 2020, hvor det samlede antal kommunalt ansatte er vokset med 3,3 pct. Maj-tallene indikerer et stabiliseret niveau på omkring 40 pct. flere end i januar 2015.

Næst efter pædagogmedhjælpere mv. er syge- og sundhedshjælpere med en vækst på 20,3 pct. gruppen med den største stigning siden januar 2015. Med en forskel der svarer til 4 pct. er lærere den eneste af de udvalgte grupper der har et lavere niveau i maj 2023 end de havde i januar 2015.