Større forskelle i økonomisk aktivitet i Østdanmark

Mindre forskelle i økonomisk aktivitet i vest end i øst

Fordelingen af den økonomiske aktivitet kan betragtes ud fra bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger. Når BNP-tallene fordeles ud på kommunalt niveau, måler de den økonomiske værdi[1], der skabes af private virksomheder og offentlige institutioner mv. i kommunen. BNP pr. indbygger i en kommune afhænger af, hvor mange arbejdspladser der er ift. indbyggertallet, samt hvor høj produktiviteten er på arbejdspladserne i kommunen[2]. Det seneste år med BNP-tal på kommuneniveau er 2017.

Det ses af tallene for BNP pr. indbygger i 2017, at den økonomiske aktivitet er spredt mere jævnt blandt kommunerne vest for end øst for Storebælt, jf. figur 1. I 35 kommuner er BNP pr. indbygger på mindre end 70 pct. af landsniveauet, og 22 svarende til næsten 2/3 af disse kommuner ligger placeret i Østdanmark. Dette på trods af at lige knap halvdelen af kommunerne ligger placeret i Østdanmark, når der som i denne opgørelse ses bort fra de fire mindste Ø-kommuner[3]. Dermed er 46 af kommunerne placeret i Østdanmark, mens 48 er placeret i Vestdanmark i denne opgørelse.

Den store andel kommuner med lavt BNP pr. indbygger i Østdanmark skal ses i sammenhæng med, at den økonomiske aktivitet i Østdanmark i høj grad er koncentreret omkring hovedstadsområdet. I hovedstadsområdet ligger således 10 ud af de 12 kommuner med et BNP pr. indbygger på over 30 pct. mere end landsniveauet i 2017. Samtidig ligger der i hovedstadsområdet også tre ud af de fire kommuner med et BNP pr. indbygger på mere end det dobbelte af landsniveauet. Der er tale om kommunerne Ballerup, Glostrup og Gladsaxe, hvor Ballerup endda har et mere end tre gange større BNP end landsniveauet, når det sættes ift. indbyggertallet. Det tredjehøjeste BNP pr. indbygger findes i Billund, som dermed også ligger på mere end det dobbelte af landsniveauet. Billund er den eneste kommune i Vestdanmark med et BNP pr. indbygger på mere end 30 pct. over landsniveauet, mens Kalundborg er den eneste kommune i Østdanmark med et så højt niveau af økonomisk aktivitet udenfor hovedstadsområdet.

Figur 1. BNP pr. indbygger, 2017, hele landet = 100

Anm.: Fanø, Læsø, Samsø og Ærø vises ikke pga. diskretionshensyn.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

Pendling spreder velstanden mellem kommunerne

Da BNP opgøres ud fra produktionen i den pågældende kommune, bidrager pendling til forskellene mellem kommunerne herunder den markante koncentration af værdiskabelsen i Østdanmark. Det er én af grundene til, at BNP pr. indbygger ikke viser fordelingen af velstand mellem kommunerne, men blot hvor værdiskabelsen er placeret i landet. Hvis BNP korrigeres, så lønninger placeres i den kommune, hvor lønmodtageren er bosat, fremfor hvor lønmodtagerens arbejdsplads er placeret, fås et billede af en mere jævn fordeling af velstandsskabelsen.

Når BNP korrigeres for pendling[4], sker der en markant reduktion i gruppen af kommuner med et BNP pr. indbygger på under 70 pct. af landsniveauet, jf. figur 2. Der er således kun 3 ud af 35 kommuner tilbage i gruppen. Samtidig reduceres gruppen af kommuner med et BNP pr. indbygger på mere end 30 pct. over landsniveauet til 9 kommuner fra 12 uden korrektion. Hvor antallet af kommuner i toppen reduceres mindre end i bunden, reduceres niveauet til gengæld mere for kommunerne i toppen. De 12 kommuner i toppen fik således reduceret deres BNP pr. indbygger over 70 pct. mere end de 35 kommuner i bunden fik øget deres ved korrektionen for pendling.gger over 70 pct. mere end de 35 kommuner i bunden fik øget deres ved korrektionen for pendling

Ballerup er kommunen med det højeste BNP pr. indbygger på 3,3 gange landsniveauet, hvilket reduceres til 2,5 gange landsniveauet efter korrektion for pendling. De fire kommuner med et BNP pr. indbygger på mere end to gange landsniveauet oplever også de største reduktioner, når der korrigeres for pendling. Således er disse fire kommuner, der udover Ballerup består af Glostrup, Billund og Gladsaxe, også de kommuner, hvor der netto er den største umiddelbare effekt af løn til pendlere. Dette illustrerer, at den markant høje værdiskabelse i disse kommuner delvist skyldes store erhvervsområder eller virksomheder, som skaber stor indpendling fra andre kommuner. Derudover viser de korrigerede tal også, at det høje niveau udover pendlingen også skyldes nogen virksomheder, der er i stand til at generere en høj værdiskabelse fx via god udnyttelse af nicher i markedet eller særlige patenter.

Figur 2. BNP pr. indbygger, korrigeret for løn fra pendling, 2017, hele landet = 100

Anm.: Fanø, Læsø, Samsø og Ærø vises ikke pga. diskretionshensyn.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

BNP-væksten siden krisen varierer på tværs af landet

Danmark har oplevet en økonomisk fremgang siden finanskrisen skabte en større nedgang i økonomien. Bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger er således øget med 10,0 pct. fra 2009 til 2018, svarende til en gennemsnitlig årlig BNP-vækst pr. indbygger på 1,1 pct. Især i de seneste fem år har væksten været pæn med en gennemsnitlig årlig BNP-vækst på 1,4 pct. fra 2013 til 2018, svarende til en samlet stigning på 7,6 pct. Krisen gav en tilbagegang i BNP pr. indbygger på 6,5 pct. fra 2007 til 2009, hvilket dog skal ses i lyset af den forudgående kraftige højkonjunktur med tilsvarende højt BNP-niveau.

Væksten i BNP pr. indbygger fra 2009 til 2017 varierer en del på tværs af landets kommuner. Fra en årlig fremgang på gennemsnitligt 9,3 pct. til en gennemsnitlig årsvækst på -2,5 pct. I 54 kommuner har BNP-væksten pr. indbygger været lavere end for hele landet, jf. figur 3. For hele landet var væksten pr. indbygger 1,1 pct. i årsgennemsnit. I 17 kommuner var der et decideret fald i BNP pr. indbygger over perioden. I 40 kommuner var BNP-væksten pr. indbygger højere end for hele landet. Af disse var der i 21 kommuner en mindst 1 pct.point højere årsvækst, og for 11 af disse var væksten mindst 2 pct.point højere.

Der ses ikke lige så markante forskelle mellem Vest- og Østdanmark for spredningen af væksten på tværs af kommunerne, som der kunne ses for niveauet for BNP pr. indbygger. Af de 17 kommuner med fald i BNP pr. indbygger findes de 8 og dermed kun lige under halvdelen i Vestdanmark. De 54 kommuner med en vækst under hele landets er præcist ligeligt fordelt med 27 kommuner i hhv. Vest- og Østdanmark. Tilsvarende ses for kommunerne med en vækst på mere end 1 pct.point over landsgennemsnittet, hvor igen lige under halvdelen befinder sig i Vestdanmark med 10 ud af 21 kommuner. Dog er der en overvægt med 8 ud af 11 kommuner i Østdanmark med en vækst på mere end 2 pct.point over landsgennemsnittet. Størstedelen af disse befinder sig i hovedstadsregionen og afspejler den større grad af koncentration af den økonomiske aktivitet i Østdanmark.

De tre kommuner med den markant højeste vækst er Kalundborg, Tårnby og Gladsaxe med en gennemsnitlig årsvækst pr. indbygger på hhv. 9,3 pct., 7,3 pct. og 6,6 pct. Dette skal ses i lyset af placeringen af store virksomheder med kraftig vækst i kommunerne såsom Novo Nordisk og Københavns Lufthavn. De øvrige otte kommuner med en vækst på mere end 2 pct.point over hele landets ligger med en gennemsnitlig vækst mellem 3,2 og 4,6 pct.

Figur 3. Gennemsnitlig årlig BNP-vækst pr. indbygger ift. hele landet, 2009-2017, pct.point

Anm.: Fanø, Læsø, Samsø og Ærø vises ikke pga. diskretionshensyn.

Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger

[1] Denne værdiskabelse opgøres som den samlede produktion fratrukket udgifter til køb af varer og tjenester, dog uden at fratrække udgifter til investeringer og aflønning af ansatte mv.

[2] Hvor produktiviteten er defineret som den årlige værdiskabelse pr. beskæftiget.

[3] Der forefindes ikke data for Fanø, Læsø, Samsø og Ærø som følge af diskretionshensyn.

[4] BNP er korrigeret for pendling ved for en given kommune at fratrække virksomhedernes betalte lønninger og tillægge husholdningernes modtagne lønninger

Læs flere artikler