Delvis genopretning af dansk økonomi

Halvdelen af krisens nedgang indhentet

Dansk økonomi gik frem i tredje kvartal med en stigning i bruttonationalproduktet (BNP) på 4,9 pct., jf. figur 1. Selvom det er en historisk stor fremgang i BNP i et kvartal, genopretter det kun lige over halvdelen af nedgangen under coronakrisen i foråret. Fra fjerde kvartal 2019 til andet kvartal 2020 faldt BNP med 8,5 pct. I tredje kvartal 2020 ligger BNP 4,1 pct. lavere end i fjerde kvartal 2019. At der stadig er et stort efterslæb i økonomien kan også ses ved, at BNP i tredje kvartal lå på samme niveau som første kvartal 2018.

Beskæftigelsen faldt ikke nær så kraftigt i foråret som følge af lønkompensationsordningen samt virksomhedernes normale tilbageholdenhed med at afskedige arbejdskraft i samme omfang som en produktionsnedgang på kort sigt. Således faldt beskæftigelsen med 2,7 pct. fra fjerde kvartal 2019 til andet kvartal 2020, svarende til 80.200 personer, jf. figur 1. Derfor er beskæftigelsen også steget mindre end BNP ved genopretningen i tredje kvartal. Den steg her med 1,7 pct., svarende til 49.100 personer. Samlet ligger beskæftigelsen i tredje kvartal 2020 dermed 31.100 personer lavere end i fjerde kvartal 2019, svarende til et fald på 1,0 pct.

Figur 1. BNP og beskæftigelse

Anm.: Sæsonkorrigerede tal.

Kilde: Danmarks Statistik (nationalregnskabet fra 30. november, seneste observation er 3. kvt. 2020).

Regeringen forventede i sin seneste prognose fra august et fald i BNP for året 2020 på 4,5 pct. efterfulgt af en fremgang på 4,2 pct. i 2021. I lyset af de seneste tal fremstår denne udvikling ikke så plausibel længere, da det implicerer et markant fald i fjerde kvartal på 1,8 pct., hvorefter BNP skal stige med gennemsnitligt 2,0 pct. kvartalsvist i 2021, jf. figur 2.

Omvendt ser det optimistisk ud for 2020 i hovedscenariet i den seneste prognose fra Det Økonomiske Råd (DØR) fra oktober med et skøn på -3,6 pct. for årsvæksten, da det implicerer en BNP-vækst på 2,0 pct. i fjerde kvartal. DØR offentliggjorde også et pessimistisk scenarie med en årsvækst på -4,2 pct. for 2020, hvilket implicerer et fald på 0,5 pct. i fjerde kvartal, jf. figur 2. Væksten i fjerde kvartal må forventes at blive positivt påvirket af den ekstraordinære udbetaling af feriepenge. Det første tegn på dette ses ved en usædvanlig kraftig stigning i detailhandelen fra et i forvejen højt niveau, jf. detailomsætningsindekset for oktober. Omvendt kan den tiltagende smitte og et forøget omfang af restriktioner i både Danmark og hos vores samhandelslande bidrage til en afdæmpning af udviklingen.

Læs mere om: det høje niveau for detailomsætningsindekset for oktober 

Hvor hurtigt og hvor meget dansk økonomi går frem i 2021 vil afhænge af flere forhold såsom udbredelsen af vacciner, udviklingen på eksportmarkederne, forbrugernes adfærd i forhold til smitte og generelle forventninger samt den økonomiske politik. Et bredt flertal i Folketinget (regeringen, Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet) har netop indgået aftale om udbetaling af de resterende indefrosne feriemidler, eksportpakke og reserve til forlængelse af hjælpepakker. Denne aftale skønnes isoleret set at løfte BNP med 0,4 pct. i 2021 – hovedsageligt som følge af den forventede virkning af udbetalingen af feriemidlerne. Dette ændrer således ikke afgørende ved, at regeringens august-skøn ikke længere fremstår så plausibelt.

DØR forventer en årlig BNP-vækst for 2021 på 3,8 pct. i deres hovedscenarie og 1,5 pct. i deres pessimistiske scenarie. Disse årsskøn implicerer en gennemsnitlig kvartalsvækst i 2021 på henholdsvis 0,7 og 0,5 pct. givet de seneste tal samt at skønnet for 2020 også rammes, jf. figur 2. I de forudgående 6-7 år før coronakrisen var den gennemsnitlige kvartalsvise BNP-vækst på ca. 0,6 pct.

Figur 2. Udvikling i BNP, hvis prognoser skal holde i lyset af seneste tal

Anm.: Krævet (sæsonkorrigeret) kvartalsudvikling for at ramme skøn for årlig BNP-vækst i forskellige prognoser givet de seneste nationalregnskabstal og en flad kvartalsvækst gennem 2021. Da de aktuelle tal for BNP tom. 3. kvt. 2020 ikke var til rådighed ved udarbejdelsen af prognoserne, kan udviklingen i figuren ikke betragtes som forventningen til kvartalsvæksten i prognoserne, men kun som et billede over prognoserne i lyset af de seneste tal.

Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse (regeringen), Det Økonomiske Råd samt egne beregninger.

Tre brancher bidrager med ¾ af nedgangen

Tre brancher bidrager med over 75 pct. af det samlede fald i BNP på 4,1 pct. fra fjerde kvartal 2019 til tredje kvartal 2020, jf. tabel 1. Handel og transport mv., der også indeholder hoteller og restauranter, havde det største negative bidrag med -1,2 procentpoint. Dette er en stor og bred branche, men tal for beskæftigelsen opgjort ved præsterede arbejdstimer peger på, at både handel, transport samt hoteller og restauranter bidrager betydeligt til faldet, jf. fx artiklen Fem brancher står for 70 pct. af tilbagegang i timetal. Indenfor handel må den negative udvikling især forventes at relatere sig til engroshandel, da detailhandelen ser ud til at have klaret sig pænt igennem krisen, jf. fx detailomsætningsindekset.

Læs mere i artiklen: Fem brancher står for 70 pct. af tilbagegang i timeantal 

De to andre brancher, der bidrager mest til nedgangen, er industri samt kultur, fritid og anden service. Disse to brancher bidrager med henholdsvis -1,0 og -0,9 procentpoint til BNP-væksten fra fjerde kvartal 2019 til tredje kvartal 2020, jf. tabel 1. For industriens vedkommende er det primært tilbagegangen på eksportmarkederne, der medfører det markante negative bidrag[1]. Tilbagegangen i kultur, fritid og anden service afspejler restriktionerne i mange serviceerhverv samt forbrugernes eventuelle tilbageholdenhed ved smittefare. Handel og transport mv. og industri er store brancher, der udgjorde henholdsvis ca. 19 og 15 pct. af den samlede værditilvækst i brancherne i tredje kvartal. Kultur, fritid og anden service udgjorde derimod blot 2,5 pct., men da branchen har været hårdest ramt kunne den stadig bidrage betydeligt til faldet i BNP. I tredje kvartal lå branchen ca. 30 pct. lavere end i fjerde kvartal 2019, mens handel og transport mv. og industri begge lå lidt over 7 pct. lavere.

Tabel 1. Bidrag til BNP-væksten fordelt på brancher, 2020

Anm.: Tabellen indeholder sæsonkorrigerede værdier i løbende priser samt vækstbidrag til realvækst i bruttoværditilvækst (BVT) på brancher.

Kilde: Danmark Statistik samt egne beregninger.

Størst nedgang for eksport og forbrug af tjenester

Set over hele coronakrisen ses den største nedgang at være sket for eksporten og det private forbrug af tjenester, når udviklingen fra fjerde kvartal 2019 til tredje kvartal 2020 betragtes, jf. tabel 2. Tjenesteeksporten lå 19,7 pct. lavere, mens forbruget af tjenester m.m. var 10,8 pct. lavere. Der har også været betydende fald i erhvervsinvesteringerne og vareeksporten, som lå henholdsvis 4,2 og 3,0 pct. lavere. Den økonomiske nedgang betragtet på efterspørgselskomponenter stemmer således i høj grad overens med udviklingen på brancher, jf. tabel 1 ovenfor.

På trods af faldet i erhvervsinvesteringerne var der en lille stigning i de samlede investeringer på 0,5 pct. fra fjerde kvartal 2019 til tredje kvartal 2020 som følge af en fremgang i de offentlige investeringer og boliginvesteringerne på henholdsvis 13,7 og 5,6 pct., jf. tabel 2. Stigningen i de offentlige investeringer skal blandt andet ses i lyset af ophævelsen af anlægsloftet for kommuner og regioner i 2020. For det private forbrug var det et samlet fald på 5,3 pct. over perioden, da en mindre stigning på 1,3 pct. i detailhandelsforbruget ikke kunne kompensere for det markante fald i tjenesteforbruget. Det offentlige forbrug lå 2,4 pct. lavere i tredje kvartal 2020 i forhold til fjerde kvartal 2019. På trods af den kraftige stigning i de offentlige investeringer, har udviklingen i den samlede offentlige efterspørgsel dermed ikke udgjort et positivt vækstbidrag til BNP.

Tabel 2. Vækst i efterspørgsel og beskæftigelse, 2020

Anm.: Tabellen indeholder sæsonkorrigerede værdier i løbende priser samt realvækst, dog for beskæftigelsen sæsonkorrigerede ændringer i 1.000 personer.

Kilde: Danmark Statistik samt egne beregninger.

[1] Dette kan fx ses af industriens omsætningssituation, hvor eksportomsætningen i løbende priser falder med 11,2 pct. fra fjerde kvartal 2019 til tredje kvartal 2020, mens hjemmemarkedsomsætningen stiger med 2,0 pct.

Læs mere: industriens omsætningssituation 

Læs flere artikler