Aftagende genopretning af beskæftigelse

Beskæftigelsen 26.700 lavere end før coronakrisens udbrud

Beskæftigelsen for lønmodtagere er steget fem måneder i træk efter at være faldet markant igennem forårets coronakrise med nedlukning mv. Genopretningen af beskæftigelsen er dog aftaget i oktober, hvor den steg med 1.600 personer. Fra maj til oktober er antal beskæftigede lønmodtagere samlet steget med 51.200 personer. Denne fremgang kommer i kølvandet på en nedgang fra februar til maj på samlet 77.900 personer. Beskæftigelsen for lønmodtagere i oktober lå dermed 26.700 personer lavere end i februar. 

Figur 1. Beskæftigede lønmodtagere

Kilde: Danmarks Statistik (Beskæftigelse for lønmodtagere fra 21. december, seneste observation er oktober 2020).

Faldet i beskæftigelsen for lønmodtagere var størst på Bornholm og i byen København, når de beskæftigede fordeles på landsdele efter arbejdssted, jf. figur 2. Fra fjerde kvartal 2019 til andet kvartal 2020 faldt lønmodtagerbeskæftigelsen med 5,8 pct. på Bornholm og med 3,6 pct. i byen København. Den største fremgang i antal beskæftigede lønmodtagere fra andet kvartal til tredje kvartal skete også på Bornholm med en stigning på 3,0 pct. På trods af dette havde Bornholm det største fald i beskæftigelsen over hele perioden med et fald på 3,0 pct. fra fjerde kvartal 2019 til tredje kvartal 2020, jf. figur 3. Byen København følger lige efter med et fald på 2,9 pct., da der kun var en mindre stigning i lønmodtagerbeskæftigelsen i tredje kvartal på 0,7 pct. efter det markante fald frem til andet kvartal.

Antallet af beskæftigede lønmodtagere lå i tredje kvartal 32.200 personer lavere end i fjerde kvartal 2019, når hele landet betragtes, svarende til et fald på 1,2 pct. jf. figur 3. Byen København står for 13.800 personer af nedgangen, mens lønmodtagerbeskæftigelsen i hele Jylland samlet set lå 12.700 personer lavere. Faldet i byen København udgør dermed knap 43 pct. af faldet for hele landet, selvom lønmodtagere på arbejdspladser i København udgør blot ca. 17 pct. af hele landets lønmodtagerbeskæftigelse. Østsjælland og Københavns omegn er de eneste to landsdele med en højere beskæftigelse i tredje kvartal 2020 i forhold til fjerde kvartal 2019. Dette hænger sammen med, at der i de to landsdele var en større stigning i tredje kvartal end faldet frem til andet kvartal, jf. figur 2.

Figur 2. Opgang og nedgang i beskæftigede lønmodtagere

Kilde: Danmarks Statistik (Beskæftigelse for lønmodtagere fra 21. december).

Figur 3. Vækst i beskæftigede lønmodtagere, 4. kvt. 2019 - 3. kvt. 2020

Kilde: Danmarks Statistik (Beskæftigelse for lønmodtagere fra 21. december).

Historisk kraftig nedgang i arbejdstimerne

Der var en historisk kraftig nedgang i det samlede antal præsterede arbejdstimer opgjort for alle beskæftigede, jf. figur 3. Dette fald ses også at være markant større end faldet i antal beskæftigede. I forbindelse med finanskrisen ses, at faldet i beskæftigelsen var i omtrent samme størrelsesorden som faldet i de præsterede timer. Det modsatte billede under coronakrisen med meget større nedgang i timetallet skal ses i lyset af den abrupte nedgang i økonomien under forårets nedlukning, som sendte beskæftigede hjem uden at kunne arbejde. Samtidig holdt lønkompensationsordningen hånden under beskæftigelsen, så arbejdsgiverne ikke fyrede så mange, som nedgangen i medarbejdernes arbejdstimer lagde op til. Derudover kunne nedlukningen og epidemien i højere grad forventes at have en kortvarig natur i modsætning til afdæmpningen efter finanskrisen, der hang sammen med grundlæggende ubalancer i økonomien, som det tager længere tid at genoprette.

I andet kvartal var det samlede antal arbejdstimer faldet med 6,7 pct. i forhold til fjerde kvartal 2019. I kølvandet på finanskrisen var det største fald over to kvartaler på 3,3 pct. fra fjerde kvartal 2008 til andet kvartal 2009. Samlet faldt de præsterede timer med 7,8 pct. fra første kvartal 2008 til fjerde kvartal 2010. Udviklingen omkring finanskrisen repræsenterer et mere normalt forløb under en økonomisk tilbagegang, hvor beskæftigelsen falder og tilpasser sig over en længere periode.

I tredje kvartal 2020 er de præsterede timer omvendt steget historisk kraftigt med 5,8 pct. på et enkelt kvartal. Samlet set ligger timerne i tredje kvartal 1,3 pct. lavere end i fjerde kvartal 2019, mens beskæftigelsen ligger 1,0 pct. lavere.

Figur 4. Arbejdstidsregnskab

Kilde: Danmarks Statistik (Arbejdstidsregnskabet fra 15. december, seneste observation er tredje kvartal 2020).

De private servicebrancher bidrog klart mest til nedgangen i de præsterede arbejdstimer på arbejdspladserne, jf. tabel 1. De seks brancher med de største bidrag til nedgangen i præsterede timer udgør over 77 pct. af faldet på 6,7 pct. fra fjerde kvartal 2019 til andet kvartal 2020. Dette drejer sig om private servicebrancher samt industrien. Disse seks brancher stod for knap 42 pct. af de præsterede arbejdstimer før krisen i fjerde kvartal 2019.

De største bidrag til nedgangen frem til andet kvartal kom fra handel samt hoteller og restauranter. Den markante påvirkning på hoteller og restauranter af restriktioner ses ved, at de bidrog med 21,6 pct. af nedgangen, selvom de kun udgjorde 3,1 pct. af det samlede antal arbejdstimer i økonomien i fjerde kvartal 2019, jf. tabel 1. Kultur og fritid ses tilsvarende at være hårdt ramt, da de bidrog med 7,5 pct. af faldet, mens de udgjorde 1,6 pct. af timerne før coronakrisen.

De samme brancher bidrog også med en betydelig del af stigningen i tredje kvartal på 5,8 pct. De var dog ikke lige så overrepræsenterede i denne fremgang, som de var i det forudgående fald frem til andet kvartal. De seks brancher stod for knap 61 pct. af stigningen. Alle disse seks brancher oplevede et fald over hele perioden fra fjerde kvartal 2019 til tredje kvartal 2020, mens gruppen af øvrige brancher oplevede en fremgang i antal arbejdstimer. Det samlede fald i præsterede arbejdstimer var på 1,3 pct. over denne periode. Handel er en stor branche og bidrager også mest til faldet. Dette negative bidrag må dog forventes primært at komme fra engroshandel, da detailhandelen har oplevet en pæn fremgang igennem coronakrisen, jf. fx detailomsætningsindekset.

Læs mere om detailomsætningsindekset 

Tabel 1. Branchers andel af vækst i præsterede timer, pct.

Anm.: Sæsonkorrigerede tal og vækstrater.

Kilde: Danmarks Statistik (Arbejdstidsregnskabet fra 15. december) samt egne beregninger.

Læs flere artikler