Kontakt
Specialkonsulent
Teis Bay Andersen
Analyse & Makro
Telefon: +45 3370 3769
E-mail: tban@kl.dk
Rekordstor mangel på arbejdskraft i august 2021
Der er udtalt mangel på arbejdskraft i dansk økonomi. Både industri-, bygge- og anlægs- samt servicevirksomheder melder om mangel på arbejdskraft, i et omfang som er rekordhøjt, eller tæt på tidligere rekorder fra 2006 for byggeriets vedkommende. Samtidig meldes dog fortsat om mangel på efterspørgsel – blandt servicevirksomheder hos hver fjerde. Det vidner om en genopretning, som foregå i forskellige tempi i forskellige dele af økonomien.
Nye tal for konjunkturbarometeret for erhvervene
Den økonomiske genopretning af dansk økonomi har i løbet af foråret og sommeren 2021 udviklet sig hurtigere, end hvad de økonomiske prognoser tidligere på året forudsagde. Et af de områder, hvor den kraftige udvikling er tydelig, er i virksomhedernes mangel på arbejdskraft, hvor niveauerne i sommeren i 2021 har nået rekordhøje niveauer.
Mere end hver tredje industrivirksomhed meldte i juli 2021 (tal for tredje kvartal) om mangel på arbejdskraft, hvilket er rekordmange. Mere end hver fjerde servicevirksomhed meldte mangel, hvilket også er rekord, jf. figur 1. I byggeriet var tallet i august 2021 på 43 pct., hvilket kun overgås af juli-august måned 2006, hvor boligboblen og overophedningen af dansk økonomi var på sit højeste. Det bør dog nævnes, at statistikkens opgørelsesmetode i 2013 blev ændret, og at det muligvis har medført en lidt højere tendens til at melde om mangel på arbejdskraft eller andre produktionsbegrænsninger, end før denne ændring.
Udviklingen over de seneste 12 måneder har været meget mærkbar. I samme periode i 2020 var andelen, som meldte om mangel på arbejdskraft for industri på blot 3 pct., bygge og anlæg på 21 pct. og service på 11 pct.
Manglen på arbejdskraft dominerer de produktionsbegrænsninger, som virksomheder melder om. Det er dog fortsat ca. 4 ud af 10 virksomheder, som ikke melder om nogen begrænsninger jf. figur 2.
For industrivirksomheder udgør manglen på materiel eller udstyr også en markant begrænsning. Dette skal ses i lyset af de forstyrrelser, som coronakrisen, samt den medfølgende og efterfølgende kraftige efterspørgsel efter varer, har medført i de internationale forsyningskæder. Dette har medført begrænsninger og forsinkelser i vare- og råvareleverancer kloden rundt.
Mangel på efterspørgsel er faldet mærkbart siden coronakrisens toppunkt i foråret 2020. Der meldes dog fortsat stadig om manglende efterspørgsel hos en række virksomheder, især servicevirksomheder. Fortsat én ud af fire melder her om mangel på efterspørgsel som begrænsning. Det er en smule højere end før coronakrisens indtog, jf. figur 3. Det vidner om en udvikling, hvor der fortsat er lommer af økonomien, som ligger underdrejet for coronakrisen, mens andre dele buldrer derudaf.
Det er ikke helt klart, om den udbredte mangel på arbejdskraft er medvirkende årsag til den seneste lønudvikling, hvor stigningstakten har været støt stigende, og i andet kvartal 2021 nåede 3,1 pct. på DA-området, jf. figur 4. Lønstigningstakter på over 3 pct. har ikke været set siden begyndelsen af 2009, og den massive krise i kølvandet på finanskrisen.
Man skal være lidt forsigtig inden man tilskriver hele løftet i lønstigning til den aktuelle, stigende mangel på arbejdskraft. Som figur 4 viser, så gav coronakrisen anledning til et kortvarigt fald i lønvæksten særligt i andet kvartal 2020. De nuværende stigninger kan muligvis være påvirket af et efterslæb fra denne periode. Set ift. andet kvartal 2019 er lønnen vokset lige knap 2½ pct. om året, hvilket er omtrent samme niveau, som i 2018 og 2019.