Flere industrijob i Vestjylland og servicejob i København

Flere industrijob i Vestjylland og servicejob i København

Der er kommet flere industrijob i Vestjylland og flere job inden for service i København og Østjylland i løbet af det seneste år[1]. Samlet set er beskæftigelsen for lønmodtagere steget med ca. 27.000 fuldtidsbeskæftigede, og samtidig er ledigheden aftaget med kun ca. 1.000 fuldtidspersoner, jf. tabel 1. Det er hovedlinjerne i beskæftigelsesudviklingen det seneste år på det danske arbejdsmarked. Antallet af selvstændige ændrer sig kun langsomt, og ændringen i beskæftigelsen er derfor stort set den samme som ændringen i antallet af lønmodtagere.

Tabel 1: Ledigheden samt årlig ændring i antal lønmodtagere og 15-64-årig befolkning

Note: Ændringen i antal lønmodtagere er opgjort som fultidsbeskæftigede og på arbejdssteder for 3. kvartal 2018 og 2019, mens ændringen i befolkningen er opgjort pr 1. oktober 2018 og 2019. Ledigheden er angivet for november 2019.

Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik.

Der er kommet endnu mere fart over beskæftigelsen på det danske arbejdsmarked det seneste år, og virksomheder i alle landsdele i Danmark har haft en stigende beskæftigelse fra 3. kvartal 2018 til 3. kvartal 2019. Den største stigning i antallet af job på knap 6.000 personer er kommet inden for Industrien mv.[2], og det er især i Jylland og på Fyn, at der er kommet flere job i Industrien mv., jf. figur 1. Industrien mv. udgør også en større andel af beskæftigelsen for lønmodtagere i Syd-, Vest- og Nordjylland end i den øvrige del af landet.

I Østjylland, København og omegn samt i Nordsjælland er den største vækst kommet inden for Erhvervsservice, hvor netop Erhvervsservice udgør en forholdsvis stor andel af beskæftigelsen, mens væksten i Østsjælland har været størst inden for Handel og Transport, hvor den branche er relativ stor, jf. Figur 1. Endelig har den største vækst på Bornholm og Vest- og Sydsjælland været inden for Offentlige aktiviteter.

Væksten er størst i København og Østjylland, hvilket tyder på, at væksten i antallet af lønmodtagere fortsat er størst i de største byer og mindre i landsdelene i yderområderne.

Figur 1: Branche med størst vækst i antallet af lønmodtagere seneste 12 måneder, 3. kvartal 2019

Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata.

De seneste tal for beskæftigelsen af lønmodtagere er fra november 2019, og de er ikke delt op på virksomhedernes geografiske placering, men kun på brancher. Her er væksten de seneste 12 måneder størst inden for Handel og Transport, Offentlige aktiviteter og Industri mv. Væksten inden for Erhvervsservice er derimod ret beskeden.

Væksten i beskæftigelse er kommet blandt de yngre aldersgrupper i alderen 25-34 år og blandt personer over 55 år, hvor der er kommet mere end 26.000 flere beskæftigede, jf. tabel 2. En del af stigningen skyldes demografiske forhold, hvor der bl.a. har været en indvandring fra eksempelvis EU-lande af personer med arbejdstilladelse, hvilket dog typisk er unge mellem 20 og 39 år. Hovedparten af væksten for personer over 60 år skyldes, at væksten i beskæftigelsen er højere end tilvæksten i befolkningen. Det er formodentlig forhøjelserne i efterlønsalderen og pensionsalderen, som slår igennem på beskæftigelsen.

Tabel 2: Ændring i beskæftigelse og befolkning 3. kvt. 2018-2019

Note: Aldersgruppen 75+ år dækker i befolkningen over aldersgruppen 75-84 år. Tallene er opgjort for perioden 3. kvartal 2018-2019 (beskæftigelse) og 1. okt. 2018-2019 (befolkning).

Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik.

Ledigheden er uændret

Selvom beskæftigelsen er steget kraftigt, så er den registrerede ledighed omtrent uændret det seneste år. Det er uanset, om den beregnes pr. oktober, november eller 3. kvartal 2019 og i antal eller procent. Årsagen er, at arbejdsudbuddet er steget i takt med væksten i beskæftigelsen. Den ene kilde hertil er indvandring af arbejdskraft fra eksempelvis Østeuropa, og en anden stor kilde er, at erhvervsfrekvensen blandt seniorer over 60 år er steget bl.a. i kraft af en højere efterløns- og pensionsalder. I 2019 steg efterlønsalderen til 63 år og pensionsalderen steg til 65½ år. Begge forhøjelser trækker i retning af en større arbejdsstyrke.

Selvom ledigheden er uændret set på landsplan, så er der fortsat betydelige forskelle mellem kommunerne, jf. figur 2. Ledigheden er således lav i Vestjylland og Nordsjælland, mens den er forholdsvis høj i de største byer, Nordjylland, Lolland-Falster og nogle af forstæderne til København. Forskellene mellem forstæderne til København udstiller, at forskelle i sammensætningen af befolkningen i kommunerne kan have betydning for ledighedens omfang i kommunerne.

Figur 2: Ledighed i procent, december 2019

Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik.

Tilflytning er en forklaring på væksten i ledighed og vækst i beskæftigelsen

Beskæftigelsen er steget med 35.000 det seneste år, uden at det har påvirket størrelsen af ledigheden mere end med ca. 1.000 færre ledige. Det lyder som et paradoks, men forklaringen ligger i, at arbejdsstyrken er vokset bl.a. i kraft af indvandring af arbejdskraft, og fordi seniorer over 60 år i højere grad fortsætter med at være i job.

Samtidig bor personerne i den erhvervsaktive alder i højere grad i København og Aarhus kommuner, hvorfor det har været muligt for virksomhederne i områderne at tiltrække mere arbejdskraft. Tilflytning er således en af forklaringerne på væksten i beskæftigelsen i de største byer.

Ledigheden i storbyerne er dog steget lidt det seneste år og ligger over landsgennemsnittet. Stigningen det seneste år kan formodentlig henføres til ledighed blandt nyuddannede, da stigningen især ligger inden for a-kasser med uddannelser i de store byer. Samtidig udgør ledigheden i a-kasser for personer med lang videregående uddannelse en relativ høj andel af den samlede ledighed, jf. figur 3. Derimod er der færre ikke-forsikrede ledige, dvs. færre jobparate kontanthjælpsmodtagere.

Figur 3: Andelen af akademikere og ikke-forsikrede i den samlede ledighed, december 2019

Note: Ledigheden for akademikere er opgjort som ledigheden for Akademikernes a-kasse og Magistrenes a-kasse.

Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik.

[1] Hermed menes 3. kvt. 2018 – 3. kvt. 2019, som er den seneste årsperiode, hvor der p.t. foreligger statistik for beskæftigelsen opdelt på virksomhedernes geografiske placering 

[2] Industrien mv. indeholder ud over industrien de mindre brancher ’Råstofforsyning’ og ’Forsyningsvirksomheder’. Begge disse brancher er normalt meget stabile i beskæftigelsen.

Læs flere artikler