Ledighedsstigningen i coronakrisen rammer meget forskelligt i landets kommuner

Ledigheden faldet siden top i maj – men stadig høj ift. før corona

Inden coronaepidemiens indtog havde ledigheden været jævnt faldende siden midten af 2012[1]. Fra februar til marts maj måned steg ledigheden voldsomt, så der i maj var ca. 54.000 flere fuldtidsledige end i februar, jf. figur 1.

Figur 1. Registreret ledighed i Danmark

Kilde: Statistikbanken AUS08

Ledigheden er efterfølgende faldet hurtigt, men ikke i helt samme tempo. I august måned blev der derfor opgjort knap 138.000 fuldtidsledige – ca. 20.000 færre end i maj, men fortsat ca. 34.500 flere end i februar. Dermed er ledigheden på niveau med begyndelsen af 2014.

Som andel af arbejdsstyrken svarer antallet af ledige til en ledighed på 4,9 pct., hvilket vi også skal tilbage til 2014 for at finde lignende. Ledigheden toppede i maj måned på 5,6 pct. Inden Coronaepidemien lå ledigheden på 3,6-3,7 pct. og havde gjort det tilbage til slutningen af 2018.

Tendens til større stigninger i kommuner med høj ledighed

Ledighedsstigningen har ramt meget uensartet i landets kommuner. Samtidig havde kommunerne også ret forskellige udgangspunkter. Således var ledigheden i februar måned på 2,3 pct. i Allerød og Skive, mens den var på 6 pct. i Brøndby.

Der er en generel tendens til, at de kommuner med størst ledighed inden epidemien også har haft de største stigninger i ledighed målt i pct. point, dvs. er blevet ramt hårdest målt ift. størrelsen af arbejdsstyrken. Men stigningerne er dog i gennemsnit proportionale til, hvor meget større ledigheden var til at starte med.

At tendensen til ledighedsstigningen følger udgangspunktet for ledighedsniveauet, kan illustreres ved at vise om kommunen har haft en større andel af den samlede stigning end den andel af ledigheden de havde i februar før coronakrisen. Er ratioen mellem de to andele over 1, er kommunen ramt relativt hårdere end landsgennemsnittet, og omvendt relativt mildere end landsgennemsnittet, hvis værdien er under 1. Som figur 2 viser er der ikke nogen systematisk sammenhæng mellem udgangspunktet og ratioen – illustreret ved at både største og mindste ratio findes i kommuner med 3,8 pct. ledighed i februar måned 2020.

Figur 2. Andel af ledighedsstigning ift. andel ledighed i februar 2020

Anm.: Ratioen er forholdet mellem kommunens andel af stigningen i ledighed fra februar til august måned 2020, sat ift. kommunens andel i februar måned. En ratio over 1 angiver dermed at kommunen er ramt relativt hårdt ift. landsgennemsnittet.

Kilde: Statistikbanken AUS08

Meget uensartede ledighedsstigninger i kommunerne som følge corona

Som det indikeres i figur 2, er der stor variation i hvor hårdt de forskellige kommuner er ramt af ledighed under coronakrisen. Der er samtidig også variation i hvor hårdt kommunerne blev ramt indledningsvist frem til maj, og hvor meget de har fået nedbragt ledigheden efterfølgende.

Overordnet set er Bornholms Regionskommune hårdest ramt, hvis man måler ledighedstigningen fra februar til august måned. Bornholm havde en ledighed på 3,8 pct. i februar måned, men står i august måned med 6,3 pct. ledige – en stigning på 2,5 pct. point, jf. figur 3. Bornholm har en andel af ledighedsstigningen ift. andelen i udgangspunktet, som er dobbelt så stor som landsgennemsnittet.

Figur 3. Udvikling i ledighed februar-august 2020 i udvalgte kommuner

Kilde: Statistikbanken AUS08

Den bornholmske ledighed var i maj måned på 8,6 pct., hvilket betyder at kommunen har den næsthøjeste reduktion i ledighedspct. siden toppen. Her er Læsø øverst på listen, hvor ledigheden er reduceret hele 8,1 pct. point siden maj måned, hvor Læsø med 16,5 pct. havde den med afstand største ledighed i landet.

Læsø har fortsat den højeste ledighed i august måned med 8,1 pct., efterfulgt af Brøndby kommune med 7,9 pct. Brøndby har dog haft et helt anderledes forløb, og har blot reduceret ledigheden med 0,2 pct. point siden maj. Brøndby havde samtidig, som tidligere beskrevet, den højeste ledighed i udgangspunktet, og Brøndby har ikke øget sin andel af den nationale ledighed, men har haft en relativ stigning i ledigheden omtrent på landsgennemsnittet.

Allerød kommune havde sammen med Skive den laveste ledighed i februar måned med 2,3 pct. Disse to kommuner har begge oplevet en stigning på 0,8 pct. point, hvilket gør at de fortsat har landets laveste ledighedspct. med 3,1. Også her er stigningen nogenlunde proportional med landsgennemsnittet ift. udgangspunktet.

Ærø og Samsø er de kommuner, hvor stigningen i ledigheden er mindst ift. udgangspunktet – hhv. fra 3,8 til 4 pct. og fra 4,3 til 4,9 pct. Nummer tre på den liste er Norddjurs, ledigheden i februar lå på 3,7 pct. og er steget til 4,3 pct. i august. Den moderate stigning skyldes ikke mindst en pænt stor reduktion på 1 pct. point siden toppunktet i maj måned. Generelt findes de kommuner, hvor ledigheden er vokset mindst i et pendlerbælte rundt om Storkøbenhavn, samt i de nordvestligste og sydligste dele af Jylland, jf. figur 4. Kommuner med størst stigning finder man typisk tæt på København, i de større jyske bykommuner, i de vestligste og sydligste dele af Region Sjælland, samt i store dele af Syddanmark.

Figur 4. Stigning i ledighed februar-august 2020, pct. point

Kilde: Statistikbanken AUS08

Dragør kommune har som den eneste ikke reduceret ledigheden siden maj måned – her var ledigheden lav i februar på blot 2,5 pct. og er nu 4 pct. At det endnu ikke er gået fremad skal formentlig ses i lyset af at situationen omkring Københavns Lufthavn kun i mindre grad er forbedret, og rejseaktiviteten med fly fortsat meget lav.

Ledigheden i de fire største kommuner ligger alle på omtrent 6 pct. Aalborg og Odense har haft lidt mindre stigninger – hhv. fra 5,1 til 6,2 pct. og fra 4,7 til 5,9 pct. end Aarhus og København, som begge startede på 4,6 pct. ledighed og nu har hhv. 6,1 og 6,2 pct. Ledigheden i disse kommuner følger nogenlunde landsudviklingen, blot på et højere niveau, jf. figur 5.

Figur 5. Udvikling i ledighed i udvalgte kommuner

Kilde: Statistikbanken AUS08

[1] Den mindre stigning i 2016-2017 skal tilskrives et stigende antal ledige på integrationsydelse, som følge af den store tilstrømning af flygtninge i 2015, kombineret med et metodeskift ift. om manglende sprogkundskaber var nok til at man ikke kunne tælle som jobparat, og dermed ledig. Førhen var manglende sprogkundskaber lig med aktivitetsparat og dermed ikke defineret ledig.

Læs flere artikler