Begrebet kædeansvar er etableret i rammerne af indsatsen Unge med kant. Kædeansvaret dækker over det tværprofessionelle samarbejde, der støtter udsatte unge gennem involvering af fagprofessionelle som uddannelses- og beskæftigelsesvejledere, pædagoger og andre specialister. Dette samarbejde, udvidet med erhvervsskolernes (EUD) og FGU's bidrag, fokuserer på at gøre unge erhvervsparate før, under og efter uddannelse.
Begrebet kædeansvar er etableret i rammerne af indsatsen ´Unge med kant´. Begrebet dækker over et systematisk og veletableret tværprofessionelt samarbejde omkring de enkelte udsatte unge.
Kædeansvaret løftes i fællesskab af de involverede fagprofessionelle omkring de unge. Det drejer sig fx om uddannelsesvejledere, beskæftigelsesvejledere, pædagoger, socialrådgivere og specialister som psykologer, misbrugskonsulenter etc. i den kommunale ungeindsats.
Erhvervsskolerne (EUD) og FGU spiller en ny og vigtig rolle i kædeansvaret. Vejledere og lærere fra EUD og FGU samarbejder med kommunernes fagprofessionelle om at støtte de unge i at blive erhvervsparate, både inden uddannelsen, ved påbegyndelse og undervejs i uddannelsen.
På baggrund af de første erfaringer i projekterne ´Unge med kant Syddanmark´ og ´Unge med kant Hovedstaden´, har vi skitseret en række kvalitetskriterier for kædeansvar (Lamscheck-Nielsen og Vigh, 2020). Kriterierne gengiver sammenlagt refleksioner om de lokale valg for konstruktion og videreudvikling af det lokale kædeansvar.
Kædeansvar er ikke en fiks størrelse. Kædeansvarets kvalitet beror på de overvejelser og planer, der ligger bag beslutningerne for kædeansvarets konstruktion og konkrete udmøntning.
En undersøgelse med de lokale projektledere i de første 8 partnerkommuner i ´Unge med kant Hovedstaden´ har ført til identifikation af 7 tematikker, der fremgår af billedet nedenfor (2020). Yderligere beskrev kommunerne samstemmende nogle strukturelle problematikker, som har indflydelse på kædeansvaret.
Tværgående konklusioner på tværs af de otte partnerkommuner førte til formulering af de syv kvalitetskriterier på baggrund af syv tematikker.
1. Internt og eksternt samarbejde: Kædeansvaret består på organisatorisk niveau af et strategisk samarbejde med fælles formål om at bringe udsatte unge tættere hen imod erhvervsparathed, hvorved kædeansvaret:
Primært består af kommunale ungeaktører i KUI, udvidet med professionelle ungeaktører fra ungdomsuddannelser, andre uddannelser m.fl.
Sekundært er suppleret med meningsgivende aktører fra det civile liv, fritidsområdet m.
2. Forpligtelse: Det tilstræbes at opnå en forpligtelse imellem de primære aktører i kædeansvaret, hvor forpligtelsen er uafhængig af aktuelle ungecases.
3. Formalisering af processer: Operationelle formaliserede procedurer kan være en fordel, men også en ulempe. Uanset hvad, bør strategiske beslutninger tages og opdateres løbende.
4. Ungeinddragelse: I kædeansvaret indgår en tydelig politik om ungeinddragelse med indflydelse på beslutninger.
5. Ledelsesansvar: Der er indgået aftaler på ledelsesniveau. Det tværprofessionelle arbejde skal aktivt understøttes af ledelsen.
6. Fagprofessionelle tilgange: Der skal arbejdes fagprofessionelt med de unge, så de i deres proces mod at blive afklarede oplever gensidig forståelse og respekt fra de fagprofessionelle omkring dem.
Overensstemmelse i tilgange eller metoder er hverken nødvendig eller ønskværdi.
7. Rammer og ressourcer: Betingelserne for ressourcer og rammer i et forløb er kortlagte
Konstruktive nye muligheder identificeres i kædeansvaret - Her kan man tænke ud-af-boksen.
Otte kommuner har hver især arbejdet med kvalitetskriterierne på forskellige måder. På denne side kan du læse om kommunernes erfaringer og beskrivelser af arbejdet med de unge på baggrund af kvalitetskriterierne. De otte kommuner er anonymiseret. I alle tilfælde har placeringen af den respektive kommune været et løst skøn og skulle afklares i detaljer med kommunen selv.
Kvalitetskriterierne blev udviklet i løbet af ´Unge med kant Hovedstaden´ og er derfor baseret på erfaringer fra projektets otte partnerkommuner.
