Ungeprogression - Værktøj til samarbejde om unges udvikling

Fagprofessionelle praktikere i projektet ´Unge med kant Hovedstaden´ har udarbejdet følgende indikatorer. Vurderingen foregår i deres team omkring de unge.

• De unge reagerer på henvendelser via telefon eller andre medier.
• De unge er klare over og accepterer mødeaftaler, men har muligvis stadig svært ved at følge aftalerne.
• De unge giver udtryk for ønske om forandring og udvikling.
• Selvom de unge endnu kan have negative forventninger til ”systemet” eller endnu ikke er i stand til selv at henvende sig til ”systemet”, begynder de unge at tage imod tilbud, der virker interessante og overkommelige for dem.
• De unge kan være i stand til at have kontakt til selvvalgte repræsentanter for ungeaktører (andre end de formelle kontaktpersoner).

Fagprofessionelle praktikere i projektet ´Unge med kant Syddanmark´ har udarbejdet en række indikatorer for, at den unge er vejledningsparat. Vurderingen foregår i det lokale team omkring den unge. De unge kan være vejledningsparate, når:

• De unge har et erkendt behov for vejledning, selv når de endnu ikke magter at indgå i vejledningssituationer.
• De unge er modtagelige for vejledning.
• De unge vil gerne indgå i dialog med vejleder – individuelt eller i gruppe med andre unge og hver på deres egen vis.
• De unge udviser tegn på tillid og tryghed til vejledningen (også forskellige vejledere). 
  • De unge tør indgå i en relation.
• De unge ved, hvor og hvordan de kan få vejledning.
• De unge udviser mere ro ved deres situation som endnu ikke-uddannelsesparate
• De unge tør tale om deres situation.
• De unge stiller ikke så mange spørgsmål mere til deres ikke-uddannelsesparathed.
• De unge vil aktivt forholde sig til egen livssituation i forhold til uddannelse og beskæftigelse.

Fagprofessionelle praktikere i projektet ´Unge med kant Syddanmark´ har udarbejdet følgende indikatorer. Vurderingen foregår i deres team omkring de unge. De unge er valgparate, når:

• De unge har generelt mere mod på livet og udviser initiativ: De unge efterlyser selv diskussion af forskellige løsningsmuligheder. De unge udviser en vis robusthed, kan fx klare lidt mere uro igen.
• De unge har oparbejdet et sprog på forskellig vis, heriblandt fagudtryk inden for uddannelsesparathed, en mere åben fremtoning eller et mindre skarpt tonefald. Sproget gengiver refleksion.
• De unge kan reflektere over deres interesser og kompetencer og koble det med, hvad der skal ske (fx efter skolen).
• De unge har en bevidsthed om, at valg har konsekvenser.
• De unge gør sig tanker om, hvordan de vil lykkes med at holde ved i et uddannelsesforløb.
• De unge kan træffe beslutning om at fortsætte eller genoptage et uddannelsesforløb, også efter afbrud eller pauser undervejs.

Målsætninger og det at træffe valg

• De unge kan formulere forskellige mindre mål.
• De unge kan ”vurdere til og fra”.
• De unge kan forholde sig til én ting ad gangen.
• De unge giver udtryk for at opleve en vis optimisme.

Vurdering af elevernes parathed i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse er en proces, som starter senest i 8. klasse. Vurderingen skal sikre, at de ikke-uddannelsesparate elever støttes med en skole- og vejledningsindsats frem mod afslutningen af 9. eller 10. klasse. Skolen vurderer elevens faglige, personlige og sociale forudsætninger for at begynde på og gennemføre en ungdomsuddannelse. 

Afskaffelse af UPV

Til og med skoleåret 2023/2024 har elever i grundskolen skulle uddannelsesparathedsvurderes. Uddannelsesparathedsvurderingen har været en del af proceduren for ansøgning til ungdomsuddannelser. Fra skoleåret 2024/2025 er uddannelsesparathedsvurderingen afskaffet. Vurderingen af elevernes uddannelsesmuligheder forbliver dog positivt retningsgivende for de enkelte elever, og de skal fortsat få den nødvendige skole- og vejledningsindsats. Uagtet at UPV ændres, giver det fortsat mening at operere med en vurdering af den unges uddannelsesparathed i taksonomien, da der stadig skal foregå en målgruppevurdering af alle unge, så de, der skal have en særlig vejledningsindsats, bliver mødt med den rette vejledning.

Uddannelsesparathed for unge i KUI (udviklet i projekt Unge med kant)

Alle elever vurderes i grundskolen i udskolingen på baggrund af en proces, der starter i 8. klasse. De unge, som ikke påbegynder en uddannelse eller er i job efter grundskolen kan efterfølgende blive vurderet uddannelsesparate. Ligesom med de øvrige indikatorer i taksonomien for ungeprogressionen foregår vurderingen af den unge i det lokale team omkring den unge. De unge kan være uddannelsesparate, når: 

• De unge kan reflektere over egen formåen i forhold til at holde ved i en uddannelse
• De unge er modtagelige over undervisning.
• De unge udviser tegn på tillid og tryghed til undervisningen
• De unge udviser tegn på nysgerrighed ved undervisning og stiller spørgsmål
• De unge ved at underviserne kan støtte dem i undervisningen
• De unge vil gerne indgå i dialog med underviserne
• De unge tør indgå i en relation med underviserne
• De unge kan koncentrere sig om emner
• De unge tør udtrykke sig fagligt i undervisningen
• De unge udviser vilje til at indgå i et læringsrum
• De unge vil gerne involvere sig i egne læringsprocesser

Erhvervsparathed er en ikke-defineret størrelse i Danmark. I rammerne af projekt Unge med kant defineres erhvervsparathed som “de kompetencer og potentialer der skal til for at starte og holde fast i et job eller i praktik. Det gælder også, når den unge tænker på at starte på en erhvervsuddannelse eller er i gang med den” (Youth in transition, 2020).

Vurderingen af de unges uddannelsesparathed foregår i en dialog mellem den unge og de(n) fagprofessionelle omkring den unge. Der er følgende indikatorer for erhvervsparathed: 

• Målsætning: At den unge kan sætte realistiske mål for sig selv, samt supplere med delmål. 
• Motivation: At den unge kan vise ansvar og være vedholdende på en arbejdsplads. 
• Robusthed: At den unge kan tåle at møde modstand og/eller have travlt på en arbejdsplads. 
• Fleksibilitet: At den unge kan håndtere ændringer og kunne tænke i nye baner. 
• Følge sociale normer: At den unge kan omgås på en arbejdsplads med værdier og normer, der ikke nødvendigvis stemmer overens med deres egne. 
• Faglighed: Den unge skal have de færdigheder og kompetencer, som et job eller uddannelse kræver, og ikke mindst være proaktive i at lære mere og udvikle sig fagligt. 

Erhvervsparathed kan være delvis eller skrøbelig, og den ligger for det meste i forlængelse af eller supplerer uddannelsesparathed. En (delvis) erhvervsparathed kan også være tilstede uden at den unge er formelt uddannelsesparat.

I projekt ´Unge med kant´ er der udviklet et interaktivt dialogværktøj om erhvervsparathed i vejledning af unde. Formålet med værktøjet er, at de unge unge kan reflektere over egen formåen i forhold til at holde ved i en praktik eller et job. 

Gå til side om interaktivt dialogværktøj om erhvervsparathed i vejledning af unge