Vismændenes syn på dansk økonomi og de offentlige finanser (oktober 2020)

Genopretning af dansk økonomi

Formandskabet i Det Økonomiske Råd (DØR) skønner i deres rapport for efteråret 2020 (offentliggjort 20. oktober), at genopretningen af dansk økonomi er i gang efter den kraftige nedgang under forårets coronakrise. De skønner, at en væsentlig del af faldet allerede blev indhentet i tredje kvartal, og vi nu befinder os i en moderat genopretning, der vil fortsætte de kommende år. Genopretningen kan dog blive forsinket, hvis pandemien udvikler sig værre end forventet. DØR har i tillæg til deres hovedscenarie også beregnet et pessimistisk scenarie til at dække en sådan situation. Det kan beskrive en situation med markant mere smittespredning og flere økonomisk begrænsende tiltag i Danmark og udlandet end i det aktuelle billede, samt hvor en vaccine ikke bliver tilgængelig i løbet af det næste år.

DØR forventer en fremgang i bruttonationalproduktet (BNP) på 3,8 pct. i 2021 efter en tilbagegang på 3,6 pct. i 2020, jf. tabel 1. BNP vil for året 2021 så ligge 0,1 pct. højere end i 2019. Dette er en anelse mindre genopretning end i deres prognose fra juni, hvor BNP lå 0,9 pct. højere i 2021 i hovedscenariet, som følge af en større genopretning i 2021. Det er dog et lidt bedre forløb end i regeringens prognose fra august, hvor BNP i 2021 vil ligge 0,5 pct. lavere end i 2019. Dette skyldes et større fald i 2020 i regeringens prognose.

Tabel 1. Forventninger til realvækst i BNP, pct.

I det pessimistiske scenarie fra DØR falder BNP med 4,2 pct. i 2020, hvilket kun er 0,6 procentpoint mere end i hovedscenariet. Forskellen ses således mest for 2021, hvor der i det pessimistiske scenarie er en vækst på 1,5 pct. og således 2,3 procentpoint mindre end i hovedscenariet. Dette giver et BNP i 2021, der er 2,8 pct. mindre end i 2019. Det ser dog bedre ud end i det pessimistiske scenarie fra juni, hvor en markant større nedgang i 2020 på 7,5 pct. betød, at BNP i 2021 var 4,9 pct. mindre end i 2019.

Generelt ses nedgangen i 2020 at være blevet vurderet som mindre med tiden, hvilket især skyldes, at tal for andet kvartal og sommerperioden viser, at økonomien klarede sig bedre og har kunne genoprette hurtigere end frygtet. Derudover er der også vedtaget yderligere finanspolitiske tiltag til at øge aktiviteten.

Den aktuelle rapport er den første ordinære rapport fra DØR siden efterårsrapporten fra 2019, da forårsrapporten var aflyst i 2020. DØR har dog offentliggjort opdateringer af deres prognose i foråret med scenarier for den økonomiske udvikling i lyset af coronakrisen.

Lavkonjunktur i de kommende år

DØR skønner beskæftigelsen til at ligge 1,5 pct. under det strukturelle niveau, der betegner beskæftigelsen som den ville være i en konjunkturneutral situation. Dette beskæftigelsesgab ventes reduceret en anelse til -1,4 pct. i 2021, jf. tabel 2. DØR opfatter dermed konjunktursituationen som lidt mere ringe end regeringen, der i august skønnede beskæftigelsesgab på henholdsvis -1,1 og -1,0 pct. i 2020 og 2021. I forhold til prognosen fra DØR i juni er deres vurdering omtrent uændret. Den begrænsede forskel mellem 2020 og 2021 skal blandt andet ses i lyset af, at beskæftigelsen er holdt oppe af lønkompensationsordningen. Derudover skete den kraftigste nedgang i produktionen i en kort periode, hvor økonomien var præget af nedlukning og en større grad af usikkerhed omkring pandemien.

Tabel 2. Beskæftigelsesgab, pct.

Anm.: DØR har ikke offentliggjort beskæftigelsesgab i procent for det pessimistiske scenarie i oktober 2020.

Når der ses på BNP i forhold til det strukturelle, konjunkturneutrale niveau i 2020, er forskellen større end for beskæftigelsen af ovennævnte grunde. Her ligger BNP 2,9 pct. under det strukturelle niveau i 2020, jf. tabel 3. Dette såkaldte outputgab ventes derefter at falde til -1,8 pct. i 2021. Outputgabet giver således et andet indtryk end beskæftigelsesgabet, da det i højere grad fanger det kraftige fald i den økonomiske aktivitet i første halvår 2020. Som følge deraf viser outputgabet også en betydelig mindskning af lavkonjunkturen fra 2020 til 2021. Regeringen har en lidt mere dyster vurdering af situationen i 2020 med et outputgab på -3,1 pct. Til gengæld forbedres konjunkturen mere i 2021 i regeringens prognose, hvor der skønnes et outputgab på 1,1 pct. og dermed omtrent det samme som beskæftigelsesgabet.

Tabel 3. Outputgab, pct.

Anm.: DØR offentliggjorde ikke outputgab for deres prognose i juni 2020.

Regeringens reserve giver højere forbrugsvækst

På baggrund af vedtagne og aftalte offentlige udgifter herunder udgiftslofter antager DØR i deres scenarier en vækst i det offentlige forbrug på 2,1 pct. i 2020 og 2,0 pct. i 2021. Regeringen har omtrent samme skøn for 2020 med en vækst på 2,2 pct., jf. tabel 4. Væksten i 2020 er blevet mærkbart opjusteret af regeringen siden december 2019 især som følge af ekstraordinære udgifter på grund af pandemien samt et lavere forbrug i 2019 end tidligere ventet.

Skønnet for 2021 afviger derimod markant fra regeringens skøn i forbindelse med deres forslag til finanslov i august, hvor der kun skønnes en offentlig forbrugsvækst på 0,6 pct. i 2021. Den mærkbare forskel skyldes, at regeringen har afsat en reserve under udgiftslofterne til håndtering af COVID-19 samt yderligere tiltag til stimulering af økonomien. Denne reserve på 7,7 mia. kr. indgår i regeringens beregning som en udgiftsreserve udenfor det offentlige forbrug, mens den i beregningen fra DØR indgår i forbruget. Når DØR vurderer finanspolitikken, er det altså i en kontekst, hvor den fulde reserve vil brugt på forbrug i 2021.

Tabel 4. Offentligt forbrug, realvækst, pct.

Nedjustering af offentligt underskud

DØR skønner et underskud på den faktiske offentlige saldo på 4,1 pct. af BNP i 2020, hvilket er omtrent en halvering i forhold til deres skøn i juni, jf. tabel 5. Dette skyldes især færre udgifter til støtteordninger under krisen end tidligere forventet, samt at den ekstra udbetaling af feriepenge øger skatteindtægterne. Regeringen har omtrent samme skøn for underskuddet i 2020 med 3,9 pct. af BNP, hvilket også er en markant nedjustering af underskuddet siden regeringens skøn i maj. Grænsen for det offentlige underskud på 3 pct. i Stabilitets- og Vækstpagten i EU blev dermed overskredet i 2020. Dette er dog uden konsekvens, da EU’s stats- og regeringschefer i marts besluttede at suspendere budgetreglerne med begrundelse i en ekstraordinær lavkonjunktur, hvilket muliggøres af en sådan undtagelsesklausul i pagten.

I 2021 skønner DØR underskuddet til at blive mindsket til 2,2 pct. af BNP. Dette er omtrent på niveau med regeringens skøn for underskuddet på 2,4 pct. af BNP. Begge disse skøn ligger således indenfor grænsen på 3 pct. i Stabilitets- og Vækstpagten. I det pessimistiske scenarie fra DØR er det offentlige underskud dog på mere end 3 pct. af BNP i både 2020 og 2021, jf. tabel 5. Dette ville dog ikke nødvendigvis være et problem i forhold til EU, da EU-kommissionen har meddelt, at ovennævnte undtagelse fra budgetreglerne som minimum gælder frem til kommissionens prognose i foråret 2021.

Tabel 5. Den faktiske offentlige saldo, pct. af BNP

DØR har opgjort den strukturelle offentlige saldo til et underskud på 2,3 pct. i 2020, jf. tabel 6. Underskuddet overstiger dermed grænsen for det strukturelle underskud på 0,5 pct. af BNP i budgetloven. Budgetlovens grænse er dog ikke bindende i 2020, da budgetloven også indeholder en undtagelse for budgetreglerne i tilfælde af exceptionelle omstændigheder, hvilket regeringen har vurderet, at der er tale om. Regeringen opgør dog selv den strukturelle saldo uden de særlige hjælpepakker under coronakrisen, hvorfor de kun skønner et strukturelt underskud på 0,4 pct. af BNP. DØR har også beregnet det strukturelle underskud korrigeret for hjælpepakkerne, hvor de så skønner et underskud på 0,3 pct. af BNP. EU-kommissionen vurderer dog, at udgifter til særlige hjælpepakker skal indregnes i den strukturelle saldo, hvilket DØR har som grundlag for primært at holde sig til denne tilgang.

For 2021 skønner DØR et strukturelt underskud på 0,7 pct. af BNP, hvilket dermed overstiger grænsen på 0,5 pct. af BNP i budgetloven. Regeringen vurderer ikke, at der er tale om exceptionelle omstændigheder i 2021, hvorfor budgetlovens grænse vil være gældende. Regeringen skønner dog et mindre underskud på netop 0,5 pct. af BNP, der således ikke overskrider grænsen i budgetloven. DØR vurderer overskridelsen på 0,2 procentpoint i deres skøn som acceptabelt i lyset af den aktuelt større usikkerhed omkring vurderingen af økonomien. Derudover har DØR et mere pessimistisk skøn for konjunktursituationen i 2021 end regeringen. Regeringens skøn for outputgabet er på -1,1 pct. i 2021, mens skønnet fra DØR ligger på -1,8 pct. Det er uvist, hvorvidt en så meget lavere vurdering kan betyde, at situationen i 2021 også kan betragtes som exceptionel, så budgetlovens underskudsgrænse kan overskrides. DØR opfordrer derfor regeringen til at præcisere, hvad der konkret skal forstås ved exceptionelle omstændigheder i budgetloven.

Tabel 6. Strukturel saldo efter budgetlovens metode, pct. af BNP

Anm.: DØR har kun opgjort den strukturelle saldo for hovedscenariet.

1) Korrektion for hjælpepakkerne efter Finansministeriets metode i Økonomisk Redegørelse.

Den strukturelle saldo er den offentlige saldo korrigeret for konjunkturudsving og udsving i særlige skatteindtægter. Denne giver dermed et bedre billede af den underliggende status for de offentlige finanser og er i den forstand et bedre mål. Da den strukturelle saldo er en konstrueret og beregnet størrelse, er den dog behæftet med en betydelig usikkerhed.

Fald i beskæftigelsen

DØR forventer et fald i beskæftigelsen for 2020 samlet på 49.000 personer, jf. tabel 7. Det er omtrent samme vurdering som regeringen, der forventer et fald på 50.000 personer. For 2021 er forventningerne også omtrent de samme, da DØR her forventer en stigning på 16.000 personer, mens regeringen forventer en stigning på 17.000 personer. For DØR er der tale om en lidt lavere forventning i begge år i forhold til deres vurdering i juni. Som beskrevet tidligere er faldet i beskæftigelsen i 2020 væsentligt mindre end faldet i aktiviteten målt ved BNP som følge af lønkompensationsordningen mv. Skønnene over beskæftigelsesfaldet i år fra DØR og regeringen svarer således til 1⅔ pct., hvilket er markant mindre end deres skøn for faldet i BNP på henholdsvis 3,6 og 4,5 pct.

Tabel 7. Ændring i samlet beskæftigelse ift. året før (ændring i off. beskæftigelse i parentes), 1.000 personer

Anm.: DØR har ikke offentliggjort beskæftigelsestal for det pessimistiske scenarie i oktober 2020.

Nettoledigheden skønnes af DØR til at stige til 124.000 personer i 2020 fra 86.000 personer i 2019. Derefter forventes den så at falde en anelse til 121.000 personer i 2021, jf. tabel 8. Det er omtrent samme skøn for nettoledigheden i 2020 som regeringens skøn. Regeringen skønner dog et lidt større fald i ledigheden i 2021, så nettoledigheden vil ligge på 115.000 personer. I det pessimistiske scenarie fra DØR stiger ledigheden lidt mere i 2020 og fortsætter med at stige, så den ligger på gennemsnitligt 166.000 personer i 2021. Det er dog ikke så galt, som det pessimistiske scenarie fra DØR i juni, hvor nettoledigheden steg til 238.000 personer i 2021.

Tabel 8. Nettoledighed (ekskl. aktiverede)

Læs flere artikler