Indhold

Tilgængelighed på KL.dk

Det er vores hensigt at sikre, at KL.dk er tilgængeligt for flest mulige brugere. Vi vægter brugeroplevelse højt og vil på udvalgte områder afvige fra godkendte kodestandarder, hvis vi kan se, at det giver bedre adgang til indhold og funktioner i portalen. Disse afvigelser er alene af teknisk karakter og bør ikke bemærkes af den enkelte bruger. Skulle du alligevel opleve tilgængelighedsproblemer, hører vi meget gerne fra dig.

Overholder standarder

Udgangspunktet er, at KL.dk i videst mulig omfang skal overholde kravene i henhold til de internationale tilgængelighedsstandarder W3C WCAG 2.0. Der bruges semantisk korrekt XHTML 1-0 Transitional. På sigt  tillader vi dog brug af HTML5, selvom den standard ikke er godkendt endnu. Dette har vi bl.a. valgt for at sikre, at du kan tilgå KL.dk fra din smartphone eller tablet.

Adskillelse af tekst og billeder

Der benyttes i videst mulig omfang CSS 2.0 style sheets, som sikrer en klar adskillelse mellem indhold og den grafiske præsentation.

Titler på links og billeder

Vi tilstræber at alle links og billeder i videst mulig omfang udstyres med alt-tekster, så dette indhold kan læses højt af skærmlæsere og dermed også er tilgængeligt for synshandicappede.

Overskrifter

Overskrifter skaber overblik. Rigtigt opmærket er det overblik for alle. Derfor opmærker vi alle overskrifter og underoverskrifter med faste formater (H1, H2 mv.). På denne måde kan skærmlæsere skelne og identificere den enkelte overskrifts niveau.

Tabeller

Vi bruger primært tabeller for at vise data i tabelform. For brugere af skærmlæsere og talesynteseprogrammer kobles rubrikker til de respektive rækker og kolonner for at tydeliggøre, hvordan informationen skal tolkes.

Ændring af tekststørrelse

De enkelte sider er opbygget på en måde, der gør det muligt at ændre størrelsen af teksten. Brug din browsers almindelige tekstindstillinger (de findes normalt i menuen Vis, undertiden i undermenuen Tekststørrelse).

Få indholdet i portalen læst højt

På www.adgangforalle.dk finder du et gratisprogram, der kan læse teksten på hjemmesiden højt. Når du trykker på linket, skal du hente og installere læseværktøjet på din egen computer. Du skal være opmærksom på, at det er nødvendigt at downloade pdf'er til din computer og derefter åbne dem, det er ikke muligt at få læst vores pdf'er op via browseren.