Regeringens syn på dansk økonomi og de offentlige finanser (maj 2020)

Kraftig nedgang i dansk økonomi

Regeringen har fremlagt dens aktuelle vurdering af dansk økonomi og de offentlige finanser i Økonomisk Redegørelse (ØR) offentliggjort 26. maj. Regeringen beskriver deres prognose i denne redegørelse som behæftet med en ekstraordinær stor usikkerhed. Det ventes, at bruttonationalproduktet (BNP) falder med 5,3 pct. i 2020 og derefter stiger med 4,0 pct. i 2021, jf. tabel 1. Dette giver et samlet fald på 1,5 pct. over de to år, hvor regeringen i deres redegørelse fra december 2019 ventede en fremgang på 2,9 pct. Tilbageslaget i Danmark vurderes af regeringen at være mildere end for mange sammenlignelige lande.

BNP vurderes at være 3,8 pct. under det strukturelle niveau i 2020. Dette såkaldte outputgab skønnes at aftage til -1,7 pct. i 2021, hvor BNP så stadig ventes at ligge under det potentielle niveau for en normal konjunktursituation. Corona-krisen har dermed vendt konjunktursituationen i Danmark fra en balanceret højkonjunktur til en større lavkonjunktur. Regeringen havde i december 2019 positive skøn for outputgabene i 2020 og 2021 på henholdsvis 0,7 og 0,5 pct.

Tabel 1. Forventninger til realvækst i BNP, pct.

Lavkonjunktur i økonomien

Beskæftigelsen vurderes at være faldet knap så meget under det strukturelle niveau som BNP i 2020, mens skønnene for output- og beskæftigelsesgab ligger tættere på hinanden i 2021. Regeringens skøn for beskæftigelsesgabet ligger således på henholdsvis -1,9 og -1,5 pct. i 2020 og 2021, jf. tabel 2. At outputgab falder mere i 2020 end beskæftigelsesgabet betyder, at produktiviteten tager en stor del af nedgangen. Dette skal ses i lyset af, at især lønkompensationsordningen har holdt hånden under beskæftigelsen og forstærket den normale tendens, hvor virksomheder i begyndelsen af en økonomisk tilbagegang normalt nedbringer deres beskæftigelse langsommere end faldet i produktionen.

Tabel 2. Beskæftigelsesgab, pct.

Epidemien øger det offentlige forbrug

Regeringen venter en stigning i det offentlige forbrug på 1,8 pct. i 2020, jf. tabel 3. Det er 0,5 procentpoint mere end skønnet fra december 2019. Omkring halvdelen af forskellen er relateret til merudgifter i forbindelse med corona-epidemien. For 2021 forudsætter regeringen beregningsteknisk en vækst på 0,1 pct. Den lave vækst skyldes delvist bortfaldet af ovenstående midlertidige merudgifter i 2020. Skønnet for 2021 kan ikke tages som et udtryk for regeringens egentlige forventning og finanspolitiske prioritering, da udgifts- og finanspolitikken først bliver fastlagt i løbet af 2020 i forbindelse med økonomiaftalerne med kommuner og regioner og senere finansloven.

Tabel 3. Offentligt forbrug, realvækst, pct.

Aftalen mellem regeringen og KL samt Danske Regioner om ophævelse af de kommunale og regionale anlægslofter i 2020 skønner regeringen til isoleret set at hæve de offentlige investeringer med 2½ mia. kr. Regeringen venter en stigning på 3,5 pct. for de offentlige investeringer i bygninger og anlæg i 2020. Dette er en anelse lavere end i 2019, hvor der var en stigning på 3,9 pct. For 2021 har regeringen forudsat en vækst på 2,1 pct. for de offentlige bygnings- og anlægsinvesteringer. Ligesom for forbrugsudgifterne må dette skøn dog forventes at ændre sig i lyset af finansloven og økonomiaftalerne.

Balance på den strukturelle saldo

Der ventes et underskud på den faktiske offentlige saldo på 7,2 pct. af BNP i 2020, jf. tabel 4. Det markante underskud skyldes især de omfattende hjælpepakker og skal derfor ses i lyset af, at disse hjælpepakker er engangsforhold af en enkeltstående og midlertidig karakter. Hjælpepakkerne tæller således ikke med i den strukturelle saldo, som tilrettelæggelsen af finans- og udgiftspolitikken især baseres på. Regeringens skøn for den strukturelle saldo er -0,1 pct. af BNP i 2020, jf. tabel 5. Underskudsgrænsen for den strukturelle saldo i budgetloven er på 0,5 pct. af BNP. Derudover påpeger regeringen, at underskudsgrænsen i budgetloven ikke er bindende i den nærværende situation, da der er tale om exceptionelle omstændigheder udenfor statens kontrol, hvor budgetloven og EU-reglerne giver mulighed for at afvige fra underskudsgrænsen. Tilsvarende har finansministeren også benyttet sin administrative bemyndigelse til at undtage corona-relaterede relaterede udgifter fra udgiftslofterne i 2020 for både stat, kommuner og regioner. Regeringens skøn for den offentlige saldo i 2021 er et underskud på 1,8 pct. af BNP, mens der ventes et overskud på den strukturelle saldo på 0,4 pct. af BNP givet de eksisterende udgiftslofter og andre tekniske antagelser omkring udgiftsvæksten.

Finans- og strukturpolitikken ventes samlet set at have en positiv virkning på aktiviteten i dansk økonomi svarende til 3,5 pct. af BNP i 2020. Heraf udgør virkningen af de midlertidige hjælpepakker 3,1 pct. af BNP. For 2021 ligger der i regeringens prognose en samlet negativ aktivitetsvirkning på -2,6 pct. point, hvor størstedelen dog hidrører fra udfasningen af hjælpepakkerne. Når der ses bort fra hjælpepakkerne, er der en svagt negativ aktivitetsvirkning på 0,1 pct. af BNP. Således vil der være plads til, at regeringen øger aktivitetsvirkningen af finanspolitikken i 2021 givet det negative outputgab, det strukturelle overskud og den omtrent neutrale finanspolitik uden yderligere tiltag.

Tabel 4. Den faktiske offentlige saldo, pct. af BNP

Tabel 5. Strukturel saldo efter budgetlovens metode, pct. af BNP

Tilbagegang i beskæftigelsen

Regeringen venter en samlet tilbagegang i beskæftigelsen på 68.000 personer i 2020 efterfulgt af en stigning på 20.000 personer i 2021, jf. tabel 6. Dette samlede fald på 48.000 personer er sammensat en lille stigning i den offentlige beskæftigelse på 5.000 personer samt et fald på 53.000 personer i den private sektor. Regeringen vurderer, at de omfattende hjælpepakker i forbindelse med corona-krisen har mindsket faldet i beskæftigelsen i 2020 med ca. 100.000 personer.

Tabel 6. Ændring i samlet beskæftigelse ift. året før (ændring i off. beskæftigelse i parentes), 1.000 personer

Højere ledighed

Nettoledigheden ventes af regeringen til at udgøre 126.000 personer i 2020, jf. tabel 7. Dette er en stigning på 40.000 personer fra 2019. Der skønnes en reduktion på 7.000 personer i 2021 til en nettoledighed på 119.000 personer. I december 2019 skønnede regeringen en mindre stigning i nettoledigheden på 2.000 personer i både 2020 og 2021. Skønnene for udviklingen i nettoledigheden er omtrent de samme som for bruttoledigheden, der er ledigheden inkl. aktiverede. Bruttoledigheden er omtrent 20.000 personer højere end nettoledigheden i perioden. Når ledigheden falder mindre end beskæftigelsen skyldes det, at en del af beskæftigelsesfaldet vil ske blandt udenlandsk arbejdskraft, samt at nogle vil melde sig ud af arbejdsstyrken som følge af krisen. Sidstnævnte kan fx være unge, der i stedet går i gang med en uddannelse, eller ældre, som vælger en tidligere tilbagetrækning.

Tabel 7. Nettoledighed (ekskl. aktiverede)

Læs flere artikler