Vismændene: Høj inflation og negativ BNP-vækst i 2023

Tilbagegang i BNP-væksten i 2023

Vismændene forudser en begrænset vækst i de kommende år, hvor den positive vækst i 2022 næsten udelukkende holdes oppe af væksten fra 2. halvår af 2021 (såkaldt overhæng). I 2023 forventes en svag negativ vækst der betyder at BNP-niveauet i slutningen af 2023 kommer til at være på niveau med det fra slutningen af 2021. I prognosen er tilbageslaget blandt andet drevet af et faldende privatforbrug på baggrund af høj inflation, stigende renter, faldende realløn og den svage forbrugertillid. Også en svagere vækst i omverdenen, der samlet set er nedskrevet med 2,5 procentpoint over 2022 og 2023, svækker den danske eksport og dermed vækst.

Sammenlignet med Nationalbankens seneste prognose fra slutningen af september, og Regeringens Økonomiske Redegørelse (ØR) fra slut-august, er vismændene en smule mere pessimistiske, hvad angår væksten i 2023. Det er ikke nødvendigvis overraskende, idet der siden Nationalbankens prognose er kommet yderligere nøgletal, der viser fortsat økonomisk opbremsning, herunder faldende lønmodtagerbeskæftigelse, lav forbrugertillid og konjunkturbarometre.

Den høje inflation forsætter ind i 2023

Et af de helt store samtaleemner i den økonomiske debat er den stigende inflation. Foreløbigt har inflationen i Danmark særligt været drevet af udenlandske faktorer, og vismændene finder at indenlandske effekter isoleret set har reduceret inflationen indtil nu. Fremadrettet vil inflationen ifølge DØR være påvirket af forskelligrettede effekter: Faldende råvarepriser (bl.a. på baggrund af faldende fragtrater) men stigende el- og gaspriser. Samlet set skønnes en inflation i 2022 på 8,1 procent og 5,1 procent i 2023. Dermed er der udsigt til et fortsat meget højt niveau af prisstigninger i dansk økonomi. Vismændene noterer sig, at disse skøn er behæftet med en høj usikkerhed, idet der eksisterer en risiko for, at høje inflationsforventninger medfører en selvforstærkende pris-lønspiral.

Siden prognosen fra Regeringen er der kommet nye høje tal for inflationen, og det er blandt andet i det lys at de høje skøn for inflationen hos vismændene (og Nationalbanken) skal ses. Herudover påvirker forskellig opgørelse af inflationen også tallene. I vismændenes prognose har inflationen i 2023 dog fået et nøk op i forhold til prognosen fra Nationalbanken, hvor de forventer 5,1 procent imod Nationalbankens 4,3 procent.

Udsigter til markant faldende beskæftigelse

Faldet i lønmodtagerbeskæftigelsen i september måned kan være startskuddet til en længere periode med faldende beskæftigelse, hvis man skal tro vismændene. Ifølge dem kommer beskæftigelsen til at falde markant i løbet af 2023, således at beskæftigelsen samlet set falder med 61.000 personer. Det er et noget større fald end både Nationalbanken (-11.000) og Regeringen (-8.000) tidligere har skønnet. Faldet kommer på baggrund af den rekordhøje beskæftigelse, som siden begyndelsen af 2021 er steget med næsten 200.000 personer, så beskæftigelsen vil fortsat været på et historisk set højt niveau.

Læs artiklen om faldet i lønmodtagerbeskæftigelsen i september 

Faldet i beskæftigelsen afspejler sig ikke 1-til-1 i en stigende ledighed, hvor vismændene skønner, at ledigheden vil stige fra 68.000 til 91.000 imellem 2022 og 2023. Knap to tredjedele af beskæftigelsesfaldet forventes at findes i en faldende arbejdsstyrke, og slår derfor ikke ud i ledigheden. Det til trods, ligger vismændenes skøn for (netto)ledigheden højt sammenlignet med Regeringens skøn og Nationalbankens ikke-direkte sammenlignelige bruttoledighedstal.

Selv om en stor del af udviklingen vurderes at være konjunkturdrevet, har vismændene en længere diskussion af de mulige strukturelle implikationer af hhv. Coronakrisen og krigen i Ukraine, uden at der dog findes konkret evidens for store strukturelle påvirkninger. På den positive side står fx øget digitalisering og hjemmearbejde foranlediget af covid-19 som en produktivitetsgevinst, ligesom et øget fokus på et større netværk af forsyningskæder på sigt kan øge produktiviteten. Omvendt kan dårlig matching på arbejdsmarkedet, forårsaget af den store reallokering af arbejdskraft under covid-19, høje energipriser eller øget fokus på begrænsningen af forsyningskædeproblemer alle være produktivitetssænkende.

Gode lærere betyder mere end klassestørrelse og undervisningstid

Som et særkapitel til efterårets rapport, undersøger vismændene den såkaldte ’lærereffekt’.  Kort fortalt er konklusionen, at lærerne i folkeskolen, gør en forskel for, hvor meget man lærer. Analysen er udført ved at koble eleverne og lærere på individniveau, og på den måde undersøge, om bestemte læreres elever klarer sig bedre til afgangsprøverne i 9. klasse, efter der er taget højde for en række baggrundsforhold, herunder elevens socioøkonomiske baggrund. Dette betegnes som lærerbidraget.

Lærerbidraget udtrykker, hvor meget den enkelte lærer bidrager til elevernes læring og resultater i forhold til gennemsnittet for alle lærere. Det er en relativ opgørelse, hvor man taler om, at en lærer har et højere eller lavere lærerbidrag sammenlignet med andre lærere.

Vismændene finder blandt andet, at en elevs afgangsprøvekarakter kan øges med op til 0,88 karakterpoint, hvis eleven skifter fra en lærer der er blandt de 10 pct. med lavest lærerbidrag til en lærer der er blandt de 10 pct. med størst lærerbidrag. Dermed har undervisningskvaliteten større betydning for elevernes indlæring end markante reduktioner i klassestørrelse og øget undervisningstid. Elever med dygtige undervisere er desuden mere tilbøjelige til at påbegynde og afslutte en ungdomsuddannelse i årene efter folkeskolen. Der er dog tale om en beskeden effektstørrelse, som ikke har stor praktisk betydning.

Kapitlet kan ikke svare på, hvordan et stort lærerbidrag skabes. Men lærere med et højt lærebidrag har gennemsnitligt fået højere karakterer på læreruddannelsen, har få fraværsperioder i løbet af skoleåret, og har opnået en vis undervisningserfaring. Vismændene peger blandt andet på, at en måde at løfte undervisningskvaliteten på, er ved at styrke folkeskolens rekrutteringsgrundlag gennem en forbedring af læreruddannelsen.

Læs flere artikler