Stor bølgegang i erhvervstilliden

Delvis genopretning af erhvervstilliden

Erhvervstillidsindikatoren er steget frem måneder i træk fra maj til oktober, så ca. ¾ af faldet fra februar til maj er genoprettet, jf. figur 1. På trods af fremgangen skal man stadig tilbage til 2012 for at finde et lavere niveau, når der ses bort fra det historisk lave niveau under coronakrisen i foråret. Den samlede tillidsindikator, der inkluderer både erhvervs- og forbrugstillidsindikatorerne har haft en udvikling svarende til den rene erhvervstillid.

I oktober lå erhvervstillidsindikatoren på 89,0, mens den samlede tillidsindikator lå på 90,1. Begge indeks er opgjort, så den historiske middelværdi er på 100. I oktober steg de to indeks med henholdsvis 2,1 og 3,0, hvilket er nogenlunde samme fremgang som i de to forudgående måneder. Erhvervstillidsindikatoren ramte en historisk bund i maj på 50,7, mens erhvervs- og forbrugstillidsindikatoren var på sit laveste i april med 52,8.

Tal for både erhvervstilliden skal ses i lyset af, at størstedelen af data for oktober er indkommet fra virksomhederne før de seneste udmeldinger om øgede restriktioner i Danmark. Derudover har der også bredt sig et endnu mere markant niveau af restriktioner hos vores samhandelspartnere i flere andre europæiske lande. Dette øgede niveau af restriktioner må derfor alt andet lige forventes at påvirke de kommende opgørelser af erhvervstilliden negativt i forhold til det opgjorte billede for oktober. 

Figur 1. Erhvervstillidsindikator

Kilde: Danmarks Statistik (konjunkturbarometre fra 29. oktober, seneste observation er oktober 2020).

Erhvervstilliden er en sammenvægtning af de sammensatte konjunkturindikatorer for serviceerhverv, detailhandel, industri samt bygge og anlæg, hvor tallene for serviceerhverv og detailhandel dog ikke forefindes før 2011. Industri og serviceerhverv vægter klart mest med vægte på henholdsvis 50,0 og 37,5 pct. Det aktuelt lave niveau skyldes især serviceerhverv jf. nedenstående afsnit.

Detailhandel i vækst mens serviceerhverv er nede

Serviceerhvervene har oplevet en delvis genopretning efter nedlukningen i foråret men er stadig i en svag situation, da branchen fortsat er præget af restriktioner og smittefare. I oktober var konjunkturindikatoren for serviceerhverv på -14, hvor den lå positivt i starten af året, jf. figur 2. Situationen er dog en del bedre, end da indikatoren i maj var nede på -47. Indikatoren bygger på tre delindikatorer for både den faktiske og forventede situation, hvilke alle ligger på omtrent samme lave niveau. Da tallene bag indikatorerne er indsamlet før det seneste udvidede omfang af restriktioner samt de forværrede rejsemuligheder, kan indikatoren forventes at falde igen. Så længe der er væsentlige restriktioner og smittefare, og rejsemuligheder mv. ikke ændres til det bedre, kan der forventes et fortsat svagt billede blandt serviceerhvervene.

Detailhandelen har derimod klaret sig godt igennem krisen. Der var en kraftig nedgang i foråret som følge af nedlukning og tilbageholdne forbrugere, men efterfølgende har der været en markant genopretning. Konjunkturindikatoren for detailhandel var på 12 i oktober, hvilket overstiger således niveauet umiddelbart før coronakrisen i foråret, jf. figur 2. Dette er det højeste niveau siden maj 2019. Indikatoren for detailhandel er sammensat af tre komponenter, og det er delindikatoren for faktisk omsætning, der trækker op. Dette billede bekræftes af detailomsætningsstatistikken, hvor indekset er steget kraftigt og er på det højeste niveau siden 2008. Dette skal ses i lyset af, at andre muligheder for privatforbrug er påvirket af restriktioner, hvilket kan føre en større del af forbruget i retning af detailhandelen.

Figur 2. Sammensatte konjunkturindikatorer

Kilde: Danmarks Statistik (konjunkturbarometre for serviceerhverv og detailhandel fra 29. oktober, seneste observation er oktober 2020).

Genopretning for industrien og delvist for byggeriet

For industrien ligger konjunkturindikatoren i oktober på -7, hvilket også var niveauet i starten af 2020 og slutningen af 2019, jf. figur 3. Industrivirksomhederne vurderer dermed situationen som værende omtrent lige så god som før coronakrisen satte ind. Vurderingen af den aktuelle ordrebeholdning samt forventningerne til den fremtidige produktion er dog begge lidt svagere end før coronakrisen. Statistik for den egentlig industriproduktion viser også et lidt svagere billede end før krisen. I forhold til andre vestlige økonomier har dansk industri dog været mildt ramt. Industrien kan også forventes at blive negativt påvirket af det udvidede omfang af restriktioner hos vores betydningsfulde samhandelspartnere i Europa. Virksomhedernes vurdering af dette må dog afvente fremtidige opgørelser af indikatoren.

Bygge- og anlægsvirksomhederne vurderer også, at situationen i branchen i høj grad er genoprettet siden den værste del af krisen i foråret. I bygge- og anlægsbranchen ligger konjunkturindikatoren på -8 i oktober, jf. figur 3. Dette er dog en lidt ringere vurdering end i starten af året, så krisen ser stadig ud til at påvirke branchen i et mindre omfang. Samtidig har branchen også været hjulpet på vej af et øget anlægsniveau i kommuner og regioner, da anlægslofterne blev suspenderet for 2020. Indikatoren for bygge- og anlægsbranchen består af en vurdering af den aktuelle ordrebeholdning samt forventninger til beskæftigelsen. Begge disse delindikatorer ligger lidt under niveauet, før coronakrisen satte ind i foråret.

Figur 3. Sammensatte konjunkturindikatorer

Kilde: Danmarks Statistik (konjunkturbarometre for industri samt bygge og anlæg fra 29. oktober, seneste observation er oktober 2020).

Lidt mindre efterspørgselsmangel i industrien

Andelen af industrivirksomheder med mangel på efterspørgsel og en utilstrækkelig ordrebeholdning steg begge til 31 pct. i andet kvartal, jf. figur 4. I første kvartal lå de på henholdsvis 22 og 23 pct. Efterfølgende er de aftaget lidt igen til begge at ligge på 26 pct. i fjerde kvartal. Meldinger om både mangel på efterspørgsel og utilstrækkelig ordreholdning steg dog også for industrivirksomhederne i 2019 efter have ligget på et lavere niveau i 2017 og 2018. Selvom efterspørgselssituationen er forbedret en smule for industrivirksomhederne, ser situationen dermed svagere ud end under det meste af fremgangsperioden i de forudgående år. Ordrebeholdningen vurderes dog samtidig at kunne dække produktionen i flere måneder end vurderet på noget tidligere tidspunkt i de forudgående 15 år, jf. figur 5 nedenfor.

Figur 4. Mangel på efterspørgsel i industrien

Kilde: Danmarks Statistik (konjunkturbarometre for industri fra 29. oktober, seneste observation er oktober 2020).

Usædvanlig pæn ordrebog hos medicinalindustrien

Ordrebeholdningen i oktober vurderes at dække kunne en produktion på 4,1 måneder for industrivirksomhederne samlet set, jf. figur 5. Dette er det længste i statistikken, der går tilbage til 2005. Denne pæne vurdering skyldes dog i høj grad en markant høj vurdering hos medicinalindustrien, hvor virksomhederne har vurderet ordrebeholdningen til at kunne dække 8,5 måneders produktion. I de forudgående ca. fem år har medicinalindustriens vurdering af ordreholdningen ikke oversteget at kunne dække én måneds produktion. At vurderingen af ordrebeholdningen stiger så markant kan dermed umiddelbart tænkes at være relateret til den sundhedsmæssige coronakrise. Tilbage i 2009 og 2011 har der dog også været markante indberetninger for medicinalindustrien med enkeltstående vurderinger på 9,4 måneders varighed af produktion dækket af ordrebeholdningen.

Figur 5. Varighed af produktion dækket af nuværende ordrebeholdning

Kilde: Danmarks Statistik (konjunkturbarometre for industri fra 29. oktober, seneste observation er oktober 2020).

Stadig et lidt svagere billede i byggeriet end før krisen

I bygge- og anlægsbranchen ser situationen stadig mere afdæmpet ud end før coronakrisen startede i foråret. Andelen af bygge- og anlægsvirksomheder, der oplever mangel på efterspørgsel eller en utilstrækkelig ordrebeholdning, ligger på henholdsvis 20½ og 25 pct. i oktober, når der tages højde for sæsonudsving, jf. figur 6. Dette er mere end før krisen satte ind, da de to andele lå på henholdsvis 17¾ og 22¾ pct. i februar. Det er dog en forbedring i forhold til i april, hvor henholdsvis 28 og 34½ pct. af virksomhederne havde problemer med mangel på efterspørgsel og en utilstrækkelig ordrebeholdning.

Omfanget af mangel på arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen ligger omvendt lavere end før krisen som følge af den mindre gunstige konjunktursituation. I oktober meldte 20½ pct. af virksomhederne om mangel på arbejdskraft, mens det gjaldt 22 pct. i februar. På bunden i februar var andelen dog helt nede på blot 12¼ pct. Det aktuelle niveau for mangel på arbejdskraft er dog stadig det laveste siden starten af 2017[1], når der ses bort fra den værste del af coronakrisen i foråret.

Figur 6. Mangel på arbejdskraft og efterspørgsel i bygge og anlæg

Anm.: Tal her vises for en kortere periode, end data er til rådighed, da der kan være brud i serien i tidligere perioder.

Kilde: Danmarks Statistik (konjunkturbarometre for bygge og anlæg fra 29. oktober, seneste observation er oktober 2020) samt egne beregninger.

Mangel på efterspørgsel størst i Hovedstaden og Syddanmark

Det større omfang af mangel på efterspørgsel i bygge- og anlægsbranchen er spredt på tværs af det meste af landet. I fire ud af frem regioner er der en større mangel på efterspørgsel i oktober 2010 i forhold til oktober 2019, jf. figur 7. Manglen på efterspørgsel er mest udbredt i Region Hovedstaden og Region Syddanmark. Her melder henholdsvis 25 og 24 pct. af virksomhederne, at deres produktion er begrænset som følge heraf. Det var også de samme to regioner, hvor mangel på efterspørgsel var mest udbredt for et år siden. I oktober 2019 meldte henholdsvis 18 og 21 pct. af virksomhederne i Region Hovedstaden og Region Syddanmark om mangel på efterspørgsel. Region Sjælland har oplevet den største stigning i mangel på efterspørgsel i bygge- og anlægsbranchen. Her steg andelen fra 7 pct. i oktober 2019 til 15 pct. i oktober 2020.

Figur 7. Mangel på efterspørgsel i bygge og anlæg på regioner

Kilde: Særudtræk fra Danmarks Statistik (konjunkturbarometre for bygge og anlæg fra 29. oktober).

[1] I midten af 2017 blev der foretaget en ekstraordinær oversupplering af stikprøven til konjunkturbarometer for bygge og anlæg, hvor mangel på arbejdskraft steg kraftigt fra juni til juli. Sammenligninger umiddelbart før og efter dette tidspunkt skal derfor tages med forbehold.

læs flere artikler