Økonomisk redegørelse uden større overraskelser

I redegørelsen er BNP-væksten for 2021 opjusteret en lille smule fra 3,8 til 3,9 pct. Væksten for 2022 er uændret, og regeringen spår at væksten i 2023 ender på 2,1 pct. Torsdagens OECD-rapport har en større del af den samlede vækst i perioden i 2021, med en samlet BNP-vækst på 4,7 pct. i 2021. OECD spår vækstrater på 2,4 og 1,7 pct. i 2022 hhv. 2023. Forskellen skal dog formentlig findes i datagrundlaget: Redaktionen på OECD-rapporten sluttede inden de seneste tal for nationalregnskabet for 3. kvartal 2021 blev offentliggjort d. 30/11. Her blev BNP-væksten som bekendt nedskrevet fra 2,0 (BNP-indikatoren) til 0,9 pct. for kvartalet.

Samlet set vurderer regeringen, at den faktiske produktion ligger betydeligt over den strukturelle, svarende til at outputgabet er positivt. Skønnet for outputgabet er i 2021 1,8 pct. (0,5 pct. i august-redegørelsen), 2,4 pct. i 2022 (1,0 pct. i august) og 2,2 pct. i 2023.

Fortsatte udsigter til stigende beskæftigelse

I redegørelsen spår regeringen en fortsat fremgang i beskæftigelsen, med 64.200 flere beskæftigede i 2022 og 11.200 flere i 2023 jf. figur 1. Det er dermed regeringens vurdering at der i 2023 vil være over 3,1 millioner beskæftigede.

Regeringen spår, at beskæftigelsen i 2021 lander 78.800 personer højere end beskæftigelsen i 2020. Skal forudsigelsen holde, kræver det  25.100 ekstra beskæftigede i 4. kvartal 2021, hvilket må vurderes at være overvejende sandsynligt set i forhold til, at der de sidste kvartaler er kommet hhv. 67.500 og 49.000 flere beskæftigede.

Regeringens skøn for 2021 og 2022 er en betydelig opjustering, sammenlignet med skønnene præsenteret i ØR fra august jf. tabel 2. Set henover de to år, er skønnene opjusteret med 69.000 beskæftigede. De opjusterede skøn er særligt drevet af en øget privat beskæftigelse, som samlet set står for 65.000 af det opjusterede tal. Opjusteringen skal ses i lyset af de meget stærke tal for beskæftigelsen, vi på det seneste har set.

Den stigende beskæftigelse skønnes at udvide beskæftigelsesgabet til 1,7 pct. (svarende til at det faktiske niveau af beskæftigede er 1,7 pct. over det strukturelle) i 2021, 2,7 pct. i 2022 og 2,5 pct. i 2023.

Det gunstige arbejdsmarked sætter også sit præg på ledigheden, som forventes at forsætte sit fald. Regeringen forventer, at der i 2021 vil være en nettoledighed på 95.000 personer og yderligere 12.000 i aktivering. Det forudsættes at falde, så der i 2022 vil være 67.000 nettoledige og 11.000 i aktivering, jf. tabel 3. Ligesom for beskæftigelsen, ser tallene fra december-redegørelsen markant bedre ud end de gjorde i august-redegørelsen. Set henover 2021 og 2022 er skønnet for ledigheden nedskrevet med 75.000 personer.

Den vurderede lavere ledighed betyder, at ledighedsgabet nu vurderes endnu mere negativt end tidligere: I 2021 forventes ledigheden at ligge -0,3 pct. under det strukturelle niveau, i 2022 -1,1 pct. under og i 2023 -1,0 pct. under. 

Covid-19 udgifter hæver det offentlige forbrug

Udgifter til håndtering af corona-pandemien forventes fortsat at sætte sit spor i det offentlige forbrug, som i 2021 forventes at ligge 5,4 procent højere end i 2020. I 2022 og 2023 er skønnet dog, at det offentlige forbrug falder, i forventningen om færre udgifter relateret til covid-19 jf. tabel 4. Korrigeret for de ekstra udgifter relateret til corona, er realvæksten i det offentlige forbrug nedskrevet en smule i 2021 fra 3,5 pct. i august-redegørelsen til 3,1 pct. i december. Det skal ses i lyset af to ting: Et skønnet mindreforbrug og lavere udgifter til aktivering af ledige som følge af den stærkt faldende ledighed.

Underskud på den offentlige saldo nedskrevet kraftigt

Den offentlige saldo skønnes i redegørelsen at udgøre -0,2 pct. af BNP i 2021, 1 pct. i 2022 og 0,8 pct. i 2023, jf. tabel 5. Sammenlignet med redegørelsen fra august, er størstedelen af underskuddet barberet væk: I august vurderede man, at saldoen i 2021 ville udgøre -1,9 pct. af BNP.

Den kraftige revision skal ses i lyset af betydeligt højere skatteindtægter fra bl.a. indkomstskatter og særligt selskabsskatterne. Øgede indtægter fra selskabsskatterne udgør næsten 50 pct. af forbedringen i den offentlige saldo, sammenlignet med vurderingen i august. Der forventes dog også højere udgifter end forudsagt i august-redegørelsen relateret til kompensationsordninger og smitte-indsatsen, men de øgede indtægter gør altså mere end op for de øgede udgifter.  

Den faktiske saldo kan udvise store udsving og er behæftet med stor usikkerhed i skøn. Blandt andet derfor, føres den økonomiske politik først og fremmest efter den strukturelle saldo, som er renset for konjunkturer og andre midlertidige forhold.

 Den strukturelle saldo er i 2021 opgjort til -0,3 pct. af BNP, og er opjusteret 0,2 pct. point siden august-redegørelsen jf. tabel 6. Opjusteringen henføres til højere skatteindtægter og et lavere skøn for de offentlige forbrugsudgifter (renset for covid-19 relateret udgifter, som i vid udstrækning behandles som engangsforhold i den strukturelle saldo). Frem i mod 2023 forbedres den strukturelle saldo til -0,1 pct., blandt andet som følge af målet om strukturel balance i 2025.

  Læs flere artikler