Myndighedsanalysen tager udgangspunkt i 40 kommunalbestyrelsesdagsordener fra ti danske kommuner i 2023. De samme ti kommuner har været genstand for KL’s analyser i 2012, 2014, 2016, 2018, 2020 og 2022.
Analysen viser, at 376 ud af de 864 undersøgte dagsordenspunkter er påvirket af EU, hvilket svarer til 44 pct.. Dette er stort set tilsvarende konklusionerne fra 2022-analysen, der viste 40 pct..
Analysen skelner mellem en retlig og politisk påvirkning. Analysen viser, at EU primært har en retlig påvirkning på kommunerne i form af juridisk bindende EU-bestemmelser. 70 pct. af de EU-påvirkede punkter på kommunalbestyrelsernes dagsordener er således retligt påvirkede, mens 30 procent punkterne er politisk påvirkede.
Den retlige påvirkning gør sig især gældende på miljø- og klimaområdet samt inden for kommunernes udbud og indkøb. Den retlige påvirkning er både ift. kommunernes håndtering af deres arbejdsopgaver, fx miljøvurderinger, og til deres interne struktur og tilgang til deres arbejdsopgaver, fx efterlevelse af GDPR-reglerne.
Den politiske påvirkning viser den indirekte indflydelse. Fx bidrager Danmark til implementeringen af EU’s overordnede strategier og målsætninger. Dette gør sig særligt gældende ift. de nationale reformprogrammer i Danmark, som hænger tæt sammen med det europæiske semester, der danner rammen for koordineringen af EU's finans-, arbejdsmarkeds-, og socialpolitik. De nationale reformprogrammer sætter mål inden for blandt andet beskæftigelse, uddannelse, klima og social inklusion i henhold til EU-politik.
Det er særligt inden for klima og energi, at EU’s politiske påvirkning kan ses på kommunalbestyrelsernes dagsordener. Inden for beskæftigelses- og socialområdet ses dog også mange eksempler på, at EU-mål overføres til nationale mål, som i sidste ende skal implementeres af kommunerne, og dermed får betydning for den kommunale opgaveløsning.
