Aktuelle nøgletal, uge 8 (2020)

Større mangel på efterspørgsel i bygge og anlæg

Der har i bygge og anlæg været en stigende mangel på efterspørgsel og ordrebeholdning, jf. figur 1 med seneste offentliggjorte konjunkturbarometer, der er for januar 2020. Andelen af bygge- og anlægsvirksomheder med mangel på efterspørgsel er steget med 7 pct.point det seneste år, når januar sammenlignes med samme måned året før. Tilsvarende har der været en årlig stigning på 5 pct. i andelen, der vurderer at have en ikke tilstrækkelig ordrebeholdning. Manglen ser især ud til at være steget i midten af 2019 samt i slutningen af året og fortsat i starten af 2020, når der korrigeres for sæsonudsving. I takt med den lavere efterspørgsel hos bygge- og anlægsvirksomhederne er rekrutteringsproblemer naturligt nok blevet et mindre problem. Således meldte 3 pct.point færre virksomheder, at mangel på arbejdskraft var en begrænsning. I januar lå andelen således på 22 pct. Til sammenligning var 19½ pct. begrænsede af mangel på efterspørgsel, og 24 pct. havde problemer med en ikke tilstrækkelig ordrebeholdning. Konjunkturbarometret bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt bygge- og anlægsvirksomheder og er behæftet med en vis usikkerhed. Enkelte måneders udsving skal derfor fortolkes med forbehold.

Figur 1. Mangel på arbejdskraft og efterspørgsel i bygge og anlæg

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger (X13 sæsonkorrektion). Seneste obs. jan. 2020.

Manglen på efterspørgsel er steget i alle regioner

Der var i alle regioner en stigende mangel på efterspørgsel i bygge og anlæg i det seneste år, jf. figur 2. De største stigninger skete i Hovedstaden og Sjælland med en 5 pct.point større andel af virksomheder med efterspørgselsproblemer, når de seneste tre måneder sammenlignes med samme periode et år tidligere. For et år siden havde Sjælland det laveste niveau, men har nu ligesom Midtjylland og Nordjylland efterspørgselsmangel hos ca. 16 pct. af regionens bygge- og anlægsvirksomheder. I Syddanmark og Hovedstaden er der en mere udbredt mangel på efterspørgsel. Her oplevede hhv. 22 og 21 pct. problemet gennemsnitligt over de seneste tre måneder.

Figur 2. Mangel på efterspørgsel i bygge og anlæg på regioner

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

Mindre mangel på arbejdskraft i fire regioner

Mangel på arbejdskraft i bygge og anlæg er blevet et mindre problem i fire ud af fem regioner, jf. figur 3. De største fald er sket i Syddanmark og Midtjylland, hvor 7 pct.point færre af virksomhederne oplevede problemet i de seneste tre måneder sammenlignet med samme måneder et år tidligere. Sjælland var eneste region med en stigning i arbejdskraftmanglen i bygge og anlæg. Dette skal dog ses i lyset af, at de lå klart lavest for et år siden. Der er generelt mindre forskelle mellem regionerne. Regionerne ligger således med mellem 20 og 25 pct. af bygge- og anlægsvirksomheder, der melder om mangel på arbejdskraft. Syddanmark med den laveste andel, og Midtjylland med den højeste.

Figur 3. Mangel på arbejdskraft i bygge og anlæg på regioner

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

Aftagende lønstigninger i bygge og anlæg

Lønudviklingen i bygge og anlæg har været aftagende igennem 2019, jf. figur 4 med seneste lønstatistik fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) offentliggjort 14. februar. Den årlige lønstigningstakt var 2,9 pct. i 4. kvt. 2019 for bygge og anlæg, hvilket er 0,3 pct.point laver end kvartalet før og 0,5 pct. lavere end for et år siden. De samlede private lønstigninger har ligget mere stabilt de seneste to år og ligger også fortsat lavere end i bygge og anlæg. Således lå lønstigningerne i 4. kvt. 2019 på 2,4 pct. for hele DA-området, hvilket er 0,1 pct.point lavere end både kvartalet før samt for et år siden. For både den samlede private sektor samt for bygge og anlæg alene faldt lønstigningstakten markant i kølvandet på finanskrisen. I takt med at beskæftigelsen er gået frem igen er lønstigningerne også øget, men kun moderat i sammenligning med opturen før finanskrisen. Generelt er der større udsving for lønudviklingen i bygge og anlæg end for den samlede økonomi. Således er lønudviklingen i bygge og anlæg tiltaget mere i opgangsperioderne, mens den også faldt mere efter finanskrisen. Den samlede private lønstigning havde et lavpunkt på 1,3 pct. efter krisen, mens den i bygge og anlæg var nede på 0,5 pct.

Figur 4. Lønstigninger på DA-området

Kilde: DA. Seneste obs. 4. kvt. 2019.

Lav inflation trods højkonjunktur

Der er fortsat lave stigninger i forbrugerpriserne, især i betragtning af det flerårige opsving og højkonjunktur i dansk økonomi. Inflationen lå i januar på 0,7 pct., jf. figur 5 med seneste tal for den årlige stigning i forbrugerprisindekset offentliggjort 10. februar. Inflationen er tilmed aftaget i løbet af det seneste år, da den er 0,6 pct.point lavere end samme måned året før. Det samme billede ses ved at betragte inflationen ekskl. energi og uforarbejdede fødevarer, hvilken kan være et mere relevant mål, da priserne på disse to varegrupper kan svinge meget og uafhængigt af konjunktursituationen. Denne viste en årlig stigning på 0,6 pct. i januar, hvilket var 0,8 pct.point lavere end samme måned året før. Den afdæmpede udvikling i inflationen under det aktuelle opsving står i kontrast til de markante stigninger ifm. opsvinget før finanskrisen.

Figur 5. Forbrugerprisinflation

Kilde: Danmarks Statistik. Seneste obs. jan. 2020.

Aftagende økonomisk vækst

Der var en vækst i dansk økonomi på 0,4 pct. i 3. kvt. 2019 målt ved bruttonationalproduktet (BNP), mens beskæftigelsen steg med 8.500 personer, jf. figur 6 med seneste nationalregnskabstal fra 20 december. Danmarks Statistiks foreløbige BNP-indikator fra 14. januar viser en vækst på 0,3 i 4. kvt., mens deres indikator for beskæftigelsen viser en stigning på 0,2 pct. svarende til 6.000 personer. Det seneste år har der været en BNP-vækst på 1,7 pct. Dette svarer til en gennemsnitlig kvartalsvækst på 0,4 pct. i 2019. Dette viser en aftagende vækst ift. de foregående tre år, hvor gennemsnitlige vækst var 0,7 pct. i kvartalet. Over det seneste år er beskæftigelsen steget med knap 30.000 personer svarende til 1,0 pct. Både BNP og beskæftigelse har været i pæn fremgang igennem det seneste 6½ års opsving. I denne periode har den årlige BNP-vækst gennemsnitligt ligget på 2,2 pct., og beskæftigelsen er steget med over 240.000 personer.

Figur 6. Økonomisk vækst og beskæftigelse

Anm.: BNP og beskæftigelse er for 4. kvt. 2019 fremskrevet med Danmarks Statistiks BNP- og beskæftigelsesindikator.

Kilde: Danmarks Statistik. Seneste obs. 4. kvt. 2019.

Både regeringen og Det Økonomiske Råd (DØR) venter en aftagende vækst i økonomien herunder i beskæftigelsen[1]. Regeringen venter en BNP-vækst på 1,5 pct. i 2020, mens DØR skønner den til 1,3 pct. Regeringen har også et skøn for 2021, hvor den venter en stigning på 1,4. Dermed ventes lavere vækst de kommende år end gennem den seneste fremgangsperiode. Den lavere vækst hænger sammen med, at dansk økonomi påvirkes af den internationale vækstafdæmpning, samt at økonomien nu er i en højkonjunktur med ringe mulighed for at øge udnyttelsen af økonomiens kapacitet.

Danmark og det øvrige Skandinavien ligger med en noget højere BNP-vækst igennem 2019 end gennemsnittet i EU, jf. figur 7. Dette hænger for Danmarks vedkommende sammen med, at afdæmpningen af væksten er sket senere her, bl.a. som følge af en pæn eksportudvikling i 2019. Hvor den årlige danske BNP-vækst lå på 1,7 pct. i 4. kvt. 2019, var den 1,1 pct. for EU-landene i alt og 0,9 pct. for euroområdet. De to største aftagere af dansk eksport ligger i hver deres ende vækstmæssigt. USA havde en pæn årsvækst igennem 2019 på 2,3 pct., mens Tyskland havde en årsvækst på blot 0,5 pct. og havde nulvækst i seneste kvartal.

Figur 7. Årlig BNP-vækst, 4. kvt. 2019, pct.

Kilde: Eurostat

[1] Se mere i denne tidligere nyhedsbrevsartikel: Regeringens syn på dansk økonomi og de offentlige finanser

Læs artiklen: Regeringens syn på dansk økonomi og de offentlige finanser 

læs flere artikler