Befolkningsfremskrivningen 2022-2060

Danmarks befolkning runder 6 mio. i løbet af 2028

Dette års befolkningsfremskrivning indebærer i lighed med sidste års fremskrivning, at folketallet i Danmark kommer til at runde 6 mio. i løbet af 2028, jf. figur 1. I de første år af fremskrivningsperioden viser den nye fremskrivning et højere folketal end sidste års fremskrivning, mens der er relativt stor lighed mellem de to fremskrivninger fra 2025 og fremefter. Forskellen mellem de to fremskrivninger i de første år hænger især sammen med den ekstraordinært store tilgang af ukrainere i år som følge af krigen i Ukraine, som i sagens natur ikke er opfanget i sidste års fremskrivning. Derudover forklares forskellen bl.a. også af, at befolkningstilvæksten i 2021 var større end forudsat i 2021-fremskrivningen især på grund af større nettoindvandring end forudsat.

Befolkningsfremskrivningen på landsplan går frem til 2060, mens fremskrivningen på det kommunale niveau går frem til 2045. Der er i sagens natur usikkerhed forbundet med fremskrivninger så mange år frem i tiden. I den resterende del af denne artikel fokuseres der derfor primært på udviklingen frem til 2030.

På tværs af kommuner forventes der en meget forskellig udvikling i folketallet frem mod 2030. Forskellene spænder fra -5,3 pct. i kommunen med den mest ugunstige befolkningsudvikling til en stigning på 10,8 pct. i kommunen med den største relative befolkningstilvækst. Befolkningstilvæksten frem mod 2030 forventes især at ske i og omkring de største kommuner og trekantområdet, mens der i mange af kommunerne med stor afstand til de største kommuner forventes befolkningstilbagegang, jf. figur 2. 

Figur 2. Ændring i folketallet 2022-2030, pct

(Kilde: www.statistikbanken.dk, FRDK122)

Også på tværs af aldersgrupper kan der forventes en meget forskellig udvikling i befolkningen frem mod 2030. Antallet af 80+-årige forventes øget med næsten 135.000, svarende til en forøgelse på 46,2 pct., jf. tabel 1. Der forventes også en forøgelse af antallet af 0-5-årige (+12,2 pct.) og 65-79-årige (3,3 pct.) Omvendt forventes antallet af 6-17-årige og 18-64-årige at falde (hhv. -3,4 og -0,5 pct.)

Stigning i antal fødsler og antal 0-5-årige

Antallet af levendefødte forventes at stige gradvist over det nærmeste årti. I 2030 forventes det årlige antal levendefødte ifølge den nye fremskrivning at være ca. 8.400 højere end i 2022. Bortset fra et noget højere niveau i 2022 forventes antallet af levendefødte er dette års fremskrivning bud på antallet af levendefødte i perioden 2022-2030 stort set identisk med sidste års fremskrivning, jf. figur 3.

Danmarks Statistik angiver at have anvendt et forsigtighedsprincip i forhold til antagelserne om fertilitet, der minimerer afvigelserne i forhold til sidste års fremskrivning. Det skal ses i lyset af, at antallet af levendefødte i 2021 på den ene side oversteg forventningerne, men på den anden side viser fødselstallene for første kvartal 2022 et fald sammenlignet med samme kvartal i 2021.

Den forventede stigning i antal levendefødte i de kommende år er, trods nedjusteringen, den væsentligste forklaring på, at der i løbet af de næste ti år kan forventes en stigning i antallet af 0-5-årige på 12,2 pct. på landsplan. I 92 af 98 kommuner forventes et større antal 0-5-årige i 2030 end i 2022. På tværs af kommuner er der dog store forskelle på, hvor kraftigt børnetallet forventes at udvikle sig. Stigningsprocenterne spænder således fra -4 til næsten 30 pct.

Der forventes især store stigninger i og omkring de fire største kommuner, mens der generelt ses en svagere udvikling i kommunerne med størst afstand til en af de fire største kommuner i landet, jf. figur 4.

Figur 4. Ændring i antal 0-5 årige 2022-2030, pct

(Kilde: www.statistikbanken.dk, FRKM122)

Flere ældre over 80 år

Ifølge den nye befolkningsfremskrivning kan antallet af 80-årige og derover forventes øget fra knap 291.500 i 2022 til godt 426.200 i 2030, jf. figur 5. Det er en stigning på ca. 134.700, svarende til 46,2 pct. Stigningen forventes at fortsætte i en lang årrække herefter. Antallet af 80+-årige forventes at toppe med ca. 655.000 i 2057, hvilket er ca. 125 pct. flere end i 2022.

Antallet af 80+-årige ligger lidt lavere i den nye fremskrivning end i sidste års fremskrivning. Forskellen er tiltagende frem til 2033, hvor antallet ligger ca. 5.400 lavere end i sidste års fremskrivning. Herefter reduceres forskellen gradvist frem mod 2060, jf. figur 6. Denne forskel mellem de to fremskrivninger skal findes i, at dette års fremskrivning starter med et højere dødelighedsniveau end 2021-fremskrivningen, og at denne forskel i dødelighederne så udlignes gradvist, så de to fremskrivninger på sigt ligner hinanden mht. dødeligheden. Det er mere konkret antaget, at det tager 10 år at indhente efterslæbet mht. dødelighed sammenlignet med 2021-fremskrivningen. Det kan diskuteres om ikke denne indhentning af efterslæbet kan forventes at gå hurtigere. En hurtigere indhentning vil isoleret set trække i retning af, at antallet af 80+-årige stiger lidt hurtigere de kommende år end forudsat i fremskrivningen.

Flere 80+-årige i alle landets kommuner

I alle landets kommuner forventes der en stigning i antallet af borgere i alderen 80 år og derover mellem 2020 og 2030. På landsplan forventes en stigning på 46,2 pct., mens stigningen på kommuneniveau varierer mellem godt 18 pct. og godt 100 pct., jf. figur 7.

Figur 7. Ændring i antal 80-årige og derover fra 2022 til 2030, pct.

(Kilde: www.statistikbanken.dk, FRDK121 og FRDK122)

Kun forskel på fremskrivningerne i de første år

I den nye fremskrivning forudsættes en nettoindvandring på godt 44.000 personer i 2022, som afløses af en negativ nettoindvandring i 2023. Fra 2025 og fremefter antages nettoindvandringen at udgøre ca. 10.000 personer årligt.

Den høje nettoindvandring i 2022 skal ses i lyset af tilgangen af ukrainerne, idet antages en tilgang på 30.000 ukrainere i år, mens den negative nettoindvandring i 2023 skyldes, at størstedelen af ukrainerne forventes at udvandre igen i dette år. Fra 2025 og frem til 2030 forudsættes en stabil indvandring på ca. 70.000 personer årligt og en udvandring på ca. 60.000 personer årligt, jf. figur 8.

Figur 8. Forudsætninger vedr. indvandring og udvandring 

Sammenligner man med 2021-fremskrivningen fremgår det, at der i den nye fremskrivning forventes stort set samme årlige vandringer fra 2025 som i 2021-fremskrivningen. Forskellen i forhold til sidste års fremskrivning ligger i al væsentlighed i de første år af fremskrivningerne og afspejler væsentligst den forudsatte til- og afgang af ukrainere i de første år af fremskrivningsperioden, jf. figur 9.

Læs flere artikler