Befolkningsudviklingen i Danmark 2011-2021

De fire største kommuner har haft ca. 63 pct. af befolkningstilvæksten på knap 280.000 personer de seneste ti år. Til sammenligning boede godt 22 pct. af landets befolkning i disse kommuner i 2011. I 30 kommuner - hovedsageligt kommuner langt fra de største byer – er folketallet faldet. Landkommuner er den eneste kommunegruppe, der har oplevet faldende folketal. Udviklingen fra 2020 til -21 har trukket i samme retning som de seneste ti år, men forskellene mellem kommunegrupperne er relativt mindre.

26. feb. 2021

Ældre end 12 mdr.

Udviklingen fra 2011 til 2021

Over de seneste 10 år er befolkningstallet i Danmark øget med næsten 280.000 personer svarende til godt 5 pct. Der er dog stor forskel på, hvilken udvikling de enkelte kommuner har oplevet over perioden. Yderpunkterne er Københavns kommune, der har oplevet en fremgang på 18,3 pct., og Lollands kommune, der har oplevet en tilbagegang på 12,1 pct.

Befolkningsfremgangen har især fundet sted i de største byer og deres omegnskommuner, jf. figur 1. Ser man alene på de fire største kommuner (København, Aarhus, Aalborg og Odense) har de tilsammen oplevet en fremgang i folketallet på knap 176.000 personer svarende til ca. 63 pct. af væksten på landsplan. Det kan ses i forhold til, at befolkningen i de 4 kommuner primo 2011 tilsammen havde godt 22 pct. af landets befolkning.

Figur 1 Befolkningstilvækst fra 1. januar 2011 til 1. januar 2021, pct.

Kilde: Statistikbanken.dk

I 30 kommuner var folketallet pr. 1. januar 2021 lavere end 10 år før. Det er især kommuner med stor afstand til de største byer, som har oplevet et fald i folketallet.

Opdeler man kommunerne ud fra deres tilgængelighed til arbejdspladser og antallet af indbyggere i den største by i kommunen ved hjælp af Danmarks Statistiks kommunegruppering[1], da fremgår det tydeligt, at befolkningstilvæksten over de seneste ti år især er koncentreret omkring hovedstadsområdet og storbykommunerne (Århus, Aalborg og Odense), hvor befolkningen er øget med i alt hhv. 10,6 og 11,0 pct. over perioden 1. januar 2011 til 1. januar 2021. Det svarer til en gennemsnitlig årlig vækst i folketallet på lidt over 1 pct. årligt i begge kommunegrupper.

Provinsbykommunerne har med en samlet vækst på 4,9 pct. over de ti år oplevet stort set samme vækstrate som for landet som helhed (5,0 pct.). Også i oplandskommunerne har befolkningen været i fremgang med en samlet vækst på 2,9 pct. Landkommunerne er dermed den eneste kommunegruppe, hvor der har været tilbagegang i folketallet, jf. figur 2.

Figur 2 Befolkningstilvækst fra 1. januar 2011 til 1. januar 2021 fordelt på kommunegrupper, pct.

Kilde: Statistikbanken.dk

Det seneste års udvikling

Over det seneste år er befolkningen på landsplan øget med 0,3 pct. På kommuneniveau spænder udviklingen fra -1,4 pct. i Lolland kommune til 1,9 pct. i Høje-Taastrup kommune.

Kommunerne med den højeste befolkningsvækst findes især i de største byer samt i Aarhus’ nabokommuner og i et bælte udenom Københavns nærmeste nabokommuner. I forhold til København er der dog en række kommuner i den umiddelbare nærhed heraf, der har haft tilbagegang i befolkningen fra 2020 til 2021, fx Tårnby, Vallensbæk og Albertslund, jf. figur 3.

Figur 3 Befolkningstilvækst fra 2020 til 2021, pct.

Kilde: Statistikbanken.dk

Det seneste år har befolkningstilvæksten i hovedstadsområdet, storbykommunerne samt landkommunerne været mindre end den gennemsnitlige årlige tilvækst over de seneste 10 år, mens provinsbykommunerne og oplandskommunerne har haft stort set samme vækst i løbet af det seneste år som i et gennemsnitligt år set over de seneste 10 år, jf. figur 4.

Figur 4 Befolkningstilvækst fra 2020 til 2021 fordelt på kommunegrupper, pct.