Vision, mål og principper

Vision: Rammearkitekturen er fundamentet for, at kommunerne anskaffer effektive digitale løsninger, der styrker den kommunale opgaveløsning og skaber sammenhæng på tværs. Det sker med borgeren i centrum og på et åbent marked.

Kommunernes It-Arkitekturråd vedtog på sit møde den 28. februar 2017 visionen for den fælleskommunale rammearkitektur: "Rammearkitekturen er fundamentet for, at kommunerne anskaffer effektive digitale løsninger, der styrker den kommunale opgaveløsning og skaber sammenhæng på tværs. Det sker med borgeren i centrum og på et åbent marked."

Strategisk ophæng og konkret udmøntning

Visionen for den fælleskommunale rammearkitektur har sit strategiske ophæng i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi og har desuden sammenhæng til den fællesoffentlige digitalisering. Visionen giver forklaringskraft til arkitekturmål og -principper og til det videre arbejde med at udmønte den fælleskommunale rammearkitektur konkret i kommunerne.

Rammearkitekturen har fem overordnede arkitekturmål. Arkitekturmålene understøtter digitaliseringsstrategiens målsætning om en digital, nær og tilgængelig, effektiv og sammenhængende kommunal sektor og sætter retning for kommunernes fælles digitaliserings- og arkitekturarbejde.

De fem arkitekturmål lyder:

Sammenhængende it

Kommunens borgere og medarbejdere mødes af et sammenhængende it-landskab på tværs af den offentlige sektor og behøver derfor ikke genindtaste informationer, som allerede er kendte af andre it-løsninger. Kommunale it-løsninger indgår i en sammenhængende infrastruktur på tværs af leverandører og sektorer. Opgaveoverdragelsen fra løsning til løsning sker umiddelbart og pr. automatik.

Byg til genbrug og forandring

En kommune betaler ikke for den samme funktionalitet flere gange, da it-løsninger benytter og genbruger funktioner og/eller data. Kommunale it-løsninger er så vidt muligt modulopbygget af fælleskomponenter eller standardkomponenter som er kompatible. It-løsninger er lette at tilpasse i forbindelse med lovændringer eller forandringer i opgaveløsningen, så it-kompleksitet ikke er en bremse for forandring.

Flere leverandører

På et innovativt og konkurrencedrevet flerleverandørmarked kan kommunerne skifte leverandører uden tekniske barrierer, fordi kommunens it-løsninger er baseret på åbne standarder og udskiftelige komponenter

Data som værdiskabende ressource
Data er en afgørende, værdiskabende ressource i forhold til kommunens opgaveløsning, og er derfor, inden for lovens rammer, tilgængelige og/eller åbne for anvendelse og genbrug for offentlige og private aktører. Data og datadefinitioner har en kvalitet, som muliggør anvendelse på tværs af sektorer og it-løsninger.

Kommunale it-løsninger bygges således, at borgere og virksomheder har tillid til, at deres data er korrekte, og at de behandles og opbevares, så de 

Tillid og sikkerhed

Kommunale it-løsninger bygges således, at borgere og virksomheder har tillid til, at deres data er korrekte, og at de behandles og opbevares, så de er sikret mod misbrug og utilsigtet adgang eller anvendelse. Data beskyttes ensartet på tværs af it-løsninger.er sikret mod misbrug og utilsigtet adgang eller anvendelse. Data beskyttes ensartet på tværs af it-løsninger.

Om Arkitekturmålene

Arkitekturmålene blev godkendt af KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg 10. august 2018

Fælleskommunale arkitekturmål, principper og regler (pdf)

Målene er beslutningsstøtte

Arkitekturmålene har stor praktisk betydning. På baggrund af målene er der formuleret en række arkitekturprincipper, der fungerer som beslutningsstøtte for arkitekturvalg i de enkelte projekter. Projekterne udarbejder en Arkitekturrapport, hvor de redegør for valg og fravalg i forhold til arkitekturprincipperne, og dermed hvordan de bidrager til at realisere arkitekturmålene.

Opdatering af arkitekturmålene

De tekniske muligheder og politiske prioriteringer fordrer, at man med jævne mellemrum efterprøver, om arkitekturmålene stadig er tilstrækkelig dækkende til fremtidens digitalisering. Derfor er Arkitekturmålene nu opdateret til ovenstående gældende version. De tidligere arkitekturmål, der har dannet grundlag for arbejdet med den fælleskommunale rammearkitektur kan læses på

INFO for Rammearkitekturen

De fælleskommunale arkitekturprincipper og -regler har til formål at understøtte den valgte retning i den fælleskommunale arkitekturstyring.

Beslutningstagere, it-arkitekter, digitaliseringseksperter, kravstillere og leverandører kan anvende principperne og reglerne til at sikre konsistens og sammenhæng i beslutninger på tværs af projekter.

Arkitekturprincipper og -regler i sammenhæng

Arkitekturprincipper og -regler er defineret og samordnet med de fællesoffentlige arkitekturprincipper og –regler, som kommuner og regioner aftalte med Staten i forbindelse med 'Hvidbog om fællesoffentlig digital arkitektur 2017'. Samordningen er gennemført for at gøre det så enkelt som muligt for kommunale it-arkitekter og leverandører at kende og forstå arkitekturkravene.

Hvidbog om fællesoffentlig digital arkitektur 2017 (digsgt.dk)

I processen har det af hensyn til kommunernes særlige behov for at kunne dele data på tværs været nødvendigt at opretholde fire specifikke fælleskommunale arkitekturregler (angivet med FK nedenfor). For hver af de 26 arkitekturregler udarbejder KL derfor videre med en uddybning, som nærmere redegør for betydningen for den kommunale anvendelse, f.eks. i form af baggrund, vejledning og særlige opmærksomhedspunkter.

Principperne og reglerne anvendes til at vurdere overensstemmelsen mellem de konkrete beslutninger i kommunale it-projekter, roadmaps og strategier og den overordnede retning og vision for kommunal it-udvikling.

Retning og afvigelser

Der kan være gode grunde til, at man vælger at afvige fra et eller flere principper i konkrete tilfælde, men afvigelsen bør altid forklares. Herved sikres det, at arkitekturen overordnet bevæger sig i den ønskede retning, og at afvigelser vælges af vigtige strategiske og operationelle hensyn.

Du kan læse mere om de enkelte principper og regler på

INFO for Rammearkitekturen