Nøgletalsnyt – Juni: Revision viser større økonomisk opbremsning end først forventet i 1. kvartal

Stigende beskæftigelse, men færre offentligt ansatte

For 15. måned i træk steg lønmodtagerbeskæftigelsen, i april med 3.500 personer eller lige over 0,1 procent. Det er betydeligt mindre end stigningen fra de første måneder af 2022 og særligt vækstraterne fra 2021, og kan være de første spæde tegn, vi ser på et arbejdsmarked, der er begyndt at bremse op. Stigningen dækker over et fald i den offentlige beskæftigelse på 1.400 personer og en stigning i den private beskæftigelse på knap 5.000 personer.

Faldet i den offentlige beskæftigelse, og stigningen i den private, betyder, at andelen, som den offentlige beskæftigelse udgør af den samlede beskæftigelse, fortsætter med at falde og nu ligger på 29,4 procent.

Lille stigning i de kommunalt ansatte

Antallet af kommunalt ansatte steg en smule fra marts til april med knap 400 fuldtidsansatte, og har altså ikke oplevet faldende beskæftigelse, som det ellers har været tendensen i den offentlige sektor generelt. I de første fire måneder af 2022 er der kommet i alt 1.200 nye ansatte, imens det målt indenfor det seneste år (april 21-april 22) er sket en stigning på næsten 4.700 fuldtidsansatte.

I den sidste måned er det særligt SOSU-personalet, lærere og pædagoger, der er kommet flere af. Set over en længere periode er der dog sket et fald i antallet af SOSU'er, som ligger knap 300 (-0,5%) fuldtidsansatte lavere end i slutningen af 2021. Lærere, pædagoger og syge- og sundhedspersonale har alle oplevet en stigning i de første måneder af 2022. Den største stigning, set henover det sidste år, er sket blandt lærerne og det pædagogiske personale, hvor antallet af fuldtidsansatte er steget med 1.600 (+3%) og 1.800 (+2,6%).

Revideret nationalregnskab viser større økonomisk opbremsning

Sidste måneds første indikationer på opbremsning af dansk økonomi blev i dag cementeret med 1. revisionen af kvartalstallene, hvor BNP-væksten for 1. kvartal 2022 er nedskrevet med 0,4 procentpoint til en samlet vækst på -0,5 procent. Opbremsningen ses på tværs af næsten alle de økonomiske nøgletal med fald i både privatforbruget, eksport og offentligt forbrug. Kun investeringerne, og til dels en faldende import, har i 1. kvartal hold hånden under BNP-væksten. Privatforbruget gik eksempelvis tilbage med 2 procent, særligt drevet af et stærkt svigtende bilsalg, der fortsat er udfordret af leveringsvanskeligheder. Imellem 4. kvartal 2021 og 1. kvartal 2022 faldt købet af køretøjer med 19,6 procent.

En formildende omstændighed er i denne sammenhæng, at beskæftigelsen fortsætter med at stige. Her har revisionen kun givet anledning til en lille korrektion på -0,1 procentpoint, så beskæftigelsesvæksten lander på +0,9 procent imellem 4. og 1. kvartal. Beskæftigelsen er her opgjort i nationalregnskabet, og tallene afviger derfor lidt fra lønmodtagerbeskæftigelsen, som gennemgået tidligere.

Påbegyndende mangel på efterspørgsel indenfor bygge- og anlæg

Nye tal for manglen på efterspørgsel viser, at der i bygge- og anlægsbranchen er sket en brat stigning i antallet af virksomheder, der mangler efterspørgsel. Her er det nu 20 procent af virksomhederne, der melder om mangel på efterspørgsel som en produktionsbegrænsning, hvilket er en stigning fra 14 procent i maj 2022. For et år siden lød tallet på 11 procent. I Industrien og servicebranchen ses ikke samme stigning, hvor manglen på efterspørgsel er rekordlave 9 procent i Industrien og 22 procent i servicebranchen.

Indenfor bygge- og anlægsbranchen er der en betydelig spredning i manglen på efterspørgsel, når man ser på de forskellige fagområder: Blandt tømrer- og bygningsvirksomheder og murere er det omkring hver 3. virksomhed, der oplever mangel på efterspørgsel, og andelen er steget meget kraftigt siden juni sidste år – her var det under hver 10. Samme stigning ses ikke for elektrikere og VVS- og blikkenslagere, om end tallet også er steget en smule her. Omvendt ser det ud for malere og glarmestre, der oplever en meget lille grad af mangel på efterspørgsel, og endnu mindre end i 2021.

... og øget risiko for konkurser

Som noget relativt nyt svarer virksomhederne også på, hvordan de vurderer risikoen for, at deres virksomhed må afvikles indenfor de kommende 3 måneder. Generelt vurderer langt de fleste (over 80 procent på tværs af alle brancher), at der ingen risiko er for en kommende afvikling, men særligt indenfor bygge- og anlæg er der en række virksomheder, der vurderer en risiko for afvikling. Selvom tallene på overordnet niveau stadig er forholdsvis lave, med hhv. 3 procent der melder om 'nogen risiko' og 1 procent om 'meget stor risiko', er det igen indenfor de underliggende faggrupper at de interessante tal ligger: Blandt tømrer- og bygningsvirksomheder er det 'kun' 75 procent, der ser ingen risiko for afvikling, og 6 procent vurderer, at der er 'nogen' eller 'meget stor' risiko. Blandt murerne er det 71 procent af virksomhederne, der svarer ingen risiko, imens 12 procent enten ser nogen eller meget stor risiko. Til sammenligning var der i maj og april måned ingen virksomheder, der meldte om meget stor risiko. 

Læs flere artikler