De første tal undervurderer fortsat væksten i dansk økonomi

Markante opjusteringer af dansk BNP-vækst

Væksten i bruttonationalproduktet (BNP) er blevet opjusteret i forbindelse med den seneste offentliggørelse af tal for nationalregnskabet fra Danmarks Statistik 30. september. BNP-væksten for 2019 er blevet opjusteret til 2,8 pct., hvilket er 0,6 procentpoint mere end i den første offentliggørelse i februar. Der er også offentliggjort nye BNP-tal for 2017 og 2018. Væksten for 2017 er opjusteret med 0,8 procentpoint i forhold til de senest offentliggjorte tal, mens væksten for 2018 er nedjusteret med 0,2 procentpoint. Sammenlignet med første offentliggørelse ligger væksten for begge år dog højere med henholdsvis 0,7 og 1,0 procentpoint.

De aktuelle tal viser en pæn vækst i dansk økonomi de seneste fem år, hvor BNP er steget med gennemsnitligt 2,7 pct. om året. Det er markant mere end de først offentliggjorte væksttal fra Danmarks Statistik for de fem år, hvor den gennemsnitlige årsvækst blot var 1,6 pct. og dermed 1,1 procentpoint lavere end de seneste tal[1], jf. figur 1. Væksten er revideret op for alle år siden 2012 med mellem 0,5 og 2,1 procentpoint. Den gennemsnitlige revision for 2012-2018 er på 0,9 procentpoint fra første til seneste offentliggørelse. Der er således en klar tendens til, at væksten undervurderes markant i de første tal for BNP.

Figur 1. Første og seneste offentliggjorte BNP-vækst

Kilde: Danmarks Statistik.

De store revisioner kan gøre det vanskeligt at danne sig et billede af udviklingen i dansk økonomi, når man ser på de foreløbige tal. I foråret 2017 gav de dengang aktuelle BNP-tal fx et billede af svag vækst, med en vækst i 2016 på 1,1 pct., der kom i kølvandet på moderate vækstrater i 2015 og 2014 på hhv. 1,6 og 1,7 pct. Når der ses på de seneste BNP-tal, findes derimod en stærk vækst i 2016 på 3,2 pct. og en pæn vækst i 2015 på 2,3 pct., mens væksten i 2014 er omtrent uændret på 1,6 pct.

Et andet eksempel er i foråret 2019, hvor tallene dengang viste en svag vækst i 2018 på blot 1,2 pct. efter en pæn vækst i 2017 og 2016 på henholdsvis 2,3 og 2,4 pct. De seneste tal viser også her et noget andet billede med en pæn vækst i 2018 på 2,2 pct. og en stærk vækst i de to forudgående år på henholdsvis 2,8 og 3,2 pct. i 2017 og 2016.

Da BNP-tallene revideres løbende, har der desuden været større variationer i det offentliggjorte vækstbillede end ændringerne fra første til seneste version viser, jf. figur 2. Hvis man fx så på tallene i slutningen af 2014, havde dansk økonomi været i recession i både 2012 og 2013 med en tilbagegang i BNP på henholdsvis 0,7 og 0,5 pct. Hvis man ser på de seneste væksttal for årene, er der en afdæmpet BNP-vækst i de to år på henholdsvis. 0,2 og 0,9 pct. Den offentliggjorte BNP-vækst for hvert af de seneste otte år har gennemsnitligt varieret med 1,1 procentpoint.

Figur 2. BNP-væksten i de forskellige offentliggørelser

Anm.: BNP-væksten for 2012 blev også revideret i november t+4 (dvs. i 2016) til 0,2 pct. For november 2014 offentliggørelsen er brugt tal fra hovedrevisionen offentliggjort september samme år. I 2020 blev reviderede tal offentliggjort i september fremfor tidligere november.

Kilde: Danmarks Statistik.

Fem år med markante revisioner

De seneste fem års opjusteringer af BNP er primært sket ved offentliggørelserne af nationalregnskabet i november 2016, 2018 og 2019 samt september 2020. Der offentliggøres en gang om året revisioner for de forudgående tre år, hvor det tidligste år offentliggøres i den mest gennemarbejdede og detaljerede udgave. Dette er tidligere sket i november, men det er i år rykket frem til september. Det kan i sig selv medføre en del revisioner af BNP at gå fra mindre til mere detaljerede opgørelser, men det peger på systematiske problemer, hvis revisionerne over flere år går i en ensidig positiv eller negativ retning. I de ovenstående fire ud af de seneste fem år har revisionerne hver gang medført betydende opjusteringer af væksten over de forudgående år.

I 2016 blev der revideret flere år tilbage i tiden end normalt, da der blev rettet op i mangler fra den metodisk mere omfattende hovedrevision i 2014. I hovedrevisionen fra 2014 blev der indført en ændret behandling af virksomhedernes globale ageren. Dette omhandlede blandt andet produktion og handel udenfor landets grænser. Indarbejdelse af korrekte data for dette i 2016 hævede væksten markant især indenfor industrien, som følge af markant vækst i den globale aktivitet for store danske virksomheder. Derudover blev væksten i det offentlige forbrug også hævet markant, som følge af rettelser af metodeproblemer ved en ny opgørelse af væksten i sundhedsvæsenet.

Tal for virksomhedernes globale aktivitet har også efterfølgende medført løbende større revisioner, som følge af problemer med at få det fulde billede fra virksomhederne til de første offentliggørelser. Derudover har andre særlige problemer også bidraget til de markante opjusteringer. Ved revisionen i 2018 bidrog fx en fejlrettelse for offentligt ejede virksomheders investeringer især til revisionen. Ved offentliggørelsen i 2019 kom et stort bidrag til revision af eksporten fra en opjustering af bygge- og anlægsaktiviteter i udlandet. I de seneste tal fra september 2020 er væksten i 2017 især påvirket af indarbejdelsen af regnskabsstatistikken, og det største bidrag til opjusteringen af BNP-væksten stammer fra en højere vækst i industrien. For 2018 og 2019 er de største revisioner på udenrigshandelen, og for 2019 kommer det største bidrag til den højere BNP-vækst fra en opjustering af væksten i handelsbranchen.

Beskæftigelsen er mere robust i foreløbige tal

Beskæftigelsen fremstår i sammenligning med BNP som en mere robust indikator for udviklingen i dansk økonomi i de seneste år. Beskæftigelsen har således i de første offentliggørelser vist en pæn fremgang, og billedet er kun ændret i mindre omfang i de senest offentliggjorte tal, jf. figur 3. Opmærksomheden har derfor i stigende grad rettet sig mod udviklingen i beskæftigelsen i den seneste fremgangsperiode, når det kommer til at betragte den overordnede og branchevise udvikling i økonomien.

Revisionerne af beskæftigelsen har medført en gennemsnitlig 0,3 procentpoint forskel mellem højeste og laveste offentliggjorte vækst for årene 2012-2018. Der er samtidig ingen tendens til hverken under- eller overvurdering af beskæftigelsesvæksten, da den gennemsnitlige forskel på første og seneste offentliggjorte vækst er lig nul. Således er revisionerne i beskæftigelsen markant mindre end i BNP, og der er ikke nogen systematik, som der umiddelbart er i BNP med systematisk undervurdering af væksten i de første tal.

Figur 3. Første og seneste offentliggjorte beskæftigelsesvækst

Kilde: Danmarks Statistik.

Kraftige fald i BNP under coronakrisen

Dansk økonomi er gået tilbage med 8,3 pct. under coronakrisen, når udviklingen i BNP måles fra 4. kvartal 2019 til 2. kvartal 2020. Dette viser de seneste tal for det kvartalsvise BNP, som Danmarks Statistik også har offentliggjort reviderede tal for 30. september. Der er tale om en historisk kraftig nedgang over så kort en periode, som fx markant overgår noget under finanskrisen, hvor det største fald over to kvartaler var på 3,8 pct. fra 3. kvartal 2008 til 1. kvartal 2009. Set i internationalt perspektiv er Danmark dog blandt de mindre hårdt ramte lande i Vesteuropa, jf. figur 4. I Norden er Danmark dog hårdere ramt end især Finland og Norge, mens Sverige har et marginalt mindre fald i de aktuelle tal. Økonomien i EU er samlet set gået 14,3 pct. tilbage, mens USA er mindre hårdt ramt med et fald i BNP på 10,1 pct. over de to kvartaler. Storbritannien og Spanien er hårdest ramt med en nedgang i BNP på 22,1 pct. Selvom der ikke er nogen tvivl om, at den økonomiske nedgang under coronakrisen har været historisk kraftig, bør de eksakte opgørelser af BNP-væksten i perioden dog tages med forbehold, da sundhedskrisen har påvirket økonomien på måder, der kan påvirke dataindsamlingen og opgørelsen af aktiviteten i økonomien.

Figur 4. Nedgang i BNP under coronakrisen, 4. kvt. 2019 - 2. kvt. 2020

Kilde: Eurostat, U.S. Bureau of Economic Analysis og Danmarks Statistik samt egne beregninger.

[1] Denne og øvrige størrelser er beregnet ved BNP-vækstrater med én decimal, da kun disse er offentligt tilgængelige for samtlige tidligere offentliggørelser fra Danmarks Statistik.

Læs flere artikler