Økonomiske udsigter i lyset af krigen i Ukraine

Indenfor den sidste uge er både Nationalbanken og Regeringen kommet med deres skøn for, hvilke konsekvenser krigen i Ukraine har for den økonomiske udvikling i Danmark. Igennem direkte og indirekte påvirkninger finder de begge, at vi i bedste fald skal forvente et mindre tilbageslag i den økonomiske vækst og i værste fald kommer til at opleve et nær vækst-stop i 2022. Centralt for begge prognoser er det dog, at der er store usikkerhedspunkter for fremtiden af dansk økonomi. Således arbejder begge prognoser med forskellige scenarier: Et hoved- og risikoscenarie i Nationalbankens prognose, og et mildt/middel/hårdt scenarie i Regeringens. Virkningskanalerne og forudsætningerne i de forskellige prognoser gennemgås nederst i nyhedsbrevet. 

På kort sigt tror både Nationalbanken og Regeringen, i nogle af dets scenarier, på en positiv BNP-vækst i 2022. I Nationalbankens hovedscenarie stiger BNP med 2,1 procent, det er tættest beslægtet med regeringens ’mellem scenarie’, hvor BNP skønnes at vokse med 1,6 procent, imens Regeringen i det mest optimistiske scenarie spår en vækst på 2,2 procent. Det skal ses i relation til regeringens prognose fra før Ukraine-krigen, hvor skønnet lød på 2,8 procents vækst. I værste fald spår Nationalbanken en vækst i BNP på 0,9 procent (i ’risikoscenariet’) imens regeringen mere pessimistisk tror på 0-vækst i deres ’hårde scenarie’.

På lidt længere sigt er det vurderingen, at påvirkningen fra krigen er i en mindre størrelsesorden: I både hoved- og risikoscenariet fra Nationalbanken lyder skønnet for BNP-væksten i 2023 på 2,1 procent og Regeringens skøn på imellem 2,1 og 2,3 pct. alt afhængigt af scenariet. Selvom væksten for 2023 i to af Regeringens scenarier umiddelbart er højere end skønnet før krigen i Ukraine, skal det ses i relation til de lavere vækstskøn for 2022: Den samlede vækst for 2022 og 2023 er på tværs af scenarierne for både Nationalbanken og Regeringen nedskrevet i forhold til december-redegørelsen med imellem -2,9 og -0,6 procentpoint. 

Fremrykket og opjustrede skøn for inflationen

De seneste måneders tegn på øget inflation har fået både Nationalbanken og Regeringen til at opskrive og fremrykke deres skøn for inflationen betragteligt. Fra i december 2021 at have vurderet inflationen i 2022 til 2,2 procent vurderer regeringen nu, at inflationen i 2022 kommer til at ligge imellem 3,9 og 5,5 procent. Nationalbanken går skridtet videre i deres risikoscenarie, og forudser inflationsrater på helt op imod 8,8 procent i 2022, imens hovedscenariet lyder på 4,9 procent.

I 2023 vurderes inflationen at ligge markant lavere, imellem 1,6 og 1,8 procent i Regeringens tre scenarier, og imellem 1 og 1,4 procent i Nationalbankens scenarier. Den lavere inflation i 2023 er dog særligt drevet af den meget høje inflation i 2022, og for alle fem skøn ligger den totale inflation for 2022 og 2023 samlet et stykke over Regeringens bud fra december 2021.

Virkningskanaler og forudsætninger i prognoserne

Fælles for prognoserne er, at de forsøger at give et billede af, hvordan den økonomiske vækst påvirkes af krigens konsekvenser. Der kigges særligt på forbrugerpriserne (og særligt energi- og fødevarepriser), efterspørgsel på eksportmarkederne, herunder særligt Danmarks største samhandelslande, og reduceret forbrugs- og investeringslyst nationalt og internationalt. 

Nationalbanken tegner to scenarier: Hovedscenariet tager udgangspunkt i de aktuelle sanktioner og implikationer for markederne, men tager ikke højde for yderligere igangsatte finanspolitiske stimuli. Konkret antages krigen at dæmpe eksportmarkedsvæksten med ca. 2 procentpoint (fra 5,8 til 3,8 procent). Opbremsningen, koblet med store forbrugerprisstigninger og dæmpet forbrugs- og investeringslyst svækker den indenlandske efterspørgsel. I risikoscenariet forudsættes store forbrugerprisstigninger, eksempelvis som følge af forsyningsstop af russisk olie og gas, og deraf følgende (større) effekter på efterspørgslen – igen uden højdetagen for en eventuel finanspolitisk lempelse.

Regeringen arbejder med 3 scenarier

• Et hårdt scenarie hvor et stop for gasforsyningen fra Rusland får forbrugerpriserne til at stige kraftigt og eksportmarkedsvæksten svækkes bl.a. grundet store vækstfald i Tyskland, der er stærkt afhængige af russisk gas.
• Et middelscenarie hvor vedtagne sanktioner vedligeholdes, men ikke udbygges med yderligere sanktioner eller deciderede produktionsstop i danske virksomheder som følge af fx manglende olie eller gas fra Rusland.   
• Et mildt scenarie hvor vedtagne sanktioner opretholdes, men energipriserne hurtigere afbøjes, eksempelvis grundet en hurtigere-end-forventning uafhængighed af russisk energiforsyning eller en mindskning af risikoen for russisk gasstop.