Indhold

Møder og netværk

Netværk for kommunale arbejdsmiljøkonsulenter

Vi er nu i gang med fjerde år med KL’s netværk for arbejdsmiljøkonsulenter.

I netværkene kan I mødes på tværs af kommunerne og diskutere aktuelle arbejdsmiljøudfordringer, dele viden og gode ideer indenfor et arbejdsmiljøfagligt fællesskab. Et fagligt fællesskab der både handler om en stor viden om arbejdsmiljølovgivningen, lokale arbejdsmiljøløsninger, samt rollen som proceskonsulent for arbejdspladserne, arbejdsmiljøgrupperne og som sparringspartner for ledelsen fra direktionen til den lokale leder.
Der er oprettet fem netværk. Netværkene mødes to gange om året i juni og november.

Sådan fungerer netværkene i praksis

På netværksmøderne præsenterer KL nyt på arbejdsmiljøområdet fx fra overenskomstforhandlingerne, Branchearbejdsmiljørådene, Arbejdsmiljøklagenævnet og ny lovgivning der er på vej. Der vil desuden være mulighed for at diskutere konkrete emner, som deltagerne ønsker at drøfte. Dette aftales fra gang til gang, så det tilpasses det aktuelle behov.

Det forventes, at du som medlem af netværket deltager aktivt, og både bidrager med viden ift. andres udfordringer, og bidrager med egne erfaringer.

Alle møder planlægges og faciliteres af KL’s arbejdsmiljøteam.

Hvornår i 2017

Møder i de tre jyske/fynske netværk afholdes på skift i en af de deltagende kommuner. Møderne i de sjællandske netværk afholdes i KL. De forskellige netværk afholdes på nedenstående datoer i 2017 fra 10-15, med undtagelse af Netværk Sjælland og Vestegnen, som holder møder kl. 9-14.

Netværk Nordjylland: 1. juni og 13. november

Netværk Midtjylland: 31. maj og 14. november

Netværk Syddanmark: 30. maj og 15. november

Netværk Sjælland og Vestegnen: 7. juni og 8. november

Netværk Hovedstaden: 6. juni og 9. november

Hvis du er interesseret i at være en del af et af netværkene, så tilmeld dig nedenfor. Det er muligt at tilmelde sig løbende (prisen reduceres, hvis ét af møderne har været afholdt).

Målgruppe

Arbejdsmiljøkonsulenter i bred forstand, herunder arbejdsmiljøchefer, sikkerhedsledere, samt HR-konsulenter og udviklingskonsulenter m.v. der har arbejdsmiljøopgaver.

Hvornår

15.11.18

Sted

I den enkelte region.

Pris

Deltagelse i netværk koster 1500 eks. moms. pr. person om året. Deltagelse i netværket giver desuden 20% rabat på Kommunernes arbejdsmiljødag den 6.september 2016.

Tilmeldingsfrist

05.11.18

Betalingsform

EAN

Yderligere information

Tilmelding er bindende for et år ad gangen.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nina Roth på niro@kl.dk eller 51858432

Er du forhindret i at komme

Kan du sende én afløser. Du skal blot give besked til Nina Roth (niro@kl.dk)

Find arrangement efter dato