Ny bruger?

Sekundær navigation

Indhold

20.03.12 10:51

Nyt samarbejde om digitale biblioteker

Nyt samarbejde om digitale biblioteker
I dag fremlægges grundlaget for et samarbejde mellem kommunerne og staten om digitale biblioteker. Ideen er, at alle biblioteker i fremtiden skal bygge på den samme ”digitale infrastruktur”.

”Vejen er knapt nok bygget endnu, men nu er vi enige om, hvor den skal ligge, og hvilke færdselsregler der skal gælde på den.”

Sådan beskriver chefkonsulent i KL’s Børne- og Kulturkontor Helle Kolind Mikkelsen fremgangen i projektet Danskernes Digitale Bibliotek. I dag fremlægges så en rapport, der i mere detaljeret form forklarer det nye digitale bibliotek.

Ideen er, at kommunerne frivilligt kan tilslutte sig samarbejdet, men at de så som medlem forpligter sig til at leve op til en bestemt digital infrastruktur. På den måde sikrer man danske borgere en simpel indgang til digitale medier, på samme måde som bibliotek.dk har sikret en fælles indgang til de fysiske medier.

Tilfredshed med udviklingen hos kulturministeren og KL
Kulturminister Uffe Elbæk er glad for, at planerne om Danskernes Digitale Bibliotek nu bliver realiseret.

Se også

”Med realiseringen af Danskernes Digitale Bibliotek går kulturen forrest i den offentlige digitale udvikling. Borgerne får adgang til e-bøger, lydbøger, film, elektroniske tidsskrifter og online musik når de har tid og lyst til at fordybe sig, at opleve, at blive inspireret og at blive klogere,” udtaler han.

KL er også tilfreds med, at Danskernes Digitale Bibliotek nu kommer et skridt nærmere.

”Det er en masse spændende muligheder til borgerne, der hen ad vejen vil åbne sig med Danskernes Digitale Bibliotek, men det er også en udvikling, der sætter folkebibliotekerne under pres og kræver omstilling og kommunale investeringer. Med digitaliseringen på biblioteksområdet er der en række opgaver, som vi i kommunerne bør samarbejde mere om end hidtil,” siger KL’s Børne- og Kulturudvalgsformand Jane Findahl.

Kun første skridt
Lanceringen af rapporten i dag er dog ikke ensbetydende med, at Danskernes Digitale Bibliotek bliver tilgængeligt lige foreløbig. Det er dog et vigtigt første skridt, og allerede nu er ambitionerne dog store. Målet er nemlig, at alle kommunerne til sidst har tilmeldt sig projektet, og at op mod 90 procent af befolkningen allerede om tre år har adgang til det digitale bibliotek.

 

Luk vindue

Tip en ven

Tip en ven

Felter med (*) skal udfyldes