Gå til hovedindhold
Bolig
Social
Teknik og miljø

Boligsocialt arbejde

I en række af de almene boligområder er der i de seneste årtier sket en koncentration af samfundets mest udsatte befolkningsgrupper.

Ældre end 12 mdr.

Indhold

    I en række af de almene boligområder er der i de seneste årtier sket en koncentration af samfundets mest udsatte befolkningsgrupper.

    Her er andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet og unge uden uddannelse ud over folkeskolen højere end landsgennemsnittet, sundhedstilstanden og den gennemsnitlige levealder er under landsgennemsnittet og en betydelig del af familier ramt af fattigdom bor i de udsatte boligområder. 

    Grundelementet i løsningen af de boligsociale udfordringer ligger i den kommunale kernedrift, som den boligsociale indsats kan medvirke til at styrke.

    Den. 15. juni præsenterede regeringen sammen med aftaleparterne aftalen ”Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund”, som er en opdatering af parallelsamfundslovgivningen fra 2018. Det mest centrale element er indførelsen af en ny kategori af boligområde, nemlig et såkaldt forebyggelsesområde. Den politiske aftale er indgået mellem Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistiske Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.

    KL’s indsats i forhandlingsforløbet

    Den. 17. marts præsenterede regeringen et udspil, der indledte forhandlingerne, som KL har fulgt tæt. I processen har KL fremsendt et brev til bolig- og indenrigsministeren Kaare Dybvad Bek. Heri rettede KL en kritik af oprettelsen af en ny statslig med liste over forebyggelsesområder med særlige obligatoriske udlejnings- og anvisningsregler. KL påpegede, hvordan der med udspillet er en ”risiko for at presse lavtlønnede borgere ud af byerne”. Læs brevet her samt artikel i Altinget, hvor KL’s pointer uddybes af Leon Sebbelin formand for KL’s Kultur, Erhverv og Plan-udvalg.

    Brev til Bolig- og Indenrigsministeren (altinget.dk)

    Artikel i Altinget: KL afviser centralt element i Dybvads parallelsamfundsplan

    KL’s kommentar til aftalen

    KL deler ambitionen om både at forebygge, at der skulle komme flere udsatte boligområder og samtidig skabe bedre grundlag for blandede boligområder. Det hører dog også med, at vi i KL har været og fortsat er optagede af, hvilke begrænsninger aftalen kan medføre for både udlejning og anvisning til socialt udsatte borgere i yderligere 58 områder. Der står i aftalen, at staten vil holde øje med, om de nye regler vil øge forekomsten af ”social eksport” til landområder, og det arbejde vil vi fra KL’s side meget gerne inddrages i.

    Seneste har KL sendt et høringssvar på det lovforslag der udmønter "Aftale om blandede boligområder – næste skridt i kampen mod parallelsamfund". Læs høringssvaret nedenfor:

    Høringssvar: Blandede boligområder

    KL har i samarbejde med en række kommuner udarbejdet en publikation, som beskæftiger sig med beskæftigelsesrettede indsatser i almene boligområder. Publikationen fokuserer særligt på, hvordan beskæftigelsesindsatser kan drage nytte af samarbejder mellem kommunerne og boligorganisationerne.

    Beskæftigelsesindsatser i udsatte boligområder.pdf

    KL og BL – Danmarks Almene Boliger samarbejder om en lang række forhold, der vedrører almene boliger, herunder BoligsocialNet, der understøtter de boligsociale helhedsplaner.

    Find partnerskabsaftalen mellem KL og BL her (pdf).