Kortere indlæggelser kræver styrkelse af det nære sundhedsvæsen

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Analyse: Signe Frees Nissen og Bodil Helbech Kleist, KL Analyse og Makro, og Simon Lautrop Nielsen, KL’s Økonomiske Sekretariat

Dagene, hvor ældre lå i deres hospitalsseng og kom til hægterne, hører fortiden til. I stedet kommer mange på en af kommunernes midlertidige pladser, hvis de ikke er klar til at komme hjem. Det viser en ny Momentum-kortlægning, som blandt andet viser, at der siden strukturreformen i 2007 er sket et markant fald i den gennemsnitlige varighed af sygehusindlæggelser for ældre danskere. I 2007 lå de 80+-årige danskere knap otte dage i en hospitalsseng, før de blev udskrevet. I 2022 var tallet faldet til knap fem dage. Et fald på hele 38 procent. Og også så blandt de 67 til 79-årige er der sket et fald. Fra 6,7 dage i 2007 til 4,8 dage i 2022.

I takt med den faldende indlæggelsestid er antallet af de kommunale midlertidige sengepladser steget. Mens der i 2012 var lige over 3.000 sengepladser, så var antallet i 2022 steget til mere end 3.500, der for størstedelens vedkommende er målrettet patienter, der er udskrevet fra et sygehus.

Den cocktail understreger behovet for, at der i den kommende sundhedsreform bliver sat fokus på at udvikle det nære sundhedsvæsen og sikre, at økonomien flytter med opgaverne. Sådan lyder det fra formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med resortansvar for sundhed, Sisse Marie Welling.

»Det er positivt, at mange ældre nu får behandling tættere på deres eget hjem, men det stiller samtidig større krav til os i kommunerne og til almen praksis. Det er derfor nødvendigt, at vi øger fokusset på det nære sundhedsvæsen, som i alt for mange år er blevet overset til fordel for den specialiserede behandling på sygehusene,« siger Sisse Marie Welling.

Det store fokus på sygehusene og den højt specialiserede behandling skinner igennem i udgiftsudviklingen på sundhedsområdet. Siden 2007 og frem til 2023 er udgifterne til det regionale sundhedsvæsen steget med mere end 24 milliarder kroner. I samme periode er de kommunale sundhedsudgifter blot steget med 1,9 milliarder kroner.

Ældre Sagen: Behov for tryghed og kvalitet i det nære

Udviklingen i sundhedsvæsenet får også Ældre Sagen til at kræve mere fokus på det nære sundhedsvæsen. For der er behov for at sikre en tydelig struktur, så ældre patienter kan have tillid til, at de får den rette hjælp, både når det gælder forebyggelse, behandling og rehabilitering. Det siger Michael Teit Nielsen, vicedirektør i Ældre Sagen.

»De tørre tal og vores egne observationer viser helt åbenlyst, at det nære sundhedsvæsen skal spille en betydeligt større rolle fremover. Derfor er vi meget opmærksomme på og noget bekymrede for, om der kommer den rigtige kvalitet og de rigtige kompetencer til at løse sundhedsopgaverne i kommunerne, så det er trygt for ældre patienter at blive behandlet der,« siger Michael Teit Nielsen.

Den tryghed er der ikke i øjeblikket, mener Michael Teit Nielsen. Og når der i fremtiden kommer flere ældre især i gruppen af 80+-årige – antallet stiger med omkring 50 procent frem mod 2035 – så er det helt nødvendigt at fokusere på det nære sundhedsvæsen, der i højere grad tager sig af de ældre patienter.
Derfor har Ældre Sagen sammen med KL nedfældet 13 forslag til, hvordan det nære sundhedsvæsen bør indrettes, så det sikrer tryghed for ældre patienter. Et af forslagene er, at der bliver lavet en national ramme for, hvordan skrøbelige ældre patienter skal behandles, når de ikke skal være på et sygehus.

»Det er vigtigt, at vi sikrer nogle retningslinjer for, hvordan behandlingen skal foregå, og hvem der har ansvaret for den. Tanken om, at der er mere, der skal foregå tæt på, hvor patienterne bor og lever, er helt rigtig. Men den forudsætter, at der bliver investeret i at sikre, at der er den rigtige kvalitet og de rigtige kompetencer i form af læger, sygeplejersker og SOSU-personale i det nære sundhedsvæsen,« siger Michael Teit Nielsen.

PLO: De 1.500 nye læger skal styrke det nære

I de praktiserende lægers organisation PLO genkender formand Jørgen Skadborg udviklingen med flere og flere patienter, der skal have behandling uden for sygehusene. Han peger på, at der igennem de sidste par årtier er sket en opgaveflytning fra sygehusvæsenet og ud i hele primærsektoren, som ikke har været aftalt.

»Den udvikling er desuden blevet accelereret af, at man har dimensioneret med for få sengepladser på supersygehusene, og så har vi balladen ude i kommunerne, hvor patienterne, når de bliver udskrevet, enten skal passes derhjemme eller på de midlertidige pladser,« siger Jørgen Skadborg.

Momentums kortlægning viser da også, at antallet af somatiske sengepladser er faldet med 38 procent, så vi nu er nede på godt 9.000 sengepladser, mens der i 2007 var omkring 15.000 sengepladser.

Jørgen Skadborg peger på, at udviklingen har skabt en stigende opgavemængde rundt om i landets almene praksis.

»Vi kan se, at vi sidste år ramte vores økonomiramme, fordi der er kommet mange flere patienter, som vi skal følge op på efter indlæggelse. Det betyder, at vi skal tage flere blodprøver og have mange flere kontakter med både hospitalerne og kommunerne, end vi har haft tidligere,« siger Jørgen Skadborg.

Nogle af de greb, der skal skrues på ifølge Jørgen Skadborg, er dels finansieringen af opgaveflytningen, dels at der er læger nok til opgaverne i det nære sundhedsvæsen. 

»Antallet af læger i almen praksis har stået i stampe de sidste 15 år, mens opgavemængden er vokset. Samtidig er antallet af læger på sygehusene eksploderet med flere tusinde. Nu har Folketinget heldigvis aftalt, at der i 2035 skal være 1.500 flere praktiserende læger, og der er det vigtigt, at vi får prioriteret de nye læger de rigtige steder,« siger Jørgen Skadborg.

PLO og KL er for nylig kommet med et fælles bud på, hvordan de nye lægekræfter skal fordeles, så de i højest mulig grad understøtter behovet i det nære sundhedsvæsen. Ud over at de nye læger skal sikre den geografiske lægedækning, så peger PLO og KL på, at der skal være fast lægedækning på midlertidige pladser og plejehjem, faste bostedslæger, og at der skal etableres et stærkere samarbejde mellem lokale læger og ældreplejen.

Sundhedsøkonom: Vi mangler at få tegnet kortet

Analysen af udviklingen i det nære sundhedsvæsen bakkes op af professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.

»Siden strukturreformen har der vitterligt været meget fokus på sygehusene, og den produktivitetsvækst, der har været i regionerne i form af kortere indlæggelsestider, har betydet, at primærsektoren simpelthen har måttet tage de her opgaver fra sygehusene. Og der er man historisk set ikke lykkedes med fra politisk hold at aftale, hvordan finansieringen af opgaverne skulle håndteres,« siger Jes Søgaard.

Der er ifølge Jes Søgaard enighed om, at den udvikling ikke kan fortsætte, og at det nære sundhedsvæsen derfor skal prioriteres i fremtiden.

»Det er der jo ikke den store uenighed om, men spørgsmålet er, hvordan man gennemfører den øvelse,« siger Jes Søgaard.

Han efterlyser, at der bliver fastlagt nogle klare rammer for, hvordan sundhedsvæsenet skal skrues sammen, og hvem der skal have ansvaret for hvilke opgaver.

»Vi hører både fra politikere og fagfolk, at der skal flyttes opgaver fra sygehusene og ud til primærsektoren. Men vi mangler et svar på, hvilke opgaver der skal flyttes, og hvor ansvaret for opgaverne skal ligge. Vi mangler simpelthen at få tegnet det kort,« siger Jes Søgaard.

Det kort skal altså forsøge at afklare, om det er regionernes speciallæger, der i højere grad skal arbejde tæt på borgerne, eller om det i højere grad er almen praksis, der i fællesskab med kommunerne skal tage sig af pleje og behandling tæt på borgerne.

KL: Enestående mulighed for kursændring

Det første bud kommer til sommer, når Sundhedsstrukturkommissionen efter planen offentliggør deres forslag til, hvordan det danske sundhedsvæsen skal indrettes i fremtiden.

Det er ifølge formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg med resortansvar for sundhed, Sisse Marie Welling, en oplagt anledning til at gøre op med et årelangt skævt sundhedspolitisk fokus.

»Vi har i årtier haft et alt for ensidigt fokus på de tidspunkter i livet, hvor vi har brug for en højt specialiseret indsats og sygehusvæsen. Men vi har glemt den anden og store del af vores sundhedsvæsen. Nemlig den brede indsats for dem, der er flest af; de skrøbelige ældre, mennesker med kronisk sygdom og mennesker med psykiske lidelser,« siger Sisse Marie Welling.

Nu bør øjnene i stedet rettes mod det nære sundhedsvæsen, så den store gruppe, der ikke har deres primære kontakt med sygehusene, kan komme i fokus, mener Sisse Marie Welling.
»Vi skal sikre løsninger for den gruppe, når vi omstiller sundhedsvæsenet. De må ikke ende som de glemte patienter i et højt specialiseret sundhedsvæsen,« siger hun.

Og netop derfor er omorganiseringen af sundhedsvæsenet ifølge Sisse Marie Welling en ”enestående mulighed” for en kursændring.

»Danskerne har krav på at få hjælp så tæt som muligt på deres hjem, liv og hverdag, når sygdom rammer. Derfor må det nære sundhedsvæsen prioriteres, i stedet for at vi fortsætter ad centraliseringens vej. Det leder ikke til bedre sundhedstilbud, men til øget centralisering af tilbud, ansvar og økonomi langt væk fra borgerne. Det har borgerne ikke brug for. De har brug for sammenhæng og nærhed, ikke flere lange ture på landevejen,« siger hun.