Gå til hovedindhold
Nyhed
Analyser
Økonomi

Ny vismandsrapport: Højkonjunkturen topper i 2022

I ny vismandsrapport tager De Økonomiske Råd (DØR) temperaturen på dansk økonomi. I prognosen spår rådet, at vi befinder os i en højkonjunktur, der vil toppe i 2022 med en vækst på 3,6 pct. Dermed er de økonomiske konsekvenser af pandemien i betydelig grad lagt bag os.

12. okt. 2021

Indhold

    Høj vækst i både 2021 og 2022 i ny prognose

    DØRS har i dag udgivet deres vurdering og prognose for den danske økonomi. I rapporten ses der blandt andet på den økonomiske situation og betydningen for de offentlige finanser.

    Ligesom prognosen i regeringens seneste Økonomisk Redegørelse (ØR), fra august, fremrykker og opjusterer rapporten fra DØR væksten i dansk økonomi i 2021 og 2022. DØR forventer nu, at BNP vokser med 3,9 procent i 2021 og 3,6 pct. i 2022. Til sammenligning vurderede man i foråret, at BNP i 2021 ville vokse med 2,9 pct. DØR lægger sig nu op ad prognoserne fra ØR og Nationalbanken, der begge spår en meget høj vækst i 2021, imens der er større uenighed om væksten i 2022, jf. tabel 1 herunder. 

    DØR vurderer i deres rapport, at højkonjunkturen topper i 2022 og derefter gradvist normaliseres frem imod 2025, med en gennemsnitlig årlig BNP-vækst fra 2022-2025 på 1,1 pct. At højkonjunkturen forventes at toppe i 2022, skal blandt andet ses i lyset af, at udlandshandlen fortsat ikke er normaliseret, idet mange lande stadig kæmper med efterdønningerne af pandemien. 

    Tabel 1: Realvækst i BNP

    Den hurtige normalisering og høje vækst i den danske økonomi har blandt andet været båret af en meget lempelig finanspolitik i form af fx kompensationsordninger. Den lempelige finanspolitik skønnes at medføre et begrænset underskud på den offentlige saldo i 2021 på -2,1 pct. af BNP, mens saldoen stort set var i balance i 2020. Den planlagte finanspolitik for 2022 er opstrammet betydeligt, og DØR skønner, at den offentlige saldo igen er positiv som følge heraf, jf. tabel 2.

    Den faktiske saldo er i høj grad konjunkturpåvirket, og derfor styrer man bl.a. i højere grad efter den strukturelle saldo, som er renset for konjunkturelle påvirkninger. DØR vurderer, at den strukturelle saldo i 2021 var stærkt negativ på -2,6 pct. af BNP. Til sammenligning vurderes der i ØR en strukturel saldo på -0,5 pct. af BNP i 2021. En stor del af forklaringen er dog, at DØR medregner udgifter til Covid-19 i den strukturelle saldo, og trækkes dette fra er forskellen på DØR prognose og ØR mere beskedne -0,5 pct. point (-1 pct. hhv. -0,5 pct. af bnp). Denne forskel er primært drevet af forskelle i skønnene for antallet af førtidspensionister og den gennemsnitlige arbejdstid. 

    Tabel 2: Faktisk saldo (strukturel saldo)

    Arbejdsmarkedet og corona udgør usikkerheder i prognosen

    Prognosen er forbundet med usikkerheder, særligt relateret til presset på arbejdsmarkedet og den fremtidige påvirkning af pandemien. Hovedscenariet i fremskrivningen er, at det høje pres, der i øjeblikket er på arbejdsmarkedet, er udtryk for midlertidige flaskehalse drevet af mange samtidige brancher, der søger arbejdskraft efter den fulde genåbning af landet. Det forudsættes i prognosen, at presset ikke vil medføre meget høje, skævvridende løntaktsstigninger. 

    Et andet usikkerhedspunkt er coronapandemien. En høj vaccinetilslutning i Danmark har medført, at sygdommen ikke længere påvirker økonomien væsentligt. Det forudsættes i prognosen, at dette vil fortsætte, og at sygdommen fortsat vil være i omløb, men ikke vil påvirke den økonomiske aktivitet væsentligt, herunder ikke medføre nye nationale nedlukninger. 

    Anbefalinger fra formandskabet

    Formandskabet kommer i rapporten med en række anbefalinger vedrørende bl.a. den økonomiske politik.

    • Opstramning af finanspolitikken: Formandskabet anbefaler blandt andet, at finanspolitikken strammes mere, end der lægges op til i 2022, således at finanseffekten er på samme niveau som i 2019, i stedet for svagt positiv. I 2021 skønnes den finanspolitiske effekt at være -1,9 pct. af BNP, hvortil DØR bemærker, at en stor del af den negative finanseffekt stammer fra udfasningen af midlertidige udgifter forbundet med corona.
      Oplægget til yderligere stramning af finanspolitikken, skal blandt andet ses i forhold til den betydelige heterogenitet, der er i økonomien lige nu, hvor nogle brancher oplever mangel på arbejdskraft imens andre oplever mangel på efterspørgsel. En lang og afdæmpet højkonjunktur vil blandt andet sikre, at disse forskelle udglattes. Af konkrete forslag nævner formandskabet bl.a. afskaffelsen af BoligJobordningen og tilbageholdelse af den ekstra reserve til håndtering af udfordringer i lyset af covid-19 (”krigskassen”).
    • Intet indgreb på boligmarkedet: Rapporten indeholder også en opdatering af situationen på boligmarkedet, som der også blev set på i rapporten fra foråret. Konklusionen er den samme; der er for nuværende ikke et behov for at intervenere på boligmarkedet.

    Læs mere fra gennemgangen af forårets rapport 

    • Sænkelse af budgetlovens underskudsgrænse og opdateret mellemfristet mål: I rapporten gentages en tidligere anbefaling om at sænke budgetlovens underskudsgrænse fra -0,5 pct. BNP til -1 pct. Lempelsen vil blandt andet gøre det lettere at reagere prompte i forbindelse med konjunkturmæssige tilbageslag, uden frygt for at overskride grænsen. For at udnytte lempelsen optimalt, foreslås den koblet med et opdateret mellemfristet mål, hvor der gerne må afviges fra balance i 2030, som indtil videre har været den nuværende regerings målsætning.
    • Arbejdsmarkedsreformer rettet imod den strukturelle beskæftigelse: Selvom det nuværende, midlertidige pres på arbejdsmarkedet ikke bør løses med indgreb, bør man se på at øge den strukturelle beskæftigelse. Formandskabet foreslår bl.a. at se på muligheder for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Det kunne være ved hjælp af en reduktion af beløbsgrænsen, lavere topskat til udlændinge eller et tidsbegrænset beskæftigelsesfradrag for nyuddannede.

    Fortsat holdbar finanspolitik og forskellige scenarier for tilbagetrækningsalderen

    DØR opdaterer på baggrund af rapportens øvrige resultater deres holdbarhedsindikator (HBI), der fortæller hvorvidt finanspolitikken er holdbar på lang sigt. HBI skønnes at ligge på 1 pct. af BNP, svarende til at man under de givne forudsætninger kan lempe finanspolitikken med ca. 24 mia. kr. årligt, uden at den offentlige gæld vokser ukontrollabelt på lang sigt. I rapporten nedjusteres HBI fra 1,6 til 1,0 pct. af BNP, og bringer DØRs skøn på niveau med Finansministeriets vurdering. Nedjusteringen forklares især af, at effekten af stigende efterløns- og pensionsalder har været mindre end forventet ifølge en DØR analyse fra foråret 2021, og dette påvirker vurderingen af fremtidige forhøjelser af pensionsalderen.  

    Den stigende tilbagetrækningsalder har meget stor betydning for holdbarheden af finanspolitikken. I lyset af det stigende politiske fokus på tilbagetrækningsalderen, præsenteres der i rapporten 3 følsomhedsanalyser:

    1. Finanspolitikken er ikke holdbar, såfremt den stigende efterløns- og pensionsalder ikke fortsætter mange år endnu. Konkret viser DØR, at HBI er -0,5 pct., hvis indekseringen stopper i 2045.
    2. Finanspolitikken er fortsat holdbar, hvis man fra 2040 overgår til en efterløns- og pensionsalder der sikrer at folk har samme andel af livet på efterløn/pension (i modsætning til samme antal år, som der sigtes imod i de nuværende regler)
    3. Finanspolitikken er lige netop holdbar, selvom befolkningen efter 2030 i højere grad vælger at lade sig selvpensionere og dermed ikke følger den stigende tilbagetrækningsalder.

    Forbedret sundhed blandt ældre taler for lille potentiale for øget beskæftigelse

    I rapporten ses der i en særskilt analyse på, hvordan ændringer i sundheden blandt ældre borgere påvirker deres beskæftigelse. Sundheden blandt borgerne beskrives på baggrund af 42 forskellige indikatorer, som man på baggrund af estimerer en sundhedsmæssig påvirkning af beskæftigelsen. Resultaterne af estimationen bruges i rapporten til at beregne et potentiale for, hvor mange ekstra år en gennemsnitlig 55-69 årig forventeligt kunne arbejde givet deres sundhedstilstand. I 2019 beregnes dette potentiale til 3,7 år, hvilket svarer til, at de 55-69 årige forventeligt kunne arbejde ca. 4 år ekstra sammenlignet med hvad de i gennemsnit gør. Potentialet udgjorde i perioden 2005-2017 5,6 år, og det forventes at falde yderligere frem imod 2040 til et potentiale på blot 1,6 år.  Dette fald skyldes i høj grad den stigende efterløns- og pensionsalder.

    Læs flere artikler

    Kontakt

    Specialkonsulent

    Teis Bay Andersen

    Analyse & Makro

    Telefon: +45 3370 3769

    E-mail: tban@kl.dk