Klima

Kommunernes arbejde med udrulning af ladeinfrastruktur til elbiler

Elektrificering af transportsektoren er en stor og kompleks opgave. Det gælder særligt for den del, der vedrører udrulning af ladepunkter til elbiler. I dette notat gennemgås Lov om infrastruktur for alternative drivmidler (AFI-loven) med fokus på kommunernes nye muligheder. Dernæst samler notatet på baggrund af materiale fra Rambøll fem gode råd til, hvordan kommunerne kan gribe opgaven med elektrificering af transporten an.

Ældre end 12 mdr.

Lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport (AFI-loven)

AFI-loven fastsætter de nærmere krav til etablering og drift af offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler på offentlige arealer. Loven implementerer det såkaldte AFI-direktiv og trådte i kraft den 6. april 2022.

Med loven kan kommunerne tildele private ret til at virke som operatører af ladepladser på arealer, som kommunerne råder over. Det kan fx være vejarealer, men også matrikulerede arealer ejet eller lejet af kommunen. Det forudsættes i loven, at tildeling af retten til at opstille ladepunkter for private aktører skal ske på markedsvilkår, samt at retten til at virke som operatør skal udbydes.

Udbud

Rammerne for kommunernes udbud og aftaler med operatører af ladepunkter udmøntes i Bekendtgørelse om ordregiveres indgåelse af aftaler om retten til at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter.

Medfinansiering

Kommunerne har mulighed for at yde betaling til operatøren, når der indgås aftaler om etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter. Det kan ske hvis:

Etablering af ladepunkter eller levering af opladningstjenester finder sted for at opfylde kommunens eller regionens forpligtelser i anden lovgivning (f.eks. Ladestanderbekendtgørelsen).
Betaling sker med midler, der er modtaget fra enten staten, EU eller private med det formål at etablere ladepunkter på kommunens arealer.
Betaling sker med midler, der stammer fra indtægter, som kommunen tidligere har modtaget i forbindelse med aftaler om etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter.
Ladepunktet etableres med henblik på opladning af private køretøjer tilhørende kommunens medarbejdere og gæster.
Ladepunktet etableres med henblik på opladning af kommunens egne køretøjer, og kommunen samtidig bestemmer, at ladepunktet skal gøres helt eller delvist offentligt tilgængeligt. I dette tilfælde kan kommunen ifølge lovbemærkningerne yde betaling til operatøren for at virke som operatør af ladepunktet i de tidsrum, hvor ladepunktet er offentligt tilgængeligt.
Adgangen til at yde betaling følger af regler fastsat af transportministeren.

Formålet med at give transportministeren en bemyndigelse til at fastsætte yderligere regler for kommunal medfinansiering handler om at sikre, at der også i yderområder er et marked for at etablere offentligt tilgængelige ladepunkter. Bemyndigelsen er udmøntet i Bekendtgørelse om kommuners og regioners ydelse af betaling til operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter. Her fremgår det, at:

En kommunalbestyrelse, et regionsråd eller et kommunalt fællesskab kan yde betaling til operatøren af offentligt tilgængelige ladepunkter, hvis det efter afholdelse af udbud eller sikring af markedsvilkår i overensstemmelse med udbudslovens § 193 kan konstateres, at aftalen ikke kan gennemføres uden.
En kommunalbestyrelse, et regionsråd eller et kommunalt fællesskab må ikke, før aftalen er indgået, afgive oplysninger om størrelsen på den betaling, som kommunen, regionen eller det kommunale fællesskab er villig til at yde til den konkrete aftale.

Bekendtgørelsen følges af en solnedgangsklausul og ophæves den 31. december 2024.

Fem gode råd til kommunernes arbejde med udrulning af ladepunkter og elektrificering af transporten

Kommunerne har med AFI-loven fået hjemmel til at udrulle offentligt tilgængelige ladepunkter. Rambøll har udarbejdet fem gode råd til, hvordan kommunerne kan gå til arbejdet:

1. Skal passe ind i de øvrige strategier og planer

Først og fremmest er det vigtigt at afklare, om der allerede ligger strategier og planer for kommunen, hvor elektrificeringen af transportområdet kan spille ind. Spørg jer selv: Bliver der for eksempel udarbejdet klimahandlingsplaner, hvor der er ambitioner for transportområdet? Har vi ambitioner på klimaområdet om for eksempel at være CO2-neutrale i 2030? Står vi over for at skulle indkøbe eller lease nye biler, der i så fald skal være elektrisk drevne? Har vi de rigtige ladepunkter på de rigtige placeringer, og har vi nok? Tror vi, at markedet selv vil løse alt, eller skal det hjælpes på vej?

Disse spørgsmål er oplagte at forholde sig til og arbejde med strategisk for eksempel som en del af jeres klimahandlingsplaner eller en decideret strategi for ladeinfrastruktur.

2. Kommunens særkende

Når I skal arbejde med elbiler og infrastruktur, skal I se på jeres kommune udefra. Fokuser på jeres områdes særkender. Er I en del af en landkommune med mange mindre bysamfund, eller er I en storbykommune, hvor hele eller store del af kommunens borgere bor i en større by? Midtbykerner stiller eksempelvis krav til en type af infrastrukturplanlægning, hvor det er vigtigt at have øje for indbyggernes behov. Måske er der mange indbyggere i etageejendomme uden egen opladningsmulighed, og så er det vigtigt, at de kan lade ved hjemmeadressen eller måske andre steder i kommunen, når de er på arbejde.

Når der bliver anlagt ladepunkter, er det vigtigt, at resten af infrastrukturen følger med. Det nytter ikke noget at opstille en masse store lynladere, der ikke kan lade med andet end 50 pct. af kapaciteten, fordi den elektriske infrastruktur ikke kan trække det. Blandt andet i Norge har de problemer med load sharing, hvor laderne ikke holder, hvad de lover på grund af manglende el-infrastruktur.

3. Kend kommunens rolle og udnyt den

Jeres kommune indgår i forskellige roller med det omkringliggende samfund, og det kan I selvfølgelig forsøge at tænke ind strategisk i jeres arbejde med den grønne omstilling. Følgende fem roller er vigtige for kommunens ansatte at kende til og forstå:

Som bygherre/ejer: Ifølge ladestanderbekendtgørelsen har kommunen pligt til at sikre, at der inden 2025 opstilles mindst én ladestandere ved alle ikke-beboelses bygninger med mere end 20 parkeringspladser. Ved større renovering af ikke-beboelses bygninger og nybyggerier skal der også opstilles mindst én ladestandere og forberedes til, at 20 pct. af parkeringspladserne på sigt kan få en ladestander. Generelt er det nødvendigt at tænke den grønne omstilling ind i de forskellige lokationer, som ejes af kommunen.

Som myndighed: Når det private marked står for nybyggerier og større renoveringer i byer, skal der forberedes til ladestandere, og dét skal kommunen som myndighed i byggesagsbehandlingen sikre. Også i kommuneplanlægningen og eventuelt lokalplanlægningen skal der tages højde for de nye infrastrukturanlæg. Hvilke ladestandere er det hensigtsmæssig at have på et givent sted? En lynladestation vil måske ikke være optimalt at få som nabo til et boligområde. I planlægningen skal der måske skabes rammer for lynladere i erhvervsområder nær større veje, så de kan benyttes af folk på farten.

Som flådeejer: Kommunens egen bilflåde er et oplagt sted at se på. Har I nok, eller skal I have flere grønne biler? Kan I få dem ladet de rigtige steder på de rigtige tidspunkter? Hvilke biler skal I først udskifte til el? Kan I udskifte biler med elcykler for at minimere CO2-aftrykket? Det kan måske lade sig gøre at spare biler væk, som stort set ikke bliver brugt. Erfaringen er, at nogle kommuner har biler, der måske kun bliver brugt to pct. af arbejdstiden.

Som arbejdsgiver: Kommunen er en stor arbejdsgiver og for at understøtte medarbejdernes ønsker og muligheder for at køre grønt, kan jeres kommune overveje at få stillet ladepunkter op.

Som indkøber: Som en stor indkøber hos blandt andet private leverandører kan kommunen gøre sin indflydelse gældende. Det gælder kort sagt om at stille krav til leverandørernes grønne ambitioner. Skal kommunens leverandører for eksempel så vidt muligt bruge elbiler og eldrevne køretøjer generelt? Det kan for eksempel være for vareleverancer, transportydelser og affaldshåndtering. Det kan overvejes, hvorvidt den grønne profil skal være et afgørende parameter, når kommunen for eksempel laver udbud.

4. Husk at tilpasse indsatserne til udviklingen

Fordi vi endnu er så tidligt i udviklingen af den grønne omstilling af transportområdet, er der stadig en masse elementer, som vi ikke kender til, og som vi ikke kender påvirkningen af. Derfor er det vigtigt at holde øje med teknologiudviklingen, men også forbrugeradfærd, fordi det kan have betydning for den tilgang, I skal have. I kan forsøge at tilrette infrastrukturen, så I får indbyggerne til at agere på en bestemt måde, for eksempel få elbilejerne til at lade på arbejdspladsen.

5. Involver bredt

Det er vigtigt, at I som kommune også tænker på at få flest mulige andre aktører med på vognen, så flest muligt kan lade på normalladere – enten på hjemmeadressen, den fælles parkeringsplads, ved arbejdspladsen eller på en offentligt tilgængelig normallader nær ens hjem. Det skal minimeres, hvor mange der skal være afhængige af at lade på hurtigladere og lynladere. På nuværende tidspunkt tager ladningen selv ved lynladere længere tid, end det tager at tanke benzin. Hvis vi alle sammen skal lade hos eksempelvis offentlige lynladere sidst på eftermiddagen, bliver der på sigt risiko for kødannelser ved ladestationerne, som vi nu ser det i Norge. Dertil kommer en risiko for, at infrastrukturen bag elnettet ikke kan følge med, selvom der også bliver investeret penge i at optimere det. Endelig kan I som kommune have et ønske om, at borgerne uanset bosted skal have et valg, om de vil lade langsomt eller hurtigt til en højere pris.

Vejdirektoratets ’Håndbog for planlægning og etablering af ladeinfrastruktur til elbiler’

Håndbog for planlægning og etablering af ladeinfrastruktur til elbiler giver anvisning til kommuner om, hvordan der kan arbejdes med at fremme opsætning af ladeinfrastruktur for at imødekomme det voksende behov og dermed fremme den grønne omstilling. Håndbogen er afgrænset til alene at omhandle planlægningen og etableringen af ladeinfrastruktur for personbiler på offentlige arealer og indeholder derfor ikke hjemmeopladning samt ladeinfrastruktur for busser og lastbiler.

Håndbogen har netop været i høring og forventes at træde i kraft pr. 1. september 2022.

Eksempler på kommunale strategier for udrulning af ladepunkter

Nedenfor fremgår en række henvisninger til kommunale strategier og politiske beslutninger om udrulning af offentligt tilgængelige ladepunkter, som kan tjene som inspiration. Det er ikke en udtømmende liste, og det må forventes, at der gennem de kommende måneder behandles mange sager i kommunerne med fokus på etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter.