Afdæmpning på arbejdsmarkedet og i økonomien

Afdæmpning af udviklingen på arbejdsmarkedet

Efter en rekordhurtig og kraftig stigning i ledigheden i forbindelse med coronakrisens start i marts-april begyndte ledigheden at falde fra juni og frem i takt med genåbningen af økonomien, jf. figur 1. Faldene i ledigheden er dog aftaget de seneste måneder efter de første store fald over sommeren. Faldene i ledigheden siden maj udgør samlet knap halvdelen af forårets stigning i ledigheden.

Bruttoledigheden er samlet faldet med 26.500 personer fra maj til oktober. Heraf er 19.600 dagpengemodtagere og 6.900 er ledige kontanthjælpsmodtagere, jf. figur 1. Fra februar til maj steg ledigheden med 54.300 personer, hvoraf ca. 47.000 var dagpengemodtagere og 7.300 kontanthjælpsmodtagere. Således er ledigheden for kontanthjælpsmodtagere næsten tilbage på niveauet før krisen, mens der stadig er 27.400 flere dagpengemodtagere. Bruttoledigheden er den registrerede ledighed for modtagere af dagpenge eller kontanthjælp inklusive aktiverede.

I september og oktober er bruttoledigheden faldet med henholdsvis 2.400 og 3.600 personer. Udviklingen i ledigheden er således afdæmpet, og der er risiko for, at nye restriktioner herhjemme eller hos vores samhandelspartnere som følge af øget smittespredning vil kunne medføre en opbremsning på arbejdsmarkedet og en potentielt stigende ledighed igen. Omvendt giver udsigten til vacciner i en nær fremtid forhåbning om, at de værste effekter på økonomien kan aftage snarligt.

Figur 1. Bruttoledigheden

Kilde: Danmarks Statistik (registreret ledighed fra 30. november, seneste observation er oktober 2020) samt egne beregninger.

Markante udsving i ledigheden i alle landsdele

I alle landsdele har der været markante udsving i ledigheden under coronakrisen med først en stigning i ledigheden frem til maj efterfulgt af et fald, jf. figur 2. De klart største udsving ses på Bornholm, hvor ledigheden i procent af arbejdsstyrken steg med 4,8 procentpoint fra februar til maj, hvorefter ledigheden faldt med 3,8 procentpoint frem til oktober. Denne udvikling betød, at ledigheden blev mere end fordoblet på Bornholm under den værste del af coronakrisen.

Set over hele perioden er ledigheden på Bornholm dog ikke steget markant mere end landsgennemsnittet. For hele landet er ledigheden i procent af arbejdsstyrken steget med 0,9 procentpoint, mens den er steget med 1,0 procentpoint på Bornholm. De største stigninger i ledigheden i procent af arbejdsstyrken ses i Københavnsområdet, hvor den er steget med 1,4 procentpoint for byen København og 1,3 procentpoint for Københavns omegn.

Figur 2. Stigninger og fald i bruttoledigheden under coronakrisen

Kilde: Danmarks Statistik (registreret ledighed fra 30. november) samt egne beregninger.

Ledigheden er steget markant i alle landsdele med stigninger i antallet af bruttoledige på mellem 18 og 35 pct., jf. figur 3. De største stigninger ses i hovedstadsområdet. I byen København og København omegn er antallet af ledige steget med henholdsvis 34 og 35 pct. Derefter følger de omkringliggende landsdele Østsjælland og Nordsjælland, hvor antal ledige er steget med henholdsvis 30 og 29 pct.

Figur 3. Stigning i antal bruttoledige, februar - oktober

Kilde: Danmarks Statistik (registreret ledighed fra 30. november) samt egne beregninger.

Lille fald i erhvervstilliden

Der var et lille fald i erhvervstilliden i november i kølvandet på det udvidede omfang af restriktioner i Danmark og hos vores samhandelspartnere. Faldet er det første siden maj, hvor erhvervstillidsindikatoren ramte sit lavpunkt under coronakrisen. Efter at have ramt sit lavpunkt steg erhvervstilliden fem måneder i træk fra maj til oktober. Erhvervstilliden ligger stadig på det laveste niveau i de seneste otte år, når der ses bort det historisk lave niveau i foråret, jf. figur 4. Den samlede tillidsindikator, der inkluderer både erhvervs- og forbrugstillidsindikatorerne har haft en udvikling svarende til den rene erhvervstillid.

I november lå erhvervstillidsindikatoren på 87,8, mens den samlede tillidsindikator lå på 88,0. Begge indeks er opgjort, så den historiske middelværdi er på 100. I november faldt de to indeks med henholdsvis 0,7 og 1,6. Tilbagegangen i indeksene er således begrænset på trods af det øgede restriktionsniveau. Dette skal eventuelt også ses i lyset af den ekstraordinære udbetaling af feriepenge samt forventninger om snarlig tilkomst af vacciner. Erhvervstillidsindikatoren ramte en historisk bund i maj på 50,5, mens erhvervs- og forbrugstillidsindikatoren var på sit laveste i april med 52,6.

Figur 4: indeks, middelværdi 

Kilde: Danmarks Statistik (konjunkturbarometre fra 27. november, seneste observation er november 2020).

Erhvervstilliden er en sammenvægtning af de sammensatte konjunkturindikatorer for serviceerhverv, industri, detailhandel samt bygge og anlæg. Industri og serviceerhverv vægter klart mest med vægte på henholdsvis 50,0 og 37,5 pct. Udviklingen i erhvervstillidsindikatoren er derfor især bestemt af udviklingen for disse to brancher.

I november er konjunkturindikatoren for serviceerhverv gået frem, mens den er faldet for industrien, jf. figur 5. Det kan hænge sammen med, at industrieksporten bliver påvirket af det øgede restriktionsniveau i udlandet. For serviceerhverv steg indikatoren til -13 fra -15 i oktober, mens den for industrien faldt til -10 fra -7 i oktober.

For industrien er konjunkturindikatoren omtrent tilbage på niveauet før krisen, mens der for serviceerhverv kun har været en delvis genopretning siden lavpunktet i foråret. I januar lå konjunkturindikatoren for industri og serviceerhverv på henholdsvist -9 og 6. For begge brancher ramte konjunkturindikatoren lavpunktet i maj, hvor den lå på -26 for industrien og -47 for serviceerhverv.

Figur 5. Sammensatte konjunkturindikatorer

Kilde: Danmarks Statistik (konjunkturbarometre for industri og serviceerhverv fra 27. november, seneste observation er november 2020).

Læs flere artikler