Regeringens syn på dansk økonomi og de offentlige finanser (august 2020)

Genopretning i dansk økonomi

Regeringen har fremlagt dens aktuelle vurdering af dansk økonomi og de offentlige finanser i Økonomisk Redegørelse (ØR) offentliggjort 31. august. Regeringen vurderer, at genopretningen af dansk økonomi nu er i gang efter den markante nedgang i økonomien under coronakrisen i foråret. Krisen forventes at give et fald i bruttonationalproduktet (BNP) på 4,5 pct. for året 2020 samlet, mens den efterfølgende fremgang viser sig ved en stigning på 4,2 pct. i 2021, jf. tabel 1. Faldet i 2020 er mindre end i regeringens seneste vurdering fra maj, hvor der var ventet et fald på 5,3 pct. Væksten i 2021 er omtrent den samme. Regeringen og Det Økonomiske Råd (DØR) har så omtrent samme forventning til væksten i 2020, mens DØR har en lidt større forventning til væksten i 2021.

Faldet i dansk økonomi i 2020 ses bredt i den private del af økonomien i forbruget, investeringerne og eksporten. Der ses en del forskel i forventningen til, hvor hurtigt de forskellige dele af økonomien genoprettes. Det private forbrug ventes at stige med 4,7 pct. i 2021 efter et forventet fald på 2,8 pct. i 2020. Eksporten ventes at indhente en mindre del i 2021 med en stigning på 6,2 pct. efter et fald på 10,2 pct. i 2020. Erhvervsinvesteringerne ventes derimod fortsat at falde en smule med 0,5 pct. i 2021 efter at være faldet med 12,2 pct. i 2020. BNP vurderes at være 3,1 pct. under det strukturelle niveau for året 2020 samlet. Som følge af den økonomiske fremgang ventes dette outputgab at blive reduceret til 1,1 pct. i 2021.

Tabel 1. Forventninger til realvækst i BNP, pct.

Beskæftigelsen vurderes fortsat at være faldet i mindre grad end BNP, så beskæftigelsen i 2020 vil ligge 1,1 pct. under det strukturelle niveau, jf. tabel 2. Dette er en mere positiv vurdering end både i regeringens egen prognose fra maj samt prognosen fra DØR i juni. Dette beskæftigelsesgab mindskes kun en anelse til 1,0 pct. i 2021, så regeringen dermed kun venter en lidt større stigning i beskæftigelsen end stigningen i den strukturelle beskæftigelse. Den store forskel i outputgab og beskæftigelsesgab i 2020 skal ses i lyset af lønkompensationsordningen, der holdt hånden under beskæftigelsen under den værste del af krisen herunder nedlukningen.

Tabel 2. Beskæftigelsesgab, pct.

Særlig reserve i 2021

Regeringen venter en stigning i det offentlige forbrug på 2,2 pct. i 2020, jf. tabel 3. Dette er 0,4 procentpoint mere end forventningen i maj 2020. Dette skal ses i lyset af ekstraordinære udgifter som følge af COVID-19 samt et lavere opgjort forbrug i 2019 end forventet og budgetteret. Der ventes en lavere stigning i det offentlige forbrug i 2021 på 0,6 pct. Denne mindre stigning skal ses i lyset af det højere niveau i 2020 samt potentielt flere midler til forbrug fra en særlige reserve i 2021 på 9,2 mia. kr. Regeringen har afsat denne reserve til håndtering af COVID-19 samt yderligere tiltag til stimulering af økonomien. Af reserven er 1,5 mia. kr. øremærket til offentlige investeringer, mens de resterende 7,7 mia. kr. kan gå til offentligt forbrug eller andre offentlige udgifter. 7,7 mia. kr. svarer til 1,3 pct. af det offentlige forbrug i 2020.

De offentlige investeringer i bygninger og anlæg ventes at stige med 13,3 pct. i 2020, hvilket er mærkbart opjusteret fra en forventning på 3,5 pct. ved regeringens vurdering i maj. Denne opjustering skyldes dog især et lavere opgjort niveau for investeringerne i 2019 samt en lavere prisudvikling, der giver mulighed for en større realvækst. De offentlige investeringer i 2020 ventes således at udgøre samme andel af BNP som i prognosen fra maj. De offentlige bygnings- og anlægsinvesteringer ventes at stige med 3,8 pct. i 2021, hvilket er en opjustering fra 2,1 pct. i maj. Forventningen om højere investeringsvækst i 2021 skal ses i lyset af løftet af kommunernes og regionernes investeringer ved økonomiaftalerne for 2021 samt den del af regeringens reserve for 2021, der er øremærket til investeringer.

Tabel 3. Offentligt forbrug, realvækst, pct.

Mindre offentligt underskud

Der ventes et underskud på den faktiske offentlige saldo på 3,9 pct. af BNP i 2020, jf. tabel 4. Dette er en markant opjustering i forhold til skønnet fra maj 2020, hvor man ventede et underskud på 7,2 pct. Opjusteringen skyldes især, at virksomhederne i mindre grad end ventet har søgt hjælpeordningen til dækning af faste omkostninger, samt at muligheden for udbetaling af indefrosne feriepenge vil give ekstraordinære skatteindtægter. For 2021 ventes et underskud på 2,4 pct. af BNP, hvilket er en smule større end ventet i maj.

Den strukturelle saldo skønnes svækket i forhold til opgørelsen i ØR fra maj, jf. tabel 5. I 2021 ventes man at gå til budgetlovens grænse med et underskud på 0,5 pct. Det er betydelig nedjustering i forhold til et tidligere skønnet overskud på 0,4 pct. Nedjusteringen skal ses i lyset af en fremrykning af det finanspolitiske råderum fra 2023-2025, som giver mulighed for at bruge en større del af råderummet i de kommende år og i øvrigt håndtere effekterne af coronaepidemien.

Finans- og strukturpolitikken ventes samlet set at have en positiv virkning på aktiviteten i dansk økonomi i både 2020 og 2021. I 2020 er bidraget i alt på 2,6 pct. af BNP, hvilket ikke mindst skal tilskrives de omfattende tiltag til at afhjælpe coronakrisen. I 2021 udfases disse tiltag, hvilket giver en negativ et-årig finanseffekt – den samlede flerårige finanseffekt målt i forhold til 2019 er dog stadig positiv med 2,2 pct. af BNP i 2021.

Tabel 4. Den faktiske offentlige saldo, pct. af BNP

Tabel 5. Strukturel saldo efter budgetlovens metode, pct. af BNP

Anm.: For DØR, juni 2020 er strukturel saldo kun opgjort for hovedscenariet.

1) Korrektion for hjælpepakkerne efter Finansministeriets metode i Økonomisk Redegørelse, maj 2020

Beskæftigelsen faldt mindre

Regeringen venter en samlet tilbagegang i beskæftigelsen på 50.000 personer i 2020, svarende til 1,7 pct. Det lavere fald i beskæftigelsen end i BNP skal blandt andet ses i lyset af lønkompensationsordningen samt forårets kortvarige men kraftige dyk i økonomien. I 2021 ventes beskæftigelsen at stige med 17.000 personer. Beskæftigelsesfaldet i 2020 er 18.000 personer mindre end i ØR fra maj, og stigningen i 2021 er nu 3.000 personer mindre. Regeringens har et lidt ringere skøn for udviklingen i beskæftigelsen, end DØR havde i juni i deres hovedscenarie, jf. tabel 6. Forskellen er dog mindre end ved regeringens tidligere vurdering fra maj.

Tabel 6. Ændring i samlet beskæftigelse ift. året før (ændring i off. beskæftigelse i parentes), 1.000 personer

Nettoledigheden ventes af regeringen at ligge på 123.000 personer i 2020, jf. tabel 7, mens bruttoledigheden inkluderet aktiverede ventes at ligge på 147.000 personer. Det er en stigning på 37.000 personer for nettoledigheden i forhold til 2019, samt en tilsvarende stigning på 43.000 personer for bruttoledigheden. Ledigheden ventes at falde med 8-9.000 personer i 2021, hvor netto- og bruttoledigheden ventes at ligge på henholdsvis 115.000 og 138.000 personer.

Regeringen har for begge år en mere positiv vurdering af ledigheden end DØR herunder især for 2021, hvor DØR forventer en uændret ledighed i forhold til 2020. Skønnene for nettoledigheden i 2020 og 2021 er på 3-4.000 færre personer end ved regeringens vurdering i maj, jf. tabel 7. For bruttoledigheden er de aktuelle skøn omtrent på niveau med vurderingen i maj.

Tabel 7. Nettoledighed (ekskl. aktiverede)

Læs flere artikler