Indhold

Radikalisering og ekstremisme

I kommuner, skoler, fængsler og asylcentre er der et stigende antal sager om bekymring for radikalisering. Samtidig opleves sagerne ofte som mere komplekse og mere alvorlige end tidligere.

Der er behov for at styrke den forebyggende indsats og sikre, at alle relevante aktører i forebyggelsesindsatsen har den nødvendige viden og de rette redskaber til at håndtere udfordringerne med ekstremisme og radikalisering.

Organisering og samarbejde på tværs af aktører og områder er helt afgørende i denne sammenhæng – ikke alene mellem sociale myndigheder, skoler og politi, men også mellem kommuner, lokale foreninger og civilsamfundsaktører.

Ekstremisme

Ekstremisme betegner personer eller grupper, som begår eller søger at legiti­mere vold eller andre ulovlige handlinger med henvisning til samfundsforhold, de er utilfredse med. Betegnelsen omfatter bl.a. venstreeks­tremisme, højreekstremisme og militant islamisme.

Radikalisering

Radikalisering betegner en kortere eller længerevarende proces, hvor en person tilslutter sig ekstremistiske synspunkter eller legitimerer sine handlinger efter ekstremistisk ideologi.

Radikalisering er ofte et udtryk for mistrivsel, frustration og følelsen af eksklusion og marginalisering. Arbejdet med at forebygge radikalisering skal ses i sammenhæng med allerede eksisterende socialfaglige og forebyggende indsatser. Det er her afgørende, at der er fokus på den opbyggende indsats, så de rette betingelser for trivsel og en positiv udvikling er til stede for alle.

Publikation

KL har på baggrund af en undersøgelse blandt et bredt udsnit af landets kommuner indsamlet erfaringer på området. Med afsæt heri har KL udarbejdet en række opmærksomhedspunkter, der kan tjene som inspiration til alle kommuners fortsatte arbejde med at understøtte en hensigtsmæssig forebyggelse og håndtering af radikalisering.

Se publikationen i højre side.

Annonce




Annonce

Annonce