Nyt om Dansk økonomi 2020

Regeringen nedjusterer forventningen til 2021

Regeringen har nedjusteret dens forventning til væksten i dansk økonomi i 2021. Den fortsatte påvirkning fra pandemien spiller ind på forventningerne til væksten. Beskæftigelsen skønnes at komme sig hurtigere af coronakrisen end i tidligere vurderinger med et mindre fald i år. Regeringen har blandt andet derfor nedjusteret dens skøn for de offentlige underskud. Underskuddene i de kommende år ventes nu at blive mindre end i årene efter finanskrisen.

Aftagende genopretning af beskæftigelse

Beskæftigelsen for lønmodtagere er steget fem måneder i træk men ligger stadig lavere end før coronakrisen. De største fald i lønmodtagerbeskæftigelsen ses på Bornholm og i København. Faldet for lønmodtagere i København udgør knap 43 pct. af faldet i hele landet. Faldet i de præsterede arbejdstimer var kraftigt og overgik faldet i antal beskæftigede som følge af hjemsendelser og nedlukning mv. De private serviceerhverv bidrog derfor også mest til nedgangen i de samlede arbejdstimer lagt på arbejdspladserne.

Afdæmpning på arbejdsmarkedet og i økonomien

Ledigheden har været faldende siden den kraftige stigning i foråret. Den positive udvikling har dog aftaget de seneste måneder med mindre fald i ledigheden. Der har været store udsving i ledigheden gennem coronakrisen i alle dele af landet. De største stigninger i antallet af ledige ses i hovedstadsområdet. Erhvervstilliden faldt lidt i november måned. Konjunkturindikatoren gik tilbage for industrien, mens den steg lidt for serviceerhverv.

Delvis genopretning af dansk økonomi

Dansk økonomi gik kraftigt frem i tredje kvartal, så omtrent halvdelen af forårets nedgang blev genoprettet. Beskæftigelsen har udvist mindre udsving især som følge af lønkompensationsordningen. Regeringens vækstskøn fra august ser i lyset af de seneste tal for negativt ud for 2020, mens det for 2021 ser ud til at kunne være for optimistisk. Nedgangen i økonomien er domineret af tre brancher og især indenfor industrieksport og private serviceerhverv.

Ledigheden er steget mest på Bornholm og i Københavnsområdet

Bruttoledigheden er faldet fire måneder i træk med i alt 21.500 personer. Faldet kommer ovenpå en endnu stigning på 54.500 personer under den første del af coronakrisen. De største stigninger i ledigheden på landsdelsniveau er sket på Bornholm og i Københavnsområdet. Ledigheden er generelt vokset mest i landsdelene med det højeste niveau før krisen. På kommuneniveau findes de største relative stigninger i antal ledige omkring hovedstadsområdet og i et bælte fra Århus og ned til Esbjerg og Trekantområdet.

Stor bølgegang i erhvervstilliden

Erhvervstilliden er delvist genoprettet efter den historisk tilbagegang i foråret. Tilliden ligger dog stadig lavt især som følge af, at serviceerhvervene fortsat er hårdt ramt af coronakrisen. Konjunkturindikatoren for industrien har omtrent indhentet det som tabtes i starten af krisen. Detailhandelen ligger højere end før krisen startede, mens billedet i bygge- og anlægsbranchen stadig er lidt svagere. En større andel af bygge- og anlægsvirksomhederne mangler efterspørgsel end for et år siden.

Vismændenes syn på dansk økonomi og de offentlige finanser (oktober 2020)

De økonomiske vismænd forventer en fortsat genopretning af dansk økonomi efter den kraftige nedgang under forårets coronakrise, så økonomien kommer tilbage på niveauet fra 2019 i løbet af 2021. Det er dog under betingelse af, at der ikke sker en forværrelse af smittebilledet, samt at der forefindes vaccine eller behandling inden for et år. De anbefaler ikke lempelser i finansloven udover indholdet i regeringens forslag. En forværring af pandemien kan dog give grundlag for yderligere lempelser i 2021.

Aktuelle prognoser for dansk økonomi (oktober 2020)

Dansk økonomi er i en genopretning efter at være gået ned i en lavkonjunktur under forårets coronakrise. Synet på nedgangen er dog blevet mindre negativt i takt med, at nøgletallene for økonomien har overrasket positivt. Den seneste måneds prognoser peger på en tilbagegang i BNP på 3½ pct. i 2020. Udover finanskrisen i 2009 er det den største økonomiske tilbagegang i over 50 år. De seneste skøn for beskæftigelsen viser et fald på ca. 50.000 personer i 2020.

Ledighedsstigningen i coronakrisen rammer meget forskelligt i landets kommuner

Ledigheden steg voldsomt fra februar til maj måned som følge af coronaepidemien – hele 54.000 flere fuldtidsledige, en stigning på næsten 2 pct. point. De danske kommuner er blevet ramt meget forskelligt af stigende ledighed og med stor variation. Overordnet er ledigheden steget lidt mere, hvor den i forvejen var høj, fx i de største byer, og steget mindre hvor den var lav, fx i pendlerbæltet omkring København og de nordvestligste og sydligste egne af Jylland.

De første tal undervurderer fortsat væksten i dansk økonomi

Tal for væksten i dansk økonomi er igen opjusteret. BNP-væksten for 2019 er blevet opjusteret til 2,8 pct., hvor den første offentliggørelse i februar viste 2,2 pct. Nye tal for 2017 og 2018 viser en henholdsvis 0,7 og 1,0 procentpoint højere vækst end i de første tal. De første tal for BNP-væksten har konsekvent undervurderet fremgangen i dansk økonomi for de seneste otte år. Væksten i årene 2012 til 2019 er blevet opjusteret med 0,9 procentpoint i gennemsnit.

Coronakrisen gav fald i beskæftigelse i alle kommuner

Lønmodtagerbeskæftigelsen faldt som følge af coronapandemien. Fra maj måned er det gået en smule frem, men niveauet i juli måned er fortsat ca. 2 pct. lavere end niveauet fra februar. Alle kommuner har mistet beskæftigelse sammenlignet med seneste højkonjunkturs top i fjerde kvartal 2019. Der er dog meget stor variation i størrelsen på faldet. Eksponering overfor turismerelaterede og nedlukningsramte erhverv kan til dels forklare de geografiske forskelle.

Fem brancher står for 70 pct. af tilbagegang i timetal

Coronakrisen medførte et voldsomt fald i præsterede arbejdstimer i andet kvartal 2020. Set ift. slutningen af 2019 er faldet på 6,4 pct. Tabet af arbejdstimer er særligt koncentreret i denne krise. De fem hårdest ramte brancher (ud af 19) står for 70 pct. af det samlede fald. Hårdest er det gået udover hoteller og restauranter, som står for over 22 pct. – til trods for at branchen kun udgjorde godt 3 pct. af de præsterede timer inden coronapandemien.